Naser Khader skriver (1.1.), at folk i Danmark gerne må beskylde ham for at være hård, når han fremkommer med sit budskab om, at han aldrig kunne finde på at rejse fra sine børn, hvis han befandt sig i et krigshærget område. Samtidig konkluderer han, at de mænd, der er vandret fra Syrien mod Europa, har samvittighed til at efterlade deres børn og ægtefæller der.

Da jeg læste Khaders indlæg, fandt jeg ham på ingen måder »hård«. I min verden definerer man hård helt anderledes. Jeg finder det derfor nødvendigt at sætte Khaders præmis om, at et ordentligt menneske ikke forlader sine børn i en krigssituation, lidt i perspektiv.