Mindeord. Christina Christensen døde søndag, blot 48 år gammel. Hun var i sine sidste år aktivist i kampen mod sexkøb.
Foto: Privatfoto/Privatfoto

Mindeord. Christina Christensen døde søndag, blot 48 år gammel. Hun var i sine sidste år aktivist i kampen mod sexkøb.

Debat

Tidligere prostitueret kæmpede passioneret mod sexkøb

Mindeord. Christina Christensen var aktivist i kampen mod sexkøb. Hun døde søndag, 48 år gammel.

Debat

Det er Christina, der er død. Det er Christina, den livfulde, begavede, morsomme Christina, der er død.

Det er Christina, en ad Danmarks dygtigste formidlere af, hvad prostitution gør ved mennesker, der er død. Og vi, der kendte hende, er dybt ulykkelige.

De konstante seksuelle tilnærmelser fra en stedfar lærte hurtigt Christina, at hvis du vil opnå noget her i livet som kvinde, så stil dig seksuelt til rådighed. Så venter anerkendelsen. Så slipper du for konflikter. Så føler du med fuld styrke, at verden sætter pris på dig.

Var både begavet og smuk

Det var, med rygsækken fuld af overskredne psykiske grænser og den konstante seksualisering af en ung piges væren i livet, bare så indlysende og så nemt for Christina at gå ind i porno- og prostitutionsindustrien. Det med at blive sat pris på blev noget bogstaveligt i Christinas liv. Mod betaling for prostitution og porno fik hun anerkendelse fra filmproducenter, velbeslåede magtfulde mænd, der købte sex, skriveliderlige journalister på jagt efter den lumre historie. Hun fik sig det hurtige fix af berømmelse og værdi. Hun blev NOGEN.

Christina kunne tilpasse sig hvad som helst. Det lærer man i prostitution på den hårde måde

Christina var begavet – rigtig godt begavet endda. Og smuk – gudesmuk. Den kombination blev hendes redning, og den blev hendes kors.

Christina tog hele turen. Blev udnyttet i pornofilm, i prostitution og i det københavnske SM-miljø – hun var sexgudinden med stort S. Livet var fedt, og Christina fløj på 1. klasse. Var i Ekstra Bladet som den lykkelige luder, pornostjerne og pornofilminstruktør, der elskede at stille sig til rådighed for liderlige mænds behov.

LÆS OGSÅ

»Hvad er problemet med det, du – jeg har da valgt det selv?«, var dengang Christinas rappe svar på ethvert spørgsmål, der problematiserede hendes såkaldt frie valg. En myte, hun i øvrigt senere ikke holdt sig tilbage for at afmontere over for de kvinder, der sad fast i sexindustrien og brugte samme fornægtelse, som hun selv havde gjort.

Klog som hun var, hoppede Christina også om på den anden side af kameraet som pornofilminstruktør og coach for kommende pornostjerner. Og slap på den måde for et par konkrete fysiske ydmygelser eller tre.

Porncaster hos Zentropa

Christina havde som pornocaster for Zentropa direkte adgang til den røde løber på filmfestivalen i Cannes, til redaktørerne på de københavnske pornomagasiner. Og i SM-miljøet adgang til alle de recepter på piller, hun kunne ønske sig, hos de magtfulde læger, hun bankede i røven eller lod sig seksuelt mishandle af. For berømmelsens og anerkendelsens fix krævede så mange grænseoverskridende handlinger. Smerten fra dem, angsten fra dem – og skammen over dem – fixede Christina med stoffer.

Pengene til stoffer tjente hun på porno og prostitution – til sidst på gaden. Noget, hun i øvrigt fandt var en lettelse. På gaden skulle man ikke slås om kunderne med ti andre prostituerede på en bar og drikke sig fuld i dårlig champagne, inden man kom til sagen. Den såkaldte luksusprostitution fandt hun langt mere anstrengende end gadeprostitutionen.

Det med at blive sat pris på blev noget bogstaveligt i Christinas liv

Aftenen, hvor nogen ved en SM-session havde glemt hende på et kors i torturkælderen. Der hang hun så en times tid og ventede, til nogen kom i tanke om, at hun manglede, og kom og pillede hende ned, som var hun et stykke ligegyldigt tøj på en tørresnor. Dette bare én grusom fortælling blandt hundredvis af lignende grumme oplevelser.

Kæmpede for at stoppe sexkøb

Christina sørgede hen ad vejen for at få tjansen med at sidde i døren og tage imod penge i stedet for ved de månedlige SM-gatherings – så hun slap for alt for mange bank. Det, der i medierne beskrives som ’blid bondage’ og ’seksuel leg’, og som vi alle sammen skal synes da er en helt igennem socialt acceptabel seksuel handling, var for Christina en lang række voldelige seksuelle overgreb.

Da vi havde startet 8. marts-initiativet i 2008, fik jeg en opringning fra to fantastiske og entusiastiske kvinder. De ville bidrage til kampen for at stoppe sexindustrien. De ville have det gjort forbudt at købe sex, og det kunne ikke gå for hurtigt.

Det var Christina Christensen og Lita Malmberg, der meldte sig på banen. Begge havde været i prostitution, og de havde fået nok. Da Odile Poulsen udgav sin bog ’Sirenesang’ i 2006 om bl.a. sin barndom med seksuelle krænkelser, besluttede de to veninder, at nu ville de kaste sig ind i kampen mod prostitution. Det skulle fandeme være slut, skulle det. 8. marts-initiativet havde samme dagsorden, og vi forenede kræfterne.

Christina og Lita var indignerede, vrede – og de havde noget at have deres vrede i. De levede begge med de voldsomme konsekvenser af at have stået seksuelt til rådighed for mænd for penge. Nu ville de bedrive folkeoplysning. De ville hjælpe andre kvinder, der havde samme erfaringer. Og de ville forandre den danske prostitutionslovgivning.

Her var der skam ikke tale om to ofre, der ville sole sig i medlidende forståelse, når de fortalte deres historier. Nej, her var der tale om to kvinder, der tænkte politisk. De stillede deres livshistorier til rådighed for den offentlige mening og bedømmelse – og den er ofte ubarmhjertig, når emnet er prostitution - men de gjorde det kun for at løfte deres egne livsfortællinger op på et strukturelt plan: Kvinder bør ikke være til salg. Prostitution er vold. Seksualitet skal udøves i gensidighed – mens prostitution handler om ensidig tilfredsstillelse af den sexkøbende mand, handler om mænds magt over kvinders seksualitet. Og fortællingen om det frie valg er en illusion, man fortæller sig selv for at overleve prostitution og pornoproduktion.

Christina viste mig en dag sin lykkelige luder-fortælling fra dengang, hun var aktiv i prostitution og porno. Hun lo med sin rå, smittende latter: »Hanne, for pokker - og jeg troede endda selv på den. Og du kan tro, jeg var overbevisende. Det var jeg nødt til – for at narre mig selv. Og så var det jo også skidegod gratis reklame!«.

Blev uddannet pædagog

Christina kunne tilpasse sig hvad som helst. Det lærer man i prostitution på den hårde måde – at læse mennesker, og at tilpasse sig enhver situation – at gøre det, der kræves, for simpelt hen at overleve nuet og komme til det næste minut i live.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Christina gik passioneret ind i alt, hvad hun foretog sig. Hun kunne sælge sand i Sahara, havde hun villet det. Selv på det tidspunkt, hvor stofferne igen havde overtaget hende mentalt, lykkedes det hende at få en sidste ansættelse som pædagog, fordi hun var så overbevisende en formidler – for pædagoguddannelse fik hun også taget, med bravour og kryds og slange, selvfølgelig. Og næsten en færdig bachelor i pædagogik oveni.

Det blev selvfølgelig ikke til nogen lang ansættelse, men alene det, at hun fik jobbet, viser, hvilket ønske hun havde om at ville det rigtige, det gode. Selv om det ofte endte med at gå galt, fordi hr. heroin, hr. kokain eller hr. sovepille havde været forbi.

Christina stillede sig, i årene efter vi mødtes, til rådighed for en del medieinterviews. Og lavede nogle fantastiske af slagsen. Før hun skulle på tv, fik hun ordnet sit smukke hår ved frisøren, selv om hun ingen penge havde – for hun ville se ordentlig og overbevisende ud: Jeg skal ikke ligne en gammel udbrændt luder, selv om jeg er det, sagde hun bramfrit og smilede tappert til mig. Selvironi manglede hun ikke. Heller ikke viljen til at kæmpe mod hykleriet og den kulturelle norm, der tillader mænd at udnytte kvinder seksuelt for penge.

Christina lagde enhver prostitutionspolitisk modstander ned med sine argumenter. Ikke på nogen aggressiv måde. Men med saglige argumenter, hentet fra sin store livserfaring og formidlet med en charme og en ro, der hældte enhver aggressiv sexarbejderideolog ned ad brættet.

Hun var oprigtigt bekymret for den seksualitetsopfattelse, unge mennesker vokser op med. Den altid tilgængelige hårde porno på nettet, den normaliserede måde, prostitution formidles på i medierne. Christina vidste om nogen, hvilken ødelæggende kraft der ligger i at forføre unge til at tro, at porno og prostitution bare er den fede, selvvalgte livsstil. Og slet ikke skadeligt, hverken som forbruger eller som aktør.

Stofferne blev hendes hersker

Christina var selv mor til to skønne unger. Dem var hun SÅ stolt af – med god grund. Her var det konkrete bevis på, at hun havde skabt noget unikt, noget kærligt, noget, der rakte ud over hende selv og hendes egen afmægtighed. Midt i kaos lyste de to unger op og var hendes stolthed og håb.

Under de timelange telefonsamtaler vi havde, fik jeg altid lige de sidste nye fortællinger om, hvor fantastisk hun syntes hendes datter var, eller hvad hendes lille søn nu havde fundet på af narrestreger. Hun elskede de børn dybt og inderligt. Men hun kunne desværre på ingen måde tage sig ordentligt af dem.

For den indre smerte var for stor. Stofferne var desværre hendes hersker – og de kræver det komplette offer: Stofferne først. Børn, familie, venner, arbejde, hund – alt dette kom i anden række. Ikke med Christinas gode vilje. Men fordi hun var nødt til at dæmpe smerten, skammen, selvhadet med hårde stoffer for overhovedet at kunne trække vejret.

Hun ville livet, hun ville sine børn, hun ville medmennesket – men hun magtede det ikke. I stedet sneg løgnene, forstillelsen, fornægtelsen sig ind på familielivet.

Hun døde af sine skader

Det var svært at rumme for alle, der kendte hende. En efter en gav man op. Vi er flere, der har haft Christina liggende på sofaen på en kold tyrker, eller har kørt hende til krisecenteret for stofmisbrugende kvinder, haft samtaler med socialrådgivere eller passet søn, hund, lejlighed, fordi Christina igen-igen var langt inde i stoffernes bedøvende tåger. Især den nære familie har måttet holde for, og vi tænker med medfølelse på jer: mor, søskende, børn, tidligere ægtemænd.

At vi måtte trække os i afmagt, betød ikke, at vi ikke elskede hende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På dødsattesten kunne jeg forestille mig, at der kommer til at stå, at hun døde af en overdosis eller et hjertestop betinget af et langvarigt stofmisbrug.

Vi, der kendte Christina, ved, at det ikke er sandt: Hun døde af skaderne efter mænds vedvarende seksuelle krænkelser. Hun døde, fordi hun tilfældigvis blev en af de kvinder, samfundet ofrer for at kunne opretholde systemet prostitution.

Æret være Christinas minde.

Hanne Helth dannede efter en årrække som projektleder for prostitutionsprojekter i 2008 netværket 8. marts-initiativet. Netværket arbejder for en ny dansk prostitutionspolitik, herunder en kriminalisering af køb af sex. Det var i rollen som talsperson for dette netværk, Hanne og Christina fik kontakt med hinanden og indledte et årelangt politisk samarbejde og venskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce