JEG HAR i et års tid skrevet på en større roman om den unge svenske diplomat Raoul Wallenberg og hans indsats for at redde titusinder af ungarske jøder fra deportation og sultedød. Der var tale om en humanitær aktion med livet som indsats.

Med to rygsække rejste den 31-årige svensker, der netop var blevet udstyret med en titel af tredjesekretær ved den svenske legation i Budapest, med tog gennem det krigshærgede Europa og endte i Budapest, hvor han med svenske og amerikanske penge i ryggen hurtigt fik opbygget en organisation på 350 mennesker. Formålet var at redde så mange ungarske jøder som muligt fra deportation til de nazistiske dødslejre.