Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Jensen: Politikens opinionsredaktør er forvirret

Venstres leder har gang på gang præsenteret sin egen vision om, at Danmark skal være friere, rigere og mere rimeligt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen påstår, at Danmark for første gang siden Anker Jørgensen har en regering uden et projekt. Hvor er det henne, spørger Jespersen 2. marts.

Svaret er enkelt: Vores projekt er, at danskerne skal have mulighed for nogle flere af deres egne projekter.

Jespersen kritiserer regeringen for et »kludetæppe af borgerlige initiativer«. Han kan ikke se, hvad en lempet knivlov har til fælles med lempelse af erhvervs- og boligskatter, lavere afgifter på biler, loft over kontanthjælpen, frit sygehusvalg og mere politi.

Det undrer mig egentlig, for det er alt sammen logiske konsekvenser af en klassisk borgerlig-liberal strategi. Lov og orden. Og mere råderum for borgerne. Principperne er for længst på plads.

Dertil kommer, at Venstres leder gang på gang har præsenteret sin egen vision om, at Danmark skal være friere, rigere og mere rimeligt.

Vi skal være friere, i den forstand at politikerne skal blande sig mindre i danskernes privatliv. Deraf f.eks. en lempet knivlov og frit sygehusvalg.

Vi skal være rigere ved at øge danskernes muligheder for at få uddannelse, arbejde, indkomst og opsparing – ikke mindst til en tryg alderdom. Deraf f.eks. lavere skatter og afgifter.

Det er faktisk gået ganske pænt. Tag f.eks. boligjobordningen, lempelserne af registreringsafgiften, dagpengeaftalen, styrkelsen af politiet og sundhedsvæsenet og - ja - landbrugspakken

Og Danmark skal være mere rimeligt, i den forstand at det f.eks. bedre skal kunne betale sig at arbejde. Deraf f.eks. det moderne loft over kontanthjælpen.

Der er sammenhæng i tingene, mellem strategi og konkrete initiativer.

»Hvis den egentlige plan hedder deregulering, liberale reformer og skattelettelser, skylder regeringen vist at fortælle det til vælgerne og omverdenen«, skriver Jespersen.

Jamen hov. Noget har han da fattet, trods alt. For ja, vi vil deregulere og overlade mere magt til danskerne selv. Ja, vi vil gennemføre liberale reformer ved at gøre den offentlige sektor bedre til at levere kvalitet for pengene. Og ja, vi har sagt gang på gang, at vi vil lette skatten for de mennesker, der har de laveste arbejdsindkomster. Samtidig med det vil vi styrke politiets indsats og desuden sikre et bedre sundhedsvæsen ved bl.a. at tilføre yderligere 2,4 mia. kr.

Hvis Jespersen ønsker at forstå, er det soleklart, hvad vi er ude på.

Pudsigt nok indrømmer Jespersen selv, at statsministeren har udstukket fire pejlemærker for sin regering: Flere skal forsørge sig selv. Der skal skabes flere private jobs. Sundheds- og ældreområdet skal forbedres. Og antallet af asylansøgninger skal falde. Jespersen er bare utilfreds med, at der ikke altid er sat præcise tal-størrelser på målene. Det forstår jeg såmænd godt. Det ville da være dejligt at kunne henvise til et konkret mål om en bestemt forøgelse af arbejdsudbuddet.

Men der er jo ingen grund til overmod. Vi er fuldt ud klar over, at vi er en mindretalsregering. Vores ambition er at udstikke retningen. Farten må så afhænge af vores evne til at forhandle aftaler på plads i Folketinget.

Og det er faktisk gået ganske pænt. Tag f.eks. boligjobordningen, lempelserne af registreringsafgiften (på alle biler, ikke kun de store), dagpengeaftalen, styrkelsen af politiet og sundhedsvæsenet og – ja – landbrugspakken.

Et af Jespersens kritikpunkter er det såkaldte omprioriteringsbidrag. Her burde Jespersen netop være en smule imponeret af regeringen. Omprioriteringsbidraget er en måde at sikre på, at vi politisk kan prioritere i velfærdsstaten frem for bare at fortsætte planløst.

Venstres linje for regeringen er netop ikke »ad hoc-præget politik«, men et rigtig godt eksempel på en strategisk vision for Danmark.

Jeg tror desværre, at de mange konkrete resultater forvirrer Politikens opinionsredaktør så meget, at han ikke kan se skoven for bar’ træer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden