Lad mig lige starte med det gode: For blot et år siden kunne man som minoritetsfeminist ikke sige ét ord om de blinde vinkler i dansk feminisme uden at blive angrebet massivt og af mange, der følte sig personligt ramt og derfor gik til modangreb i stedet for at dyrke dialogen.
Det har blandt andre Dansk Kvindesamfund (DK) sørget for ikke længere er tilfældet. De er begyndt at lytte, og mange kræfter fra organisationen arbejder aktivt på at inkludere flere stemmer. Ros for det.
