Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DBU favoriserer rygerne, når Danmark spiller landskamp

Kun 3 pct. af pladserne er reserveret til ikkerygere, når der er landskamp - det er pinligt!

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fredag (4.9.) var jeg og mine to sønner på henholdsvis 10 og 13 år til landskamp i Parken mellem Danmark og Albanien. Det var generelt – som altid – en stor oplevelse på trods af det knap så gode resultat.

Gennem kampen oplevede vi i perioder at blive udsat for passiv og generende rygning. Specielt min mindste søn var generet af det og sad i perioder med trøjen trukket op foran munden og næsen, og ønskede man at proviantere, måtte man acceptere, at dette også foregik i røg og damp. Men kan det virkelig være rigtigt?

I sidste uge rejste jeg debatten på ekstrabladet.dk, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved rigtigheden i, at man som ikke-ryger må acceptere at blive udsat for passiv og generende rygning, hvis man vil støtte op om hele Danmarks landshold.

I forlængelse af debatten fremsendte DBU følgende udtalelse: »Vi beklager, at nogle af vores landsholdsfans har været generet af røg til landskampen mod Albanien. Vi har til landskampe i Parken et tydeligt defineret ikkerygerområde på næsten 1.200 pladser på C-tribunen, hvor der er mulighed for at købe billetter til. Som det er lige nu, har vi ikke mulighed for at gøre Parken røgfri til vores landskampe, men vi evaluerer løbende og tager naturligvis vores fans inputs med i disse evalueringer«.

Hvilket ansvar synes DBU, de har, i forhold til børn og unge og rygning og sport?

Dette er naturligvis ikke et svar, som kan få lov til at stå alene, da det blot er en undvigemanøvre. I Danmark bliver der flere og flere ikkerygere og færre og færre rygere. Men på trods af det fastholder DBU rigidt, at man har 1.200 ikkerygerpladser i Parken, og at man ikke kan gøre Parken røgfri.

DBU ønsker sågar ikke at diskutere problemstillingen, men fejer den arrogant af bordet. Det vidner umiddelbart om en organisation og en kommunikationsafdeling, der er ude af trit med den virkelighed, den omgiver sig med.

Jeg ønsker, at DBU begynder at forholde sig til kritikken og forklarer danskerne, hvilke værdier og overvejelser der ligger til grund for, at man prioriterer 3 pct. af pladserne til ikkerygere, mens 97 pct. er reserveret rygerne. Jeg forventer, at DBU svarer på følgende spørgsmål:

1) Hvorfor har DBU i det hele taget ikkerygerpladser i Parken?

2) Hvorfor mener DBU, at 3 pct. af pladserne (knap 1.200 ud af Parkens godt 36.000) er nok til ikkerygerne, mens 97 pct. er reserveret til rygerne?

3) Hvorfor mener DBU, at det ikke kan ændres, så ikkerygerne tildeles flere pladser og ligestilles med rygerne?

4) Hvilket ansvar synes DBU, de har, i forhold til passiv og generende rygning under afholdelse af landsholdets kampe?

5) Hvilket ansvar synes DBU, de har, i forhold til børn og unge og rygning og sport?

6) Hvordan vil DBU forklare landets børn og unge, at man prioriterer rygere frem for ikkerygere, når hele nationens landshold spiller?

7) Hvordan forholder DBU sig generelt til den fremsatte kritik, og hvilke foranstaltninger vil de iværksætte?

Det er ikke en naturlov, at der skal ryges i Parken, når DBU afvikler landskampe. At det altid har været sådan, betyder ikke, at det fortsat skal være sådan. Det findes der et utal af eksempler på. I tidernes morgen var det f.eks. helt legalt, at trænerne røg på sidelinjen – sådan er det heldigvis ikke længere. Det kaldes udvikling og rationale.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke en naturlov, at der skal ryges i Parken, når DBU afvikler landskampe. At det altid har været sådan, betyder ikke, at det fortsat skal være sådan.

Løsningen kunne være et totalt rygestop i Parken, når DBU afvikler arrangementer, hvilket ville være klædeligt og sende et stærkt signal om, at sport og røg er uforeneligt. En anden – og mere moderat – løsning kunne være, at DBU i langt højere grad zoneopdeler Parken, og at man – når man køber sin billet – bliver gjort opmærksom på, om man er ved at købe plads i en rygerzone.

Dermed har man et reelt valg. Er der udsolgt dér, hvor man vil sidde, kan man herefter vælge, om man vil se kampen med de restriktioner, som findes i den pågældende zone, der er ledig. Det forudsætter dog en holdningsændring fra DBU, så man får et reelt valg, hvilket ikke er tilfældet i dag med 1.200 ikkerygerpladser. Kunne man forestille sig, der var 1.200 pladser til rygerne i stedet, og de resterende 35.000 var tildelt ikkerygere?

Ovenstående forslag er på ingen måde banebrydende. I Sverige findes der f.eks. allerede røgfri stadioner, og EU har udarbejdet en stor og gennemgribende rapport, hvor man opfordrer til at indføre foranstaltninger, som beskytter mod tobaksrøg på stadioner.

Jeg mener også at vide, at Uefa har restriktioner og stiller krav om rygepolitik ved afviklingen af Champions League- og Europa League-kampe.

I DBU har man beklageligvis en anden holdning. De sætter lighedstegn mellem fodbold og rygning. Det er direkte pinligt. At DBU ikke ønsker at forholde sig til kritikken, er endnu mere pinligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden