Islamkritik. Ayaan Hirsi Ali har i mereend et årti kritiseret islam. Nu tror hun, at tiden er moden til at modernisere religionen, og kommer med sit bud på, hvordandet kan gøres.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Islamkritik. Ayaan Hirsi Ali har i mereend et årti kritiseret islam. Nu tror hun, at tiden er moden til at modernisere religionen, og kommer med sit bud på, hvordandet kan gøres.

Debat

Islam trænger til en reformation

Muslimer skal til at se kritisk på deres tro, siger forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali.

Debat

»Der foregår en kamp i islam lige nu. En kamp om moderate muslimers sjæle. På den ene side står fundamentalisterne, og på den anden side står reformisterne, levnet fra det arabiske forår, klar til at gå en moderne fremtid for islam i møde. Problemet er, at kampen er ulige nu, hvor fundamentalisterne har stor succes med at eksponere deres budskaber og modtager masser af økonomisk støtte, mens de fredelige troende muslimers muligheder for at ytre sig bliver holdt nede, fordi ingen for alvor tør sige, hvad der er rigtigt og forkert ved islam«.

Sådan lyder det fra den somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali, der netop har været i landet i forbindelse med lanceringen af sin nye bog, ’Kætter’, der udkom torsdag. 45-årige Hirsi Ali har i mere end et årti været en fremtrædende debattør og kritiker af islam og har levet under politibeskyttelse, siden hun skrev manuskriptet til filmen ’Submission’, der kostede instruktøren Theo van Gogh livet. Ayaan Hirsi Ali er opdraget som muslim og er vokset op i Afrika og Saudi-Arabien, men hun flygtede til Holland i 1992 og har forladt sin barndoms religion. Siden 2006 har hun boet i USA, hvor hun nu er fellow ved Harvard University.

»Islam er ikke en fredens religion, sådan som mange ynder at fremstille det. Opfordringerne til vold står udtrykkeligt i islams tekster, og en stigende gruppe muslimer vælger at tage udgangspunkt i den fortolkning, der retfærdiggør undertrykkelse af kvinder og homoseksuelle samt drab og vold mod mennesker med anderledes synspunkter. Det er ikke godt nok, når muslimerne hævder, at deres religion er blevet ’kapret’ af ekstremister. Der er altså en uomgængelig forbindelse mellem den religion, jeg voksede op i, og den vold, der udføres af Islamisk Stat eller al-Qaeda«.

Langt de fleste muslimer er helt fredelige. De er jo ikke voldelige, bare fordi de er muslimer – så det holder da ikke ...

»Religionen gør ikke automatisk muslimer voldelige. Det er åbenlyst ikke tilfældet, for der er millioner af fredelige muslimer i verden. Men jeg synes egentlig, det er på tide, at vi tager det alvorligt, når unge mænd, der er vokset op i Vesten, men har sluttet sig til Islamisk Stat, begrunder det således: »Jeg gjorde det for Allah«Hvis en morder citerer koranen for at retfærdiggøre sin forbrydelse, må vi da i det mindste overveje muligheden for, at han faktisk mener det, han siger eller skriver«.

Der er ingen tradition for at sætte spørgsmålstegn ved islams moral

Men de ekstreme islamister og radikaliserede unge, der går i krig, er jo ikke helt almindelige muslimer?

»Antagelsen om, at fundamentalisterne er en minoritet nu og fremover, er en meget farlig position at indtage i debatten. De er godt i gang med at brede sig. Det sker på flere planer: I Nigeria, Somalia, Yemen og Syrien angriber de skoler og dræber så mange som muligt, der modsætter sig dem. De bortfører drengebørnene og indoktrinerer dem i religiøse lejre, og dermed ser vi jihadister helt ned til 8-9-års alderen. Derudover tager de unge kvinder som slaver, så de bliver til fødemaskiner. Udviklingen bygger på de mange oliepenge, der kommer ind fra bl.a. Saudi-Arabien og Qatar, som finansierer et netværk af kulturelle islamiske centre, hvor man træner imamer i den fundamentalistiske fortolkning og sidenhen planter dem rundt omkring i de små lokalsamfund«.

Men de vestlige magter er jo netop i krig med ekstremisterne. Vi gør, hvad vi kan, hvorfor er det ikke godt nok?

»Vi har indtil nu kun sat vores lid til militære kræfter, udviklingsbistand, gen-angreb mod terrorisme og diplomatisk politik, men det eneste, der virkelig betyder noget i kampen mod ekstremisterne, er kampen om ideerne. De religiøse ideer. Og her er det også helt almindelige muslimer, der skal ændre deres opfattelser og adfærd«.

Hvorfor dog det?

»Der er ingen tradition for at sætte spørgsmålstegn ved islams moral. Debat og tvivl kan ikke tolereres; det skal påtales, og den spørgende tvinges til tavshed, selv i det enkelte hjem. Befalingen om at påbyde det rette og forbyde det forkastelige er et særdeles effektivt middel til at få enhver kritik af islam til at forstumme. Det fungerer i familier, blandt kolleger, studerende som et religiøst selvtægtssystem. De mest ivrige finder i disse ord en begrundelse for ikke bare at påbyde og forbyde, men også true, slå og dræbe«.

Behov for fem forandringer

Ayaan Hirsi Ali mener, at islam må føres ind i det 21. århundrede, hvis vi skal leve uden frygt for terror i Allahs navn. I sin nye bog argumenterer hun for en modernisering af den religion, der ikke har forandret sig i mere end 1.400 år. Der skal fem forandringer til ifølge Hirsi Ali: Muslimer skal holde op med at fokusere på det hinsides, men tænke mere på livet her på Jorden. De skal opgive sharias forrang for sekulære love; de skal holde op med at fortælle folk, hvordan de skal leve, droppe jihad og opgive tanken om, at Muhammed og Koranen er ufejlbarlige.

Men så er der jo ikke noget tilbage af deres religion?

»Jo, hvis du tager mine fem reformationspunkter, vil de fem grundpiller i islam forblive intakt. Og det er en vigtig pointe. Muslimer kan stadig praktisere deres tro uden at ændre på kernen i islam, samtidig med at det stiller kritiske spørgsmål til moralen ved deres religion. Vi har tidligere set kritikere ytre sig, men jeg har endnu ikke oplevet, at kritikken har været så konkret rettet mod en teologisk omfortolkning af islam. Det forsøger jeg nu at gøre med mine fem reformationspunkter«.

Vi er nødt til at kunne reflektere over og kritisere religionens dogmer for at få en rigtig reformation

Men ærlig talt, Hirsi Ali, du er en hadefigur for mange muslimer, hvad får dig til at tro, at du er den rette til at sige noget som helst om en reformation af islam?

»Ja, for ekstremisterne er jeg en hadefigur. For andre er jeg en foregangsfigur. Og jeg er ret optimistisk, selv om ekstremismen breder sig. Jeg ser en hel del reformister rundt omkring, så jeg tror, at tiden er moden nu«.

LÆS INTERVIEW

Selv om du mener, at ekstremisterne breder sig, er du optimistisk. Hvorfor dog det?

»Gruppen af dissidenter og reformister vokser blandt muslimer i Vesten såvel som i Mellemøsten og Nordafrika. Reformprocessen blev kickstartet af det arabiske forår, og den fortsætter. En af årsagerne til, at tiden er moden nu, er, at internettet i dag gør for muslimske reformister, hvad trykpressen gjorde for den kristne reformation. Selv med meget få ressourcer er vi i stand til at nå hinanden og kommunikere med hinanden under falske navne og pseudonymer«.

I det 21. århundrede er muslimer nødt til at være i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, og derfor må muslimer erkende, at Muhammed i Mekka var en dr. Jekyll og i Medina en mr. Hyde

Men hvor ser man overhovedet konkrete eksempler på, at reformationen kan lykkedes?

»Hvad vi så i Egypten, burde give os alle håb. Under den anden opstand i det arabiske forår stod befolkningen over for tre muligheder: implementeringen af sharia ved at bibeholde Det Muslimske Broderskab ved magten; tilbagevendelsen til et militærdiktatur; eller borgerkrig. Her bestemte folket sig til at støtte op om den militære løsning nu, uden dog at gå helt tilbage til Mubaraks tid. Det viser, at da folk blev tilbudt de tre realistiske bud på en fremtid, virkede militærdiktaturet som den mindst ringe. Det er langtfra en optimal endestation, men det vigtige er at holde fast i, at et kæmpestort antal mennesker gik på gaden for at afvise implementeringen af sharia«.

Eksmuslimer er en minoritet. Jøder som religiøs gruppe er. Ateister er. Dette sandhedsbillede, som medierne skaber ved at kalde det tolerance over for minoriteterne, er falsk

Hvad skal der til for, at vi vil se en ægte, gennemgribende reformation af islam?

»Der er brug for forskellig slags hjælp, hvis reformisterne skal komme igennem med forandringer. Der er behov for en struktur i vores samfund, som kan konkurrere med den infrastruktur, som fundamentalisterne bruger til at promovere deres budskaber. Helt basale redskaber til markedsførelse på internettet og spalteplads i aviserne. Der er desuden behov for fysisk beskyttelse – vi reformister er bange og kan ikke beskytte os selv. Jeg fik f.eks. for nylig en mail fra en somalisk kvinde, som skrev: »Der er så mange af os, der støtter dig, men vi er bange«. Det hører jeg ofte. Vi har brug for at etablere en reformeret udgave af islam gennem centre og moskeer og give disse platforme til reformisterne, så vi kan kontrollere, hvad de prædiker. Vi er nødt til at kunne reflektere over og kritisere religionens dogmer for at få en rigtig reformation«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Almindelige mennesker må debattere

Ifølge Ayaan Hirsi Ali er den nuværende kritik i Vesten af muslimer ikke vejen frem, hvis islam skal reformeres. Muslimer og andre borgere er nødt til at diskutere kernen i islam.

»Diskussionen om og med muslimer i de vestlige lande er altovervejende ikke kritik af islam. De færreste diskuterer islamisk teologi, men afviser bare muslimer. Deres position er konsekvent anti-islam, og det er ikke en omhyggelig måde at gennemtænke på, hvad man kan få ud af islam, og hvad det er nødvendigt at afvise ved islam. Man burde engagere sig i en debat om islam, men det regner jeg bestemt ikke med vil komme fra Marine Le Pen eller Pegida. De siger kun: »Muslimer, rejs hjem, vi vil ikke have jer her«. Det er ikke en debat, det er kun en afvisning«.

Så hvad skal der til?

»I skal stille gode spørgsmål, ikke racistiske, til muslimer. Almindelige borgere i Vesten som jer selv skal håndtere dialogen med muslimer. Spørg dem helt konkret ind til disse fem reformationspunkter og start en refleksiv samtale, for kun sådan kan man katalysere forandring«.

Hvordan gør man det konkret?

»Man kunne for eksempel spørge forældre til børn, der er draget ned for at kæmpe med IS: Hvis du reflekterer over, hvordan du har opdraget dit barn, tror du så, at du har bidraget til det valg, som dit barn har taget om at drage til Syrien? I de 15 år, du har opdraget dit barn, hvad har du så sagt om livet efter døden? Om at adlyde Koranen og profeten Muhammed uden at stille spørgsmål? Hvad har du sagt om sharia? Har du nogensinde talt med dit barn om jihad? Det er den slags spørgsmål, almindelige borgere – og lærere, journalister og forfattere – skulle rejse«.

Hvad skal muslimerne selv?

»Opgaven for de muslimske dissidenter er at så tvivl i sindene hos helt almindelige muslimer. De skal gå ind i en diskussion om Muhammeds adfærd i Medina, hvor han giver instruktioner om at opdele kvinder. De skal diskutere Muhammed, som gifter sig med en 9-årig. Dengang han gjorde det, var det måske acceptabelt, fordi det var en anden tid, men hvad når det sker i dag, som det i stor stil gør, fordi fundamentalisterne implementerer det? Hvad siger det så om Muhammed? I det 21. århundrede er muslimer nødt til at være i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, og derfor må muslimer erkende, at Muhammed i Mekka var en dr. Jekyll og i Medina en mr. Hyde«.

Drop nu tolerancen

Ayaan Hirsi Ali mener, at det er helt håbløst at udvise tolerance over for muslimer i håbet om at kunne leve fredeligt sammen med dem ved f.eks. at undlade at tegne karikaturer af Muhammed.

LÆS KRONIK

»Ytringsfriheden er ikke til for at lave undtagelser for den ene eller anden religion. Og når vi taler om integration af muslimer i Europa, er det helt forkert at give islam særstilling. Hvis I virkelig ønsker at acceptere muslimer i Danmark og omfavne dem som ligesindede, er det en helt forkert vej. I virkeligheden er det racistisk at antage, at den eneste måde, hvorpå man kan undgå aggressionen blandt danske muslimer, er ved at behandle dem anderledes. Vi giver dem, hvad de vil have, for ellers vil de opføre sig som vilde dyr. Dertil kommer, at hvis du ikke tør rejse en kritik af islam, ender du med at holde de svage, minoritetsgrupperne, i religionen nede«.

Hvad mener du?

»Du vil lade de mennesker i stikken, som er undertrykt af religionen – kvinder, homoseksuelle og muslimer, som er tvunget ind i religionen. I alle andre religioner er det naturligt at kritisere og reflektere over religionens dogmer, mens det i islam er umuligt at sige »Okay, det her mener jeg rent faktisk om Muhammed«. Siden Charlie Hebdo, hvem tegner da tegninger af Muhammed i dag? Det er de færreste, som i realiteten håndhæver det ansvar«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange steder handler det om tolerance – vi vil ikke skubbe den muslimske minoritet fra os og dermed skabe en endnu større kløft. Hvorfor er du imod tolerance?

»Den der misforståede tolerance er udtryk for, at man forventer, at muslimer ikke er i stand til at agere verbalt, dialogisk og ikkevoldeligt. Det er så nedladende. De muslimer, som ikke ønsker tegninger af Muhammed og ikke ønsker debatten om islam, er de en minoritet? Nej, det er 1,6 milliarder – en femtedel af menneskeheden. Eksmuslimer er en minoritet. Jøder som religiøs gruppe er. Ateister er. Dette sandhedsbillede, som medierne skaber ved at kalde det tolerance over for minoriteterne, er falsk. I virkeligheden dækker det over, at de er bange«.

Men der er da grunde til at være bange for voldelige muslimer, og hvorfor skulle vi i øvrigt fornærme vores medborgere ved at genere deres religion?

»Burde vi være bange, fordi nogle bruger vold? Selvfølgelig skal vi være forsigtige, men siger vi først, at vi er bange, vil de have opnået, præcis hvad de ville. Men dermed bliver det kun vigtigere at fastslå, at vi ikke må lade frygten diktere vores handlinger. Desværre har vi set, hvordan størstedelen af aviserne og tv-kanalerne lige netop er gået i den retning ved at trække sig tilbage. I stedet for at holde op med at diskutere islam burde I støtte de stærke personer, der findes i jeres samfund, som ikke bare distancerer sig fra de voldelige handlinger, men også fra profeten i hans voldelige natur, konstruktion og eksempel. Disse mennesker burde vi udstyre med styrke og mod. Så kan vi få en ægte reformation af islam«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce