’Der er for meget føleri på jobbet’ lød overskriften i Politiken lørdag om Charlotte Mandrups nye bog ’Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme’. Bogen bør sætte gang i en tiltrængt debat om, hvor tætte relationer vi bør stræbe efter på arbejdspladserne.
Jeg har min daglige gang i en organisation, der beskæftiger sig med ledere og ledelse, og jeg har gennem de senere år set en udvikling i det moderne arbejdsliv, som jeg synes spænder ben for de fleste af os medarbejdere såvel som ledere.
