Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Præsten fortalte mig, at han selv var blevet helbredt for homoseksualitet, og at jeg kunne blive det samme. Det fortæller Andreas Gylling Æbelø, som har oplevet kristen fundamentalisme med fordømmelse og social kontrol på egen krop. Kilde: Politiken TV / Interview: Johannes Skov Andersen / Producer: Henrik Haupt

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristne fundamentalister ville 'helbrede' mig for homoseksualitet

I Danmark er visse kristne miljøer fortsat formørkede samfund, der fastholder mennesker i ufrihed og frygt. Som homoseksuel har jeg oplevet det på egen krop, da en præst i folkekirken ville ’helbrede’ mig. Vi er nødt til at bekæmpe den kristne fundamentalisme, som langtfra er på tilbagetog.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For femten år siden sad jeg i en sofa i København i den lokale folkekirkes menighedslokaler. Over for mig sad kirkens præst, som ifølge ham selv var helbredt for homoseksualitet, og jeg havde opsøgt ham for at blive det samme. Præsten betroede mig, at det var både muligt og rigtigt at gøre.

Du griner måske, og det gør jeg også selv i dag, når jeg fortæller om det til måbende tilhørere.

Men dengang græd jeg – for jeg var forkert, og Gud havde andre planer med sit skaberværk, det var hverken præsten eller jeg i tvivl om.

Jeg var stort set lige kommet ind med firetoget, og mødet med hovedstaden havde gjort min 21-årige krop til en endnu større kampplads af Himmel mod Helvede, end det allerede var tilfældet hjemme i Vestjylland, hvorfra jeg havde medbragt et vaklende heteroseksuelt parforhold og en veludviklet fortabelsesfrygt.

Forud var gået skamfulde teenageår i kristne skoler og foreninger, hvor der aldrig manglede tilbud om håndspålæggelser og skriftsteder, og mine henvendelser til de åndelige vejledere foregik altid diskret og ukonkret: Tvivlen nagede, jeg var i anfægtelse – og hvad jeg ellers kunne opdrive af eufemismer for den hemmelighed, jeg havde holdt på lige så længe, jeg havde haft en bevidsthed om den.

For den var ikke forenelig med skrifterne, og da de ikke stod til at ændre, måtte jeg ændres.

PETER LØHR

Det forsøgte jeg så, der i sofaen hos den offentligt ansatte helbreder, og den klerikale recept stod på måneders samtale, forbøn, opbygningslitteratur (’Vejen til seksuel helhed’ – jeg har gemt bogen som minde) og øvelser til opnåelse af større maskulinitetsfølelse, som jeg måtte forstå var hovedproblemet i min afvigelse. Altså ud over Satan. Jeg havde intet højere ønske end at blive normaliseret og hurtigst muligt gift, for jeg vidste, at hvis jeg gav efter for det onde i det jordiske liv, betød det fortabelse i det evige. Angsten løb om kap med ensomheden, mens jeg fordøjede præstens råd om ikke at lytte til George Michael og i stedet spille noget fodbold. No kidding.

Men guddommelig indgriben på grønsværen lod vente på sig, og en søndag aften, hvor jeg hele weekenden havde haft til opgave at føre notat over, hvad der ’triggede mine homofile følelser’ og derpå gå i andagt over det, indså jeg udmattet, at de sidste krampetrækninger var gjort. Jeg gav op. Frygten for konsekvenserne af ’mit valg’ var på alle måder intakt, men med tiden blev min fredsslutning, at hvis der overhovedet var en synd på spil her, så var det, at jeg spildte min livsgave på at lyve for andre og flygte fra mig selv. Min velsignelse blev altså helbredelsesforløbet, om end ikke helt i den udgave, præsten havde prædiket.

Der findes kristne menigheder, som stadig ikke vil acceptere en kvindelig præst. Det så vi i begyndelsen af 2016, da op mod 50 folkekirkegængere i Aulum boykottede gudstjenester på grund af kønnet bag præsteornatet

Det var omkring årtusindeskiftet. Men kristenfundamentalistisk kvaksalveri praktiseres også i 2016. Tag for eksempel adamogeva.dk – en tværkristelig platform for seksualvejledning til unge mennesker. Her rådgiver en hær af åndelige autoriteter blandt andet fortvivlede unge til ikke at overnatte i samme rum eller lejlighed som deres kærester, om risikoen ved at flirte, og at man selv kan nedtone sin homoseksualitet – eller en hvilken som helst anden tilbøjelighed, som ikke er heteroseksualitet i ægteskabet. Og lader man sig ikke sådan lige omprogrammere, finder man trøst i, at Gud ikke fordømmer tankerne, men handlingerne.

Med andre ord: Himmelvejen er åben, hvis blot du afstår.

RELIGIONSHISTORIKER

Portalen er et samarbejde mellem nogle af de største kristne institutioner i Danmark, som jeg også selv bevægede mig i som barn og ung: Indre Mission, Luthersk Mission, Forening af Kristne Friskoler, Kristeligt Forbund for Studerende, Pinsebevægelsen, Foreningen Agape og andre.

Tror man, at kristen fundamentalisme kun praktiseres i sekteriske foretagender som Faderhuset og Jehovas Vidner, tager man således fejl. Og det er ikke så underligt, for vi taler sjældent om det.

Der findes kristne menigheder, som stadig ikke vil acceptere en kvindelig præst. Det så vi blandt andet i begyndelsen af 2016, da op mod 50 folkekirkegængere i Aulum boykottede gudstjenester på grund af kønnet bag præsteornatet.

Præstens kompetencer fejlede intet, men de afvisende kirkegængere mente, at kvinden har en anden rolle i samfundet end manden. For lidt flere år tilbage førte et menighedsråd i Stauning hetzkampagne mod byens fraskilte præst, og forældre nægtede at lade deres børn konfirmere af ham.

Vi skal forebygge og stoppe især børn og unge i sygeliggørende og statsstøttede vildfarelser

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der findes kristne trossamfund, som ikke vil forsvare et voldtaget barns ret til liv. Det så vi for nogle år siden, da den katolske biskop i Danmark ikke entydigt forsvarede en niårig brasiliansk piges ret til abort. Hun var blevet voldtaget af sin stedfar og var livsfarligt gravid med tvillinger, og nu var hun og hendes mor blevet bortvist fra deres menighed i Brasilien på grund af pigens abort. Men den danske biskop fastholdt i flere medier, at abort var en synd, som pigen burde undgå. Han bestrider fortsat sit embede i Danmark og er dermed åndeligt overhoved for 22 katolske skoler i landet.

Foreningen Agape kom i modvind tilbage i 2007, da det viste sig, at staten finansierede dens homo-omvendelseskurser.

Udbetalingerne blev stoppet, krisen drev over, og Agape er ifølge årsregnskabet for 2013/14 igen nu godt 10 procent statsfinansieret. Besøger man foreningens hjemmeside i dag, finder man kurser for »mænd med problemfyldt seksualitet« – jeg har et kvalificeret bud på, hvad problemfyldt dækker over.

KRONIKEN

I USA konstaterede Obama i 2015 – efter en stribe historier om selvmord – at religiøse korrektionskurser havde så alvorlige konsekvenser, at han foreslog et forbud.

12 ud af 20 kristne friskoler i Danmark underviser, ifølge en afdækning foretaget i marts af Radio24syv, deres elever i, at homoseksualitet er en synd, som bør undgås. Og Foreningen af Kristne Friskoler bekræftede over for kanalen, at det er helt i overensstemmelse med værdigrundlaget.

Om min egen barndoms luthersk missionske friskole er blandt de adspurgte, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der findes missionssamfund i Danmark, hvor man opererer med begreber som kirketugt, har mandlige hyrderåd som øverste myndighed og regler for, hvornår man kan blive gift igen efter skilsmisse som følge af utugt. Nærmere kommer man vel ikke social kontrol.

Vi er nødt til at tale om, dokumentere og bekæmpe kristen fundamentalisme. Vi skal forebygge og stoppe især børn og unge i sygeliggørende og statsstøttede vildfarelser.

Derfor må Folketingets Kirkeudvalg, som er i gang med at kortlægge trossamfund i Danmark, ikke glemme vores egen religion.

Derfor må et skærpet tilsyn med religiøse friskolers undervisningspraksis gælde alle friskoler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og derfor må de partiledere, som kræver frihedskamp for unge i formørkede parallelsamfund, kræve det for alle unge. De skal vide, at der er en anden vej. For det er der.

I dag er kvinden fra det medbragte heteroseksuelle parforhold en af mine bedste venner, og afvisningen af helbredelse et af mit livs vigtigste bedrifter. Løgn blev til sandhed og mørke til lys.

Nu er der behov for politisk lys over formørkede samfund og et opgør med gammeltestamentlig fundamentalisme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden