Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Danskerne er låst fast i en sort politik, men ønsker en mere grøn

Tiden er moden til at vise nye veje til grøn livsførelse.

Debat

Globale klimaforandringer udgør en af tidens største udfordringer. Mængden af CO2, der udledes i atmosfæren, hænger nøje sammen med, hvordan vores samfund er indrettet. En effektiv håndtering af klimakrisen kræver derfor markante ændringer i vores måder at leve, producere og forbruge på.

Efter COP21, hvor det lykkedes verdens ledere at lave en aftale om at reducere de nationale udledninger, er der fornyet momentum. Tiden er nu kommet til, at klimapolitikken skal tage et kvantespring.

I en ny undersøgelse af danskernes klimaadfærd kan vi for første gang se, hvordan politikerne skal begynde at tænke i nye baner. I lang tid har man troet, at klimaskadelig adfærd skyldes, at danskerne enten ikke bakker op om grøn udvikling, eller at samfundet ikke kan iværksætte en tilstrækkelig ambitiøs klimaindsats uden det går udover indtjening, konkurrencekraft og velstand.

Borgerne oplever ikke, at de har reel mulighed for at ændre deres levemåder

Men vores undersøgelse peger på, at en helt central barriere skal findes et andet sted. Problemet er, at borgerne ikke oplever, at de har reel mulighed for at ændre deres levemåder inden for de nuværende rammer. Skal der laves en effektiv klimapolitik, må politikerne altså først lave en ny og mere klimavenlig infrastruktur for energi- og klimaadfærd.

KRONIKEN

De foreløbige resultater af undersøgelsen bekræfter andre amerikanske og europæiske studier, der viser, at befolkninger er dybt bekymrede over klimaforandringer og ønsker, at de politiske institutioner i højere grad tager ansvar.

Undersøgelsen viser, at kun et fåtal af danskerne er ligeglade med, hvor klimavenlig eller -uvenlig deres livsstil er. Den store majoritet på 91 procent ønsker en livsførelse, der tager hensyn til miljø og klima. Heraf har kun 18 procent allerede den grønne livsstil, de ønsker.

Resten af befolkningen (svarende til 73 procent) ønsker at få en mere klimavenlig livsstil. Samtidig peger 45 procent på, at de ikke har mange muligheder for at ændre livsstil:

Undersøgelsen peger nemlig på, at borgerne i overvejende grad oplever at være låst fast i handlemønstre, som er mindre klimavenlige, end de fleste ønsker.

Uden det nødvendige institutionelle handlingsrum og en klimavenlig infrastruktur låses såvel borgere som virksomheder fast i mere eller mindre klimaskadelige adfærdsmønstre

Problemet omkring fastlåsning er hidtil blevet overset i den klimapolitiske debat. De seneste 20 år har klimapolitikken i overvejende grad fokuseret på økonomiske incitamenter.

Fra politisk hold – både nationalt og globalt – har skabelsen af økonomiske incitamenter for klimavenlig omstilling været det primære værktøj. Det gælder på makroniveau, hvor Kyoto-Protokollen tjener som eksempel. Og det gælder på mikroniveau, hvor oplysningskampagner om, hvor mange penge der er sparet ved sparepærer eller at skrue ned for varmen, spiller på en økonomisk tankegang.

POLITIKEN MENER

I vores analyse angiver knap halvdelen af danskerne, at de motiveres til grøn adfærd ved udsigten til at spare penge. Men analysen viser samtidig, at der er en række andre forhold, som er mere udbredte årsager til grøn adfærd: Borgerne er f.eks. drevet af vaner og af ønsket om at være sunde og støtte lokale producenter. Og den primære årsag til, at de foretager grønne valg, er en moralsk overbevisning om at gøre ’det rigtige’.

Undersøgelsen peger altså på, at klimaskadelig adfærd i reglen ikke skyldes, at danskerne ikke ønsker grøn udvikling, men derimod mangel på grønne alternativer. Handling forudsætter handlingsrum. Og den enkeltes handlerum er afhængigt af lovgivning, investeringer og regulering.

Befolkningen har masser af grønne værdier. Men uden det nødvendige institutionelle handlingsrum og en klimavenlig infrastruktur låses såvel borgere som virksomheder fast i mere eller mindre klimaskadelige adfærdsmønstre.

Derfor er det vigtigt, at man fra politisk hold skaber og viser vejen. Og der er mange andre muligheder for at stimulere grøn udvikling, end de økonomiske incitamentsstrukturer, der dominerer den klimapolitiske værktøjskasse.

Tiden er moden til at vise nye veje til grøn livsførelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden