»Selvfølgelig er børn vigtige. Og selvfølgelig skal man bruge tid med dem«, sådan skriver studerende Mette Viktoria Pabst og journalist Ditte Giese i Politiken 20.2. Men det er tydeligvis ikke børnene, det handler om.
De to skribenter er nemlig bange for, at såkaldte ’supermødre’ eller ’livmoderfeminister’ er ved at sætte søm i »mors karrierekiste« med deres prioritering af børn og hjem på bekostning af fuldtidsarbejdet i en periode. Og det er tydeligvis forkasteligt set med Giese og Pabsts øjne.
