VI HAR TALT om dem i mange år. Udsatte byområder eller ghettoer. Det er ikke kun kære børn, der har mange navne. Uanset hvad vi kalder dem, ønsker ingen at bevare dem. Alligevel bliver de kun ved med at vokse i antal. Måske fordi vi har lyttet mere til fordomme end fakta i vores arbejde med at omdanne storbyens udsatte byområder til attraktive bydele. Et nyt studie gennemført af Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening dokumenterer for første gang, at beboernes etniske sammensætning ikke har afgørende betydning for, om et område kan opnå social forandring.
Derimod er det altafgørende, at et boligområde ikke får lov til at udvikle sig til et isoleret område uden kontakt til den omgivende by. Resultaterne bør få ministeren for by, bolig og landdistrikter til at droppe den udskældte ghettoliste. Det stigmatiserende fokus på beboernes etniske baggrund har ingen betydning for, om et område er udsat eller ej.
