Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Hvorfor tror kommunen at stressede og nedslidte er svindlere?

Naturligvis skal man sikre sig mod svindel, men hvad med et vist mål af sund fornuft og menneskelighed?

Debat

Som praktiserende læge møder jeg dagligt folk, der skal sygemeldes. Tidligere tiders fysiske nedslidning har måttet vige pladsen som hovedårsag til psykisk stress. Der er tre hovedgrupper:

1) For meget at lave eventuelt kombineret med dårlig leder. Især hyppigt i det private.

2) Det grænseløse arbejde, hvor arbejde og fritid flyder sammen, og hvor chefen eventuelt blander sig i dit privatliv. Især hyppigt i det private.

3) Konstante omstruktureringer, ændringer og krav om omstillingsparathed, hvilket skaber rodløse og utrygge mennesker, som oven i købet skal bruge energi på at holde styr på alle de nye procedurer. Dette ses i det private, men især i det offentlige, hvor umodne, rastløse politikere, embedsmænd og chefer står for løjerne. Det rimer jo meget godt med det forvirrede, historieløse menneske, der aldrig ser sig tilbage, men kun frem, ingen faste pejlemærker har, suser rundt som kuglen i et pinballspil og anser personer, som er mere end to år i samme job, som værende groet fast.

De ramte siger typisk, at de er færdige, uden håb, irritable og trætte. At de hverken kan sove, slappe af eller koncentrere sig. At de ikke kan huske. Ofte græder de under konsultationen.

Efter min mening nærmer dette sig psykisk tortur, og det gavner næppe andre end de konsulenter, der lever af at opfinde disse forandringer. På arbejdspladsen leder det ofte til forvirring og ineffektivitet, fordi medarbejderne er i konstant omstilling. De fleste mennesker har godt af en vis grad af tryghed og rutine. For mange skift leder til stress, hvilket igen kan disponere til en række sygdomme.

Kommunernes sagsbehandling er af og til uforståelig. Jeg havde for nylig en patient, der havde været sygemeldt i længere tid pga. stress. Ud over stress led vedkommende af svær overvægt og højt blodtryk. Han beskæftiger sig med it, er dygtig til sit job og vellidt på arbejdspladsen. Han har været samme sted i 20 år og har altid været glad for sit arbejde, men det blev for meget med for mange forandringer og for mange opgaver.

Arbejdsgiveren har været forstående og er ved at få ham på fode ved hjælp af psykolog og anden hjælp. Vi har aftalt langsom opstart i det gamle job, men kommunen er utålmodig. De vil have ham tilbage på fuld tid hurtigt og ville have mig til at tage stilling, om de eventuelt kan sætte ham på fuld tid i et andet job, f.eks. rengøring. Manden er veluddannet og har allerede et job på 20. år.

En anden sag omhandler en patient, som kommunen ikke vil give førtidspension. Sagen har kørt i flere år. Kommunen bliver ved med at udbede sig attester og beder mig uddybe, hvorfor vedkommende ikke kan arbejde. Personligt kan jeg ikke forestille mig, hvem der skulle ville ansætte vedkommende, og hvad vedkommende skulle lave.

Det drejer sig om en 60-årig kvinde med mangeårig, svær diabetes, som har haft blodprop i hjertet og er bypassopereret. Hun har åreforkalkning i benene og kan blot gå 50-100 m. På grund af diabeteskomplikationer og to andre øjensygdomme er synet svært nedsat. Hun er desuden generet af blænding og kan derfor kun sidde ca. 20 minutter foran en storskærm.

Hun har lavt stofskifte, højt blodtryk, nedsat nyrefunktion, nervebetændelse med snurren og prikken i hænder og fødder, hvilket bl.a. giver anledning til dårlig finmotorik. Der er træthed, diffuse muskelsmerter og hurtig, uregelmæssig hjerterytme, der 2-3 gange per uge udarter sig, så hun i timer må ligge ned og holde sig helt i ro. Endelig skal hun (pga. dårlig gangfunktion) have transport til og fra arbejde.

De ramte siger typisk, at de er færdige, uden håb, irritable og trætte. At de hverken kan sove, slappe af eller koncentrere sig. At de ikke kan huske. Ofte græder de under konsultationen

Alligevel skal jeg gentagne gange redegøre for, hvorfor vedkommende ikke kan arbejde. Ja, man tror, det er løgn, men virkeligheden overgår nogle gange selv den livligste fantasi.

Jeg er naturligvis med på, at man skal sikre sig mod svindel, men man kan vel forvente et vist mål af sund fornuft og menneskelighed?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce