Lyt til artiklen
For nogle år siden proklamerede min dengang 3-årige niece, at hun ville være pædagog, når hun blev stor. Når familien spurgte hvorfor, svarede hun: »Jo, pædagogen kommer jo bare og spiser sin madpakke, og så går hun igen«.
Gennem årene har jeg både trukket en del på smilebåndet over den kommentar, og jeg har også måttet synke en klump i halsen. For sagen er, at der bag et lille barns uskyldige ræsonnement om pædagogens tilsyneladende lette arbejde og manglede tilstedeværelse ligger en blodig alvor.
