Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Det nye mærke til svin er en gave til hykleriske forbrugere

Regeringens nye mærkningsordning for svinekød vil ikke komme grisene til gode.

Debat

En ny statskontrolleret mærkningsordning for dyrevelfærd i svineproduktionen er på vej og tegner til at blive endnu en sag, hvor regeringens politik på landbrugsområdet vil rejse stor debat.

Regeringen og landbruget mener, at mærket vil give forbrugerne mulighed for at vælge netop det niveau af dyrevelfærd, de går ind for – til glæde for dem, for grisene og for eksporten. Det kræver dog, at man tager de endog meget optimistiske briller på for at kunne se det scenarie for sig.

Et er, at de færreste har tid og overskud til at sætte sig ind i en indviklet mærkningsordning, hvor tre niveauer af dyrevelfærd skal sammenholdes. Noget andet og endnu vigtigere er, at det vil give os forbrugere endnu en anledning til at lukke øjnene for det, som de fleste af os godt ved: At de forhold, som vi producerer dyr under, og som sikrer os adgang til rigelige og billige mængder kød, set ud fra et dyreetisk perspektiv ikke er forsvarlige.

Vi lever allerede i villet blindhed over for denne afstand mellem det, som vi mener er rigtigt, og så den produktion, som vi understøtter med vores forbrug. Den nye mærkningsordning vil kun gøre det lettere for os at ignorere problemerne og lade, som om der er styr på dyrenes liv og velfærd.

Spørgsmålet er så, om det fra grisenes perspektiv er rimeligt, at vi sætter stjerner på deres kød og køber os lidt god samvittighed, blot fordi vi ikke klipper halen af dem, giver dem en smule strøelse og fikserer dem i kortere tid i golde staldmiljøer, eller om der ikke skal langt mere til, før vi med nogenlunde god samvittighed kan sætte gaflen i grisen.

DIREKTØR I DRYRENES BESKYTTELSE

Regeringen har da også været under hård kritik for dette initiativ fra en række organisationers side. Ikke alene Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk, men også Coop har stærkt kritiseret ordningen, som regeringen med støtte fra bl.a. Danish Crown har udviklet, og som vil ramme de danske kølediske i slutningen af 2016. Ordningen går ud på, at man som producent fremover kan vælge, om man vil leve op til en række specifikke krav til forholdene for grisene og på den måde gøre sig fortjent til at kunne mærke sine produkter med en, to eller tre stjerner, der signalerer, hvor stor velfærd dyrene har.

Dyrevelfærd i dag er et entydigt positivt begreb, som ingen aktører på området offentligt vil fremstå som modstandere af. Der er imidlertid ingen enighed om, hvad dyrevelfærd egentlig er, hverken blandt forskerne eller i den bredere samfundsdiskussion. ’Dyrevelfærd’ er blevet et begreb på linje med ’bæredygtighed’. Alle er enige i, at sådan skal det være, men tillægger så begrebet meget forskellige betydninger.

Inden for forskningen i dyrevelfærd kommer det til udtryk ved, at der eksisterer forskellige paradigmer, når dyrevelfærden skal vurderes. Disse paradigmer afspejles i den offentlige debat, hvor to synspunkter står over for hinanden:

Det ligner et forsøg på at blåstemple den konventionelle produktion i forbrugernes øjne og få sat gang i eksporten til Sverige

På den ene side et perspektiv på dyrevelfærd, der særligt fremføres af det konventionelle landbrug og følgeindustrier, hvor fokus er på produktionen. Her ser man velfærden hos produktionsdyrene som tæt knyttet til deres produktivitet. Spiser og vokser dyret, som det skal? Er det fri for sygdomme, der hæmmer produktionen? Er dyret fri for fysiske smerter? Er der en lav dødelighed i besætningen og får dyrene mange unger? Det er alt sammen faktorer, der bidrager til en høj produktivitet og samtidig tages som udtryk for, at dyrene har det godt.

På den anden side finder man et perspektiv, hvor dyrets muligheder for at have positive oplevelser og udfolde sin naturlige eller artsspecifikke adfærd er i fokus. Det er et perspektiv, man ofte møder i undersøgelser af, hvad dyrevelfærd betyder for forbrugerne. Det handler om, at dyret skal have mulighed for at udfolde sine iboende instinkter i forhold til for eksempel redebygning, fouragering, sociale aktiviteter, yngelpleje i et stimulerende miljø med adgang til udearealer, hvor dyret får udfordret sit potentiale.

KRONIKEN

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De to perspektivers forskellige tilgang til dyrevelfærd kommer tydeligt frem i lyset af deres tilgang til problemer, hvor den naturlige adfærd er smertevoldende, for eksempel når grise i frustration over deres golde staldmiljøer bider i hinandens haler. Her har man i det konventionelle landbrug valgt at se stort på EU-lovgivningen – med skiftende regeringers velsignelse – og kuperer rutinemæssigt halerne på smågrise for at undgå halebid, imens man ud fra det andet perspektiv fokuserer på at skabe produktionsformer, hvor man kan undgå halebidning uden at skulle fjerne grisens hale.

Et af de store problemer ved den nye mærkningsordning er, at kravene til at få en stjerne i forbløffende grad minder om dem, man alligevel skal leve op til for at overholde lovgivningen, eller som det konventionelle landbrug allerede har forpligtet sig på at indføre.

Statslige mærkningsordninger nyder stor tillid i Danmark, men mange stoler på mærkerne uden at have sat sig ind i dem. En 3-niveau-ordning for dyrevelfærd, hvor den laveste ikke adskiller sig meget fra den produktion, som vi kender i dag – ud over at man nu vil overholde loven – risikerer at forvirre forbrugerne mere, end den vil oplyse. En ordning, som vil gøre det muligt at markedsføre konventionel svineproduktion uden særlige dyrevelfærdshensyn som ’særligt dyrevenlig’ og dermed undergrave markedet for de produkter, som allerede er i køledisken, og som rummer reelle løft i dyrevelfærden i forhold til den konventionelle produktion – hovedsageligt øko- og frilandsproduktion

Denne form for ’green-washing’ er set før på landbrugsområdet. De konventionelle producenter har i en række tilfælde søgt at anprise deres produkter som særligt dyrevelfærdsvenlige ved at indføre minimale forbedringer for dyrene.

Det er sket gennem en række mærker lanceret af Danish Crown som for eksempel ’Antonius-grisen’, der af mange forbrugere blev opfattet som kød fra frilandsgrise, men som reelt kun havde marginalt mere plads end en konventionel gris og aldrig i sit liv havde mulighed for at bevæge sig udenfor.

STUDERENDE

Tilhængerne af det nye mærke ser det som en mulighed for at give de forbrugere, der ikke vil betale differencen mellem konventionel produktion og de nuværende produkter fra øko- og frilandsproduktionen, en mulighed for gennem deres forbrug at forbedre dyrevelfærden.

Set herfra ligner det mere et forsøg på at blåstemple den konventionelle produktion i forbrugernes øjne og få sat gang i eksporten til for eksempel Sverige – et mål, den nu tidligere fødevareminister også selv indrømmede var en del planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det store spørgsmål er, om mærkningsordningen vil løfte dyrevelfærden i den konventionelle produktion gennem det, man kalder markedsdrevet dyrevelfærd, eller om det i virkeligheden vil fastholde dyrene under forhold, som de færreste vil gå rundt og sætte stjerner på?

Hvis man vil forbedre dyrevelfærden, er opgaven ikke at sætte stjerner på en produktion, hvor dyrene kun i meget begrænset omfang kan udfolde deres væsen, men at sætte fokus på, hvilke produktionsforhold der skal til, for at vi med nogenlunde ren samvittighed kan påstå, at vores flæskesteg kommer fra glade grise – og så betale prisen for den.

Også selv om det betyder, at vi skal til at spise nogle færre skiver.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden