0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere kræftramt professor: Døden er vor tids sidste tabu

Interview. I dag er død og sygdom gemt væk bag sygehusenes vægge - langt væk fra hverdagen. Det gør det kun sværere at begribe døden, siger professor Garbi Schmidt, der først mistede sin mor til kræft og derefter selv fik konstateret brystkræft.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Boll Riordan
Foto: Ivan Boll Riordan

Livet. Samme dag, som dette interview fandt sted, fik Garbi Schmidt lavet en tatovering hen over arret fra sin kræftoperation. Med hendes egne ord er tatoveringen 'et opgør med døden' og består af en lotus, som er livets blomst - den står i centrum. Baggrunden er et gammelt grafisk mønster for 'livets blomst'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Vi er hamrende bange for døden, og jeg forstår det godt. Døden er ubehagelig at tale om. For selv om døden er overalt i film, bøger og nyheder, er den nære død blevet parkeret hos de professionelle.

Vi ser jo ikke de døende længere; døden foregår på hospicer, sygehuse og blandt læger og sygeplejersker – langt væk fra os. Det gør, at vi bliver paniske og angste, når vi møder en døende, selv bliver ramt af dødelig sygdom, eller når et familiemedlem, vi elsker, skal dø. Fortsætter vi med at skubbe døden væk, gør vi den endnu mere uhåndgribelig, end den allerede er. Vi må tage døden tilbage, så vi er i stand til at tale om det ubegribelige og ukendte, som livets afslutning er«.

Sådan siger Garbi Schmidt, der er professor i kultur og sprogmødestudier. Hun har de seneste 2 år haft døden helt tæt inde på livet. Først døde hendes mor af brystkræft, og et halvt år efter fik hun selv konstateret brystkræft.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden