Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi vil hellere have elektrisk stød end være i selskab med os selv

Har vi simpelthen mistet evnen til at kede os?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg har ikke tid nok«, er et af tidens helt store mantraer. I dagligdagen har mange svært ved at finde tid til alle deres forskellige gøremål, tid er blevet en mangelvare og derfor også noget særligt værdifuldt.

På de sociale medier har vi travlt (!) med at vise os frem, så snart vi har haft lidt ekstra tid til at foretage os noget, der ikke er absolut nødvendigt for livets opretholdelse.

Med selfies fra en hvid sandstrand med høj sol, Instagram-billeder af de perfekte hjemmebagte muffins eller måske endda resultatet af weekendens arbejde på den nye carport signalerer vi ’se mig, jeg kan finde tid selv i en travl hverdag, jeg har styr på det’. Tid er det nye sort.

Samtidig gør tid os skrækslagne. Her tænker jeg ikke på tidens gang eller det faktum, at vi alle bliver ældre. Jeg tænker på noget så simpelt som at have fem minutter, som vi ikke ved, hvad vi skal fylde ud med.

For nylig kunne man i det prestigefyldte tidsskrift Science læse, at deltagere i et eksperiment fandt det udtalt ubehageligt blot at sidde alene med deres egne tanker i et neutralt rum i 10 minutter uden mulighed for anden aktivitet.

Hvis deltagerne skulle sidde og vente så længe som i 15 minutter, ville næsten halvdelen af dem faktisk hellere påføre sig selv smertefulde elektriske stød som ’underholdning’ end at skulle udholde 15 minutters kedsomhed.

LÆS SIGNATUR

Mange vil kende det fra deres hverdag, hvor især smartphones og tablets er blevet vores store redningskrans, når den altovervældende kedsomhed indfinder sig efter 5 minutter i bussen, i venteværelset eller på toilettet.

Vi føler lynhurtigt behov for at aktivere os selv på den ene eller den anden måde. Prøv selv at tvinge dig til at lave absolut ingenting i 5 minutter. Det er langt sværere, end det lyder, og kan ofte være ubehageligt eller nærmest umuligt, hvis man da ikke lige er trænet i meditation, mindfulness eller lignende.

Mange foretrækker i dag at påføre sig selv smertefulde elektriske stød som en form for 'underholdning' frem for at sidde alene med sine egne tanker

Men det er ikke kun, fordi det er svært for os at lave ingenting. Kedsomhed er nærmest blevet et tabu i vores samfund. For år tilbage lød det, at ’intelligente mennesker keder sig aldrig’. Det var en vending, som ofte blev (og stadig bliver) brugt især over for børn, som gav udtryk for kedsomhed.

Men nu er vi gået skridtet videre. Som ’ordentlige’ moderne forældre skal vi nu helst aktivere vores børn ved det mindste tegn på kedsomhed. For tænk nu, hvis barnet går glip af vigtig læring, mens vi laver mad. Og hvad vil de andre forældre ikke tænke, hvis vores barn vender tilbage til skolen efter weekenden og fortæller, at de har kedet sig?

I dag har vendingen ændret sig til ’intelligente forældres børn keder sig aldrig’ som udtryk for det nye ideal.

LÆS DEBAT

Hele miseren hænger sammen med et basalt menneskeligt ønske om meningsfuld aktivitet. Vi ved fra psykologien, at personer, der er gode til at finde mening i deres aktiviteter, generelt fungerer bedre end andre. Der er naturligvis også en vis logik i, at det kan svare sig at bruge tiden hensigtsmæssigt, uanset om denne hensigt er at skaffe føde eller læse op til eksamen.

Evolutionært er det smart, at vi generelt holder os beskæftigede med at opretholde livet i stedet for at lave ingenting, og kedsomhed er måske netop en psykologisk mekanisme, som skal sikre dette.

Prøv selv at tvinge dig til at lave absolut ingenting i 5 minutter. Det er langt sværere, end det lyder, og kan ofte være ubehageligt eller nærmest umuligt

Det er også klart, at den mangel på meningsfuld aktivitet, man kan opleve i forbindelse med arbejdsløshed eller i forbindelse med en depression, ikke i sig selv er frugtbar, og for nogen kan tiden synes ulidelig lang og ubærlig.

Men er vi virkelig nået dertil, hvor ganske almindelige mennesker ikke kan holde sig selv og deres egne ’uproduktive’ tanker ud i 5 minutter? Virker det at kigge ud ad busvinduet og fundere, mens vi bliver transporteret fra A til B, virkelig så meningsløst for os, at vi skal ’straffes’ med en voldsom følelse af kedsomhed?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske er kedsomhed som mekanisme løbet løbsk, fordi vi har ændret syn på, hvad der er meningsfuld aktivitet. Nu virker det mere meningsfuldt at tjekke Facebook end at lade tankerne flyve frit for en stund.

LÆS DEBAT

Det virker mere meningsfuldt at opdrage vores børn til at være aktive end at lære dem at tolerere kedsomhed. Det virker mere meningsfuldt at give os selv elektrisk stød end at lave ingenting.

I en tid, hvor et stigende antal mennesker oplever stress i hverdagen, at de ikke kan leve op til samfundets normer eller har svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen, er vi måske ved at miste evnet til at tolerere de få øjeblikke, hvor vi lige kunne få pusten.

Hvor vi ganske kortvarigt kunne lade tankerne flyve uden noget særligt mål – og hvem ved, måske komme i tanke om den der sommer, da vi var syv og brugte oceaner af tid på at sidde med et strå i munden og kigge ud over en varm gul kornmark.

Det, vi for alvor mangler, er tid og evne til at kede os – bare en lille smule.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden