Vi er i den grad en nation af køb og smid væk forbrugere. Det kan man få bekræftet en hvilken som helst weekend på genbrugspladsen. Hvad der ikke bliver smidt ud af gode, pæne og funktionsdygtige møbler, computerskærme, døre og spejle.
En væsentlig kilde til de enorme mængder affald er vores maniske udstillingstilgang til vores egne hjem. Vores hjem er vores påklædningsdukke. Hvis moden skifter, skal vi have nyt køkken.


