Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer.

Tegning: Mette Dreyer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lærere kæmper skam også for den offentlige sektor, Ove Kaj Pedersen

Det er lodret forkert, at de offentligt ansatte ikke tager medansvar for fremtidens velfærdsstat. Men hvad med politikerne og deres fatale fejltagelser?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opbakningen til velfærdsmodellen ligger forfatteren til ’Konkurrencestaten’ meget på sinde. Med god ret. Som opvarmning til 1. maj fyrede professor Ove Kaj Pedersen en bredside af til de fagprofessionelle i Politiken. Han mener, at vi nægter at underkaste os det politiske flertals økonomiske prioriteringer og dermed risikerer at ødelægge opbakningen til velfærdsmodellen.

Det er vel et lige stærkt nok forlangende, at vi direkte skal underkaste os Christiansborgs og KL’s dispositioner, der ikke altid synes særlig fornuftige eller velbegrundede. Vi i de offentligt ansattes organisationer respekterer naturligvis det politiske demokrati og accepterer de beslutninger, der tages.

Det er imidlertid ikke det samme som, at vi altid kan få øje på klogskaben i de folkevalgtes aktioner. Det betyder heller ikke, at vi fraskriver os vores grundlovssikrede ret til at ytre os.

Vi fastholder tværtom, at den indsigt og viden, som de offentligt ansatte pædagoger, lærere, læger og sygeplejersker m.fl. besidder, bør være med til at udvikle og forbedre omsorgen og servicen til borgerne. Desværre har politikerne og de ledende embedsmænd på Slotsholmen og i Kommunernes Landsforening (KL) de seneste årtier lukket dørene for samarbejde med organisationerne.

Når Ove Kaj Pedersen (OKP) mener, at de fagprofessionelle savner selvkritik, var det måske en idé at spørge, om ikke hele det politiske aristokrati kunne trænge til en portion selvransagelse. Som borger oplever man, at politikerne sjældent indrømmer, at de har begået fejl.

Den kommende sommer sender vi mere end 4.000 børn af sted på ferieoplevelser

Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen på deres side mener vist, at de har patent på at vide, hvordan den offentlige sektor skal styres med endeløse mål og blikket fast rettet mod de økonomiske bundlinjer, og absolut ikke have brug for utidig indblanding eller tilståelser.

Vi fagprofessionelle opfatter bestemt ikke den danske velfærdsmodel som en naturgiven ting, som OKP hævder. Til gengæld har ingen part patent på den, og vi mener, at vi er fuldt berettigede til at være med til at forskønne modellen, idet fagbevægelsen har været en væsentlig drivkraft bag udviklingen af det moderne Danmark.

Lad mig bare nævne et eksempel, hvor det er politikernes fatale fejltagelse, der har afstedkommet både et fald i tillid til staten og store økonomiske tab. Fogh-regeringen besluttede i 00’erne at fyre tusindvis af folk i Skat, hvor medarbejderne tjener deres løn hjem mange gange, inden et nyt edb-system fungerede.

Det har været en vaskeægte katastrofe, som meget få beslutningstagere har følt trang til at indrømme. Det har helt sikkert bidraget til faldet i befolkningens tillid til politikerne, hvilket er stort problem for udviklingen af vores velfærdssamfund.

Hvis man skal følge Pedersens logik, skulle medarbejderne og de faglige organisationer også i dette tilfælde underkaste sig det politiske flertals økonomiske prioriteringer. Aldrig i livet, når de er himmelråbende tåbelige og ødelæggende.

De fagprofessionelle blander egne og fællesskabets interesser sammen i én stor pærevælling, så det er umuligt at se forskel, mener professoren. Det kan han have ret i.

Jeg synes bare ikke, at det er nemt at adskille de to hensyn. Når vi som lærerforening – der i vores formålsparagraf fastslår, at vi vil bidrage til udvikling af folkeskolen – arbejder på et bedre arbejdsmiljø for lærerne, er det naturligvis for medlemmernes skyld. Men det betyder da også, at eleverne bliver tilgodeset, når deres undervisere har ordentlige forhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lærere er generelt meget optaget af at gøre børnene kloge og livsduelige.

Så når man fra forskningen ved, at undervisningskvaliteten ikke bliver bedre af mange lektioner, men er helt afhængig af en ordentlig forberedelse, så vil det jo også gavne eleverne, hvis vi fik lidt mindre undervisningstid. Det sker, at egen- og fællesinteresser er sammenfaldende – det er da ingen skade til.

Hvis ikke arbejderbevægelsen havde stillet markante krav gennem årene om balance mellem tid til arbejde, fritid og hvile, var der aldrig nogen arbejdsgivere og politikere, der havde foræret dem en døjt. Det hører med til udviklingen af den danske velfærdsstat, at det er sket i en kamp mellem ofte modsatrettede kræfter og gennem mange arbejdsmarkedskonflikter.

OKP spørger, om vi forsvarer børnene. Ja, det gør vi da. I det daglige er der masser af lærere, der yder en stor social indsats over for de utrolig mange udsatte børn, der stadig er i Danmark. På folkeskolen.dk og på vores hjemmeside klfnet.dk er der hyppigt artikler om den pædagogiske indsats, der foregår hver eneste dag ude på skolerne.

Og i mere end 100 år har københavnske lærerinder og lærere givet mere end 250.000 københavnske børn sommeroplevelser på vores mange feriekolonier over det ganske land. Tilmed er mange af kolonierne købt af indsamlede midler på initiativ af skolefolk. Den kommende sommer sender vi mere end 4.000 børn af sted på ferieoplevelser.

En indrømmelse kommer Ove Kaj Pedersen dog med. I over 30 år har det politiske flertal fundet det nødvendigt at svække faggruppernes autonomi gennem økonomistyring, dokumentation, evalueringer og alt muligt fra djævelens skatkammer. Langtfra det hele har været hensigtsmæssigt.

Men øvelsen har været nødvendig, hvis ikke den offentlige sektor skulle underminere sig selv. Ingen tvivl om, at der har været brug for styring af økonomien i den offentlige sektor, men det kunne bestemt have været gjort på en mere begavet måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skadevirkningerne har været enorme. Alle sektorer er blevet overbebyrdet med allehånde dokumentationskrav, der har indskrænket tiden med og til borgerne.

Selvkritik og selvransagelse er helt uundværlig. Derfor er jeg helt enig i professorens afslutning: »Kæmp i stedet for en bedre og mere fremtidssikret offentlig sektor, så skal tilliden nok komme og dermed de offentligt ansattes status i samfundet«.

Ove Kaj, vi er i fuld gang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden