Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Miriam Dalsgaard
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stil krav til kapitalfondene

Borgernes kernevelfærd bliver i stigende grad udliciteret og leveret af firmaer, som i sidste ende er ejet af kapitalfonde. Vi bør stille krav til de kapitalfonde, som ofte gemmer sig i skattely som Luxembourg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KÆRE LÆSER.

Jeg må på det kraftigste bede dig om at være varsom med at læse videre. I hvert fald hvis du har ganske fasttømrede holdninger til emner som kapitalfonde, udlicitering og offentlig velfærd.

Det er emner, som er brandvarme for tiden, efter at fortrolige dokumenter om de luxembourgske skatteaftaler med kapitalfonde har nået avisernes forsider og nu sætter etiske spørgsmålstegn ved den nyslåede kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Politiken har i artikler den seneste tid afdækket problematiske forhold i den måde, kapitalfondene organiserer deres forretning på. Og Danmarks Radio er i en dokumentarserie gået under huden på fondenes involvering i TDC og Københavns Lufthavn. Hele diskussionen om kapitalfonde har en udløber på dansk grund, som indtil videre ikke har tiltrukket sig samme store interesse. For hvilke krav - om nogle - bør vi stille til de kapitalfonde, som står bag de firmaer, der leverer kernevelfærd til danskerne helt ude i yderste geled, i kommunerne? Er du stadig med, kære læser? Nuvel.

Lad mig begynde med at beskrive et eksempel fra den gode danske muld i Gribskov i Nordsjælland, hvor jeg selv er borgmester.

HEN OVER den forløbne sommer har de ældre borgere i Gribskov Kommune, en smuk stribe land med ca. 40.000 borgere mellem Hillerød og den nordlige kyst til Kattegat, taget hul på et nyt kapitel af den kommunale service. Gribskov Kommune har gennemført Danmarks største udbud på social-og sundhedsområdet til en værdi af 2,6 mia. kr. Arbejdet med udbuddet er foregået siden efteråret 2012, og de nye kontrakter er trådt i kraft hen over sommeren i år.

Jeg skal vende tilbage til, hvad de ældre i Gribskov har fået ud af udbuddet. Og hvad forbindelsen til kapitalfonde er. Men lad mig for det første understrege, at et udbud ikke nødvendigvis er det samme som en udlicitering. Et udbud betyder, at vi som offentlig myndighed på borgernes vegne undersøger, hvem der kan levere den bedste - og nogle gange billigste - service til borgerne. Derfor er det naturligvis i borgernes interesse, at offentlige opgaver bliver udbudt, hvis der er et marked for det. Nogen vælger at være meget ideologiske og siger, at velfærdsopgaver som f. eks. pleje af ældre ikke kan udliciteres. Det er ren ideologi og tjener ikke borgernes interesse.

Vores seneste udbud i Gribskov blev vedtaget af et enigt byråd, fra folkesocialister over Socialdemokraterne til lokallisten, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Fordi vi har 20 års erfaring med, at udbud holder priserne nede og kvaliteten oppe.

I GRIBSKOV Kommunes udbud af opgaver på social-og sundhedsområdet var det både kommunens eget selskab, PlejeGribskov, og flere private firmaer, som vandt de kontrakter, vi havde udbudt. På nogle områder var de private bedst og billigst. På andre områder kunne kommunen selv give de ældre den bedste service til prisen. Et udbud er altså ikke bare det samme som en udlicitering. Vi kan forvente, at flere kommuner går i Gribskovs fodspor fremover og udbyder flere kommunale velfærdsopgaver. Og hvorfor så det? Fordi flere udbud af offentlig velfærd er en af de veje, som regeringens Produktivitetskommission tidligere på året anbefalede. Et udbud er med til at holde de offentlige udgifter i ro. Og det er et redskab, som de hårdt pressede kommunale budgetter næppe kan undvære fremover. Alternativet ville være at skære dybere i den velfærd, kommunerne leverer til borgerne.

Hvis den antagelse holder stik - og kommunerne udbyder flere opgaver fremover - sætter det øget fokus på sammenhængen til kapitalfonde, som er usynlige ejere af nogle af de selskaber, som i dag overtager flere og flere af de kommunale opgaver. Kapitalfonde kan altså i stigende grad stå bag de firmaer, som leverer omsorg, pasning og pleje af danskerne. Det skærper behovet for, at vi på nationalt plan tager politisk stilling til, hvilke krav vi vi vil stille til kapitalfondenes engagement i den offentlige velfærd.

Kigger vi i krystalkuglen, vil vi også kunne se, at flere udenlandske selskaber vil finde det marked for privatleveret offentlig velfærd, som åbner sig i Danmark, interessant. Vi har haft en henvendelse fra den franske mastodont inden for plejehjem, Korian, som denne uge ville på besøg i Danmark for at vurdere potentialet for forretning. Og i nærmeste fremtid har vi i Gribskov besøg af Oslo Kommune, som også er optaget af den vej til billigere og bedre offentlig velfærd, som vi har valgt.

I DANMARK er der allerede i dag flere private firmaer, som kan byde på de såkaldt bløde velfærdsopgaver. Nogle af disse selskaber er i sidste instans ejet af kapitalfonde. Det gælder også nogle af de selskaber, som i Gribskov står for pleje af, og service til, vores ældre borgere. Det er nu ikke noget, der optager os voldsomt meget i det lange, grundige forarbejde, som så omfattende et udbud kræver. Som det fremgår af de mange lækkede dokumenter om de aftaler, Luxembourg indgår med kapitalfondene, er de økonomiske vilkår for skattebetaling særdeles gunstige for de fonde, der slår sig ned i Luxembourg. Ved skattetænkning undgår kapitalfondene, at deres selskaber i al væsentlighed betaler skat i de lande, hvor de opererer.

Hele manøvren er fint beskrevet både i DR's programmer samt i Politikens tidligere artikler, men i korthed handler det om, at kapitalfondene udskriver lån til meget høje renter til de selskaber, de ejer. Selskaberne kan trække renterne fra i skat og skal over en årrække betale lån og de høje renter tilbage til kapitalfondenes moderselskaber. Og i den årrække forsvinder et overskud - f. eks. skabt på levering af ældrepleje til en kommune - så ud af landet, uden at selskaberne på papiret har et overskud at beskatte.

Sat på spidsen kan man derfor sige, at de penge, som et privat selskab tjener på at levere offentlig velfærd, kan havne i lommerne på investeringsfond i Luxembourg - stort set uden at der er betalt skat i Danmark. Er det rimeligt? Heri ligger ingen kritik af de private firmaer, som leverer velfærdsydelserne. De betaler den skat, de skal. De har styr på de faglige forhold og overenskomster - sådan er det i hvert fald med de private firmaer, vi benytter til serviceopgaverne på vores social-og sundhedsområde. Vi har i Gribskov i mange år haft rigtig gode erfaringer med offentlig service udliciteret til private. Bevares, vi har også haft dårlige oplevelser, men det gælder vist både offentlig og privat service.

NÅR VI SPØRGER vores borgere, hvordan de bedømmer den service, de modtager fra de private firmaer, indikerer vurderingerne, at den private pleje er lidt bedre end den, som kommunen selv leverede. Det viser vores brugerundersøgelser blandt borgerne. Samtidig sparer vi som kommune alle vores ca. 40.000 indbyggere for en udgift - ca. 70 mio. kr. om året sammenlignet med gennemsnittet af danske kommuner. Det er helt nøgterne tal, som sammenligner kommunernes udgifter på ældreområdet. Vi har altså gennem gennem mange år fået en service til vores borgere, som er både billigere, og som vurderes som bedre af borgerne selv.

Ét er så prisen, men hvad med selve kvaliteten af den service, som borgerne får, vil skeptikere spørge. Her viser den helt håndgribelige dagligdag i Gribskov, at vi faktisk kan sikre en bedre - ja, bedre - kvalitet, når vi sender opgaverne i udbud. Vores seneste udbud, der drejer sig om genoptræning og pleje af ældre, er som nævnt ikke en spareøvelse. Her gjaldt det ikke om at få presset prisen ned - men at holde prisen og samtidig forbedre den service, vi gav vores ældre borgere. Tre konkrete eksempler, som direkte står nævnt i de kontrakter, som de private selskaber, ejet af kapitalfonde, nu skal levere:

- Vores ældre har nu krav på bad op til fem gange om ugen mod tidligere en gang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

- Vores plejehjem tilbyder nu flere aktiviteter for beboerne om aftenen og i weekenden.

Tidligere kunne der være lige lovlig stille, når weekenden meldte sin ankomst, fordi personalebemandingen var lavere.

- Vi har på flere plejehjem fået afskaffet den vakuumpakkede mad og serverer nu måltider lavet fra bunden i stedet.

DET ER KLARE eksempler på, at en ideologisk berøringsangst over for at handle med private, når det gælder velfærd til borgerne, ikke bare ville gøre borgerne fattigere, men også efterlade folk med en ringere service. Noget andet er så, om det er et problem, at den fortjeneste, de private virksomheder får, kan havne i Luxembourg, nærmest uden at der er betalt skat? Det synes jeg, at det er. Men vores muligheder for at stoppe det er desværre ringe. Lad mig kort forklare, hvordan et udbud af kommunale opgaver foregår i dag.

ET STORT, professionelt udbud som det, vi har gennemført i Gribskov, indeholder i de indledende stadier en prækvalifikation af de firmaer, der gerne vil byde på opgaverne. Det betyder, at firmaerne økonomisk og juridisk undersøges for en række forhold, som er med til at sikre, at firmaerne kan levere det, som opgaven går ud på, og at de ikke er for økonomiske skrøbelige. F. eks. undersøger vi, om en revisor har taget forbehold i de seneste regnskaber.

I Gribskov Kommune undersøger vi således alle de private selskaber, som gerne vil i spil til vores opgaver på social-og sundhedsområdet. Kontrakterne i vores udbud - Danmarks største på social-og sundhedsområdet - har en samlet værdi af 2,6 mia. kr. Derfor gennemgår vi naturligvis de firmaer, der vil byde på opgaverne, nøje sammen med kvalificerede rådgivere både inden for jura og revision. Vi sikrer os, at firmaerne er økonomisk sunde og leveringsdygtige i de ydelser, som borgerne skal have. Og fra Skat modtager vi oplysninger om, hvorvidt firmaerne har betalt den skat, de skal.

Vi dykker ikke ned i ejerskaberne bag de pågældende firmaer. Når et firma således er ejet af en kapitalfond, undersøger vi selve firmaets, men ikke kapitalfondens regnskaber og skattebetaling. Det ligger uden for lovgivningens rammer. Hvis vi konstaterer, at et firma gennem flere år har betalt ganske lidt, eller slet ingen, skat i Danmark, fordi en kapitalfond gennem skattetænkning sørger for det, har vi som kommune i dag ikke mulighed for at foretage en moralsk bedømmelse og sige, at så vil vi ikke handle med det firma. Jeg ville som borgmester kaste kommunen ud i ulovligheder, hvis vi begyndte at anlægge mere eller mindre velfunderede subjektive betragtninger over, hvor stor en skattebetaling et firma skulle levere, for at vi ville indgå en kontrakt med det pågældende firma.

JEG ER IKKE glad for at se danske skattekroner blive listet ud af selskaber, som yder offentlig service, og ned til kapitalfonde i Luxembourg. Det mener jeg ikke er rimeligt over for de danske skatteydere. Som borgmester kan jeg ikke gøre noget ved sagen - for alle lovens krav er overholdt, når den slags sker. Men det krænker min sans for retfærdighed.

Jeg har tidligere været stærkt kritisk over for statens salg af Dong til kapitalfonden Goldman Sachs. Her har kapitalfondens løbebane vist en tvivlsom handlemåde frem mod og under finanskrisen, ligesom fonden ikke har en historik, som indikerer, at salget vil gavne de danske forbrugere. Dengang havde den danske stat et valg - vi kunne have valgt at sælge til en anden køber. Anderledes forholder det sig, når en kommune udbyder en offentlig opgave i udbud. Så hvad gør vi i Gribskov Kommune? Ja, som beskrevet er vi nødt til at holde os inden for lovgivningen og alene vurdere, om de firmaer, vi udliciterer til, lever op til kravene om at have betalt skat, have regnskaber uden revisorpåtegning etc.

Min opfordring ville som samfundsborger være, at regering og Folketing sørgede for at få vedtaget en lovgivning, som sikrer, at kapitalfonde ikke bare sluger skatteborgernes penge, når vi lader private stå for offentlige opgaver. Vi bør stille krav om, at når et privat firma byder på offentlige selskaber eller offentlige velfærdsopgaver, bidrager det firma også til statskassen gennem en regulær skattebetaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er klar over, at det ikke bare er lige ud ad landevejen at skrue sådan en lovgivning sammen. Jeg har ikke den færdige løsning på en lovtekst, som kan præsenteres for læserne. Her i Politikens spalter er der i de senere dage kommet bud på, hvordan sådan en skattelovgivning for kapitalfonde kunne skrues sammen: f. eks. således, at et firma betaler skat der, hvor serviceydelsen udføres eller sælges.

Den tekniske lovtekst kan nok skrues sammen af dygtige embedsmænd på Slotsholmen. Om der er EU-juridiske aspekter af sagen, er ligeledes noget, som kan undersøges.

Men det grundlæggende princip bag sådan en lovgivning bør kunne samle bred politisk tilslutning. Hvis et firma tjener penge på at levere offentlig velfærd, forudsætter vi også, at der sker en regulær skattebetaling i Danmark. Det vil tjene vort land bedst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden