1) Kære Søren
Jeg vil gerne starte med en tilståelse: I slaget om Danmark har højrefløjen vundet første runde. Ikke fordi I havde ret, men fordi I råbte højest, og fordi I holdt sammen. Men først og fremmest fordi vi andre begyndte at tvivle. Ikke på vores overbevisning, men på strategien: Var vi i virkeligheden selv med til at opildne jer og lægge kimen til polariseringen? Og burde vi i stedet bare have holdt mund og rakt hånden ud til jer?
Jeg har i perioder troet på, at det var vejen frem: at omfavne højrefløjen og knuselske de hadefulde. Eller i det mindste bare ignorere dem.


