En alt for stor del af eleverne i udskolingen har en skoletid præget af nederlag. Vi taber simpelthen for mange elever. De mister lysten til at lære og oplever ikke skolen som det motiverende og lærende fællesskab, der gør dem i stand til at få det liv og arbejde, de drømmer om.
Mere end hver fjerde elev i 8. klasse er i år blevet erklæret ikke-uddannelsesparat. Dem skylder vi en bedre indsats, for vi ved, at uddannelse er med til at åbne døre til både livet og fremtidige job.
Derfor er der brug for forandring. Og der er brug for at nytænke uddannelsesbegrebet og organisere undervisningen anderledes. Reformen af folkeskolen har som ambition, at alle børn og unge skal blive så dygtige, de kan. Med reformen er der mere fokus på, at børn lærer på forskellige måder, og det skal være tydeligt, hvilke mål der sættes for den enkelte elev, og hvordan eleven kan opnå dem. I den nye skoledag skal det, der foregår i klasseværelset, også være relateret tæt til den virkelighed, som eleverne er en del af. Vi er der bestemt ikke endnu, men målet er klart.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar