Skønt og dyrisk. Demokratiet er blevet vakt til live med elektrochok: I de senere uger og måneder har nye protestpolitikere vundet frem over hele den vestlige verden. Fra Athen til Aabenraa, fra Barcelona til Burlington er en borgeropstand i gang, som trods åbenlyse forskelligheder har mange lighedstræk.

Først og fremmest, at balladen vokser ud af en trængt lavere middelklasse, og at det gamle etablissement straks har forsøgt at afskrive de nye rebeller over én kam som landsbytosser, underbuksetrolde og uansvarlige ekstremister. Og dermed kun forstærket trodsreaktionen. Tumultscenerne kan da også umiddelbart virke beskidte, platte og primitive – men så meget desto mere tiltrængte.