Handelen med Dong-aktier er ikke primært et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om anstændighed, moral og etik. Handelen var og er en politisk skandale. Et symptom på forfald og fordærv.
Jeg accepterer ikke den præmis, der har været gennemgående i den offentlige debat, nemlig at man som stat absolut skal sælge til den højstbydende. Bjarne Corydon hævdede igen og igen, at han varetog det danske folks interesser, som var at få så mange penge som muligt for Dong-aktierne. Her hopper kæden af.


