Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Anerkend nu, at mange mænd har lyst til sex med begge køn

Vi bliver nødt til at anerkende og tale åbent om biseksualiteten, som er ligeså reel og virkelig som heterobegæret og homobegæret.

Debat

»Der er nok noget, jeg lige bliver nødt til at fortælle«, sagde han stakåndet, da vi lå halvt viklet ind i hinanden på min seng. »Jeg har en kæreste...« Min tøvende reaktion fik ham til at fortsætte: »Altså en pigekæreste. På tredje år. Vi bor sammen og alt muligt«.

Vi havde lige haft sex. To unge mænd i midten af tyverne. Den ene single og åbent homoseksuel. Den anden i et forhold til en kvinde, åbent heteroseksuel. Og uden nogen intention om at fortælle hende om sit begær mod personer af eget køn. Et begær, som blev levet ud fra tid til anden ved mere eller mindre tilfældige møder. Som det her møde, der nu involverede mig.

Bagefter snakkede vi lidt. Drak en kop kaffe. »Hun skal ikke vide noget«, sagde han. Ikke fordi han troede, hun ikke vil acceptere det. Biseksualiteten som sådan. Men fordi det vil føre for mange spørgsmål med sig. Hvornår begyndte det? Hvor mange har du..? Hvem?

Jeg ved, at han ikke er den eneste, der har været i den situation. De biseksuelle mænd, der må skjule halvdelen af deres begær for at kunne fungere i et forhold. Og at skulle fortsætte med at skjule det, fordi det først er blevet skjult. Mennesker, som føler sig fanget i en stadig forsimplet opfattelse af seksualiteten.

Selv i min generation, født omkring og efter 1990, hvor homoseksualitet efterhånden er normaliseret, er biseksualitet stadig udtryk for ubeslutsomhed. For ikke at ville vælge side. Homo eller hetero. Ikke noget men.

Vi bliver nødt til at anerkende og tale åbent om biseksualiteten, som lige så reel og virkelig som heterobegæret og homobegæret. Anerkende at man ikke nødvendigvis kan sætte et enkelt køn på sit begær. Anerkende at de personer, der ikke føler sig faste og letdefinerlige, skal have lov til at være fri fra kasserne og frie til at være i forhold, med hvem de nu vil, uden at skulle skjule et begær, der ender i hemmelige udenomsknald og flere års dårlig samvittighed.

Det relevante er, at jeg efterhånden har oplevet mange heteroseksuelle venner, der uden nogen særlig tilbageholdenhed fortæller om deres homoerotiske oplevelser

For nylig viste en undersøgelse foretaget af YouGov at 43 procent af unge briter mellem 18 og 24 år opfatter deres seksualitet som flydende. Som hverken hetero- og homo, men noget, der ikke ligger fuldstændigt fast. Noget, der formes og forandres alt efter situationen og personen, genstanden for begæret. Homo, men ikke helt homo. Hetero, men ikke så hetero.

Når næsten halvdelen af de britiske unge har det sådan, virker det ikke urimeligt at tro, at det står til på samme måde herhjemme. At de unge bliver mere åbne og mere flydende i deres seksualitet. At den anerkendelse og åbenhed, jeg efterlyser, er på vej.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg oplever selv, at mine jævnaldrende ikke i samme grad som tidligere lader sig sætte i bås seksuelt, selvom mange af dem i sidste ende drømmer om et traditionelt heterosamliv. Det virker til, at der er åbnet op for en mere selvsikker og målrettet seksuel nysgerrighed. En nysgerrighed som bliver mere anekendt og aftabuiseret blandt mine aldersfælder.

Som den her aften i Aarhus, til fest hos en ven. Vi er småfulde og snakker. En håndfuld drenge i tyverne med fyldte glas og dåseøl. Om seksuelle oplevelser, udskejelser af vekslende karakter. En vens ven siger fortroligt til drengegruppen, at han da godt kunne tænke sig at prøve at være sammen med en fyr. »Altså ikke noget vildt. Bare for at prøve det«. Og ordene er knap sagt færdig, før mine venner kigger alvorligt på mig. Som en slet skjult opfordring til at gøre min ’pligt’. Ikke for fædrelandet, mødrene eller hvem, der nu er motivationen for det heteroseksuelle parringsritual. Nej, men for at forløse den eksperimenterende heteromands nysgerrighed.

LÆS DEBAT

Hvordan den aften endte er mindre relevant. Det relevante er, at jeg efterhånden har oplevet mange heteroseksuelle venner, der uden nogen særlig tilbageholdenhed fortæller om deres homoerotiske oplevelser. En beruset seance, der endte i munde og kønsdele over det hele. Andre fyres fingre i de åbninger, mange mænd anser for profane som genstand for begærets opmærksomhed. Gode kammeraters nysgerrige hænder. Ingen fortrydelse at spore i fortællingerne, maksimalt en barnlig fnisen ved mindet.

Hvis det passer, at vi unge bliver mere og mere åbne over for at bryde med en fast, ubøjelig seksualitet, er jeg sikker på, det vil gøre det meget nemmere for dem, der ikke passer i kasserne. Jeg tror, vi vil komme en masse dårlig samvittighed og løgne til livs. Ikke bare blandt de unge, men også for de ældre generationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi må acceptere, at seksualiteten ikke har nogen fyldestgørende brugsanvisning. Anerkende, at begæret kan omfatte mere end bare et enkelt køn. Erkende, at man måske er hetero, men ikke helt hetero. Eller homo, men ikke helt homo. For som halvdelen af de britiske unge har fundet ud af, er seksualitet sjældent så simpelt og ensrettet, som vi stadig forsøger at gøre den til. Der er så mange nuancer.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce