0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kristne fundamentalister ville 'helbrede' mig for homoseksualitet

I Danmark er visse kristne miljøer fortsat formørkede samfund, der fastholder mennesker i ufrihed og frygt. Som homoseksuel har jeg oplevet det på egen krop, da en præst i folkekirken ville ’helbrede’ mig. Vi er nødt til at bekæmpe den kristne fundamentalisme, som langtfra er på tilbagetog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Præsten fortalte mig, at han selv var blevet helbredt for homoseksualitet, og at jeg kunne blive det samme. Det fortæller Andreas Gylling Æbelø, som har oplevet kristen fundamentalisme med fordømmelse og social kontrol på egen krop. Kilde: Politiken TV / Interview: Johannes Skov Andersen / Producer: Henrik Haupt

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For femten år siden sad jeg i en sofa i København i den lokale folkekirkes menighedslokaler. Over for mig sad kirkens præst, som ifølge ham selv var helbredt for homoseksualitet, og jeg havde opsøgt ham for at blive det samme. Præsten betroede mig, at det var både muligt og rigtigt at gøre.

Du griner måske, og det gør jeg også selv i dag, når jeg fortæller om det til måbende tilhørere.

Men dengang græd jeg – for jeg var forkert, og Gud havde andre planer med sit skaberværk, det var hverken præsten eller jeg i tvivl om.

Jeg var stort set lige kommet ind med firetoget, og mødet med hovedstaden havde gjort min 21-årige krop til en endnu større kampplads af Himmel mod Helvede, end det allerede var tilfældet hjemme i Vestjylland, hvorfra jeg havde medbragt et vaklende heteroseksuelt parforhold og en veludviklet fortabelsesfrygt.

Forud var gået skamfulde teenageår i kristne skoler og foreninger, hvor der aldrig manglede tilbud om håndspålæggelser og skriftsteder, og mine henvendelser til de åndelige vejledere foregik altid diskret og ukonkret: Tvivlen nagede, jeg var i anfægtelse – og hvad jeg ellers kunne opdrive af eufemismer for den hemmelighed, jeg havde holdt på lige så længe, jeg havde haft en bevidsthed om den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter