Jeg er mødt ind på arbejde og er alene på stuen med 13 børn. Jeg sidder med en grædende Freja på skødet, da Rasmus kommer ind på stuen igen efter at have vinket farvel til sin mor. Han stiller sig midt i stuen og kigger sig lidt rundt. Jeg kan se, at han ikke helt ved, hvad han skal gøre.

Viggo og Ahmed, som han plejer at lege med, er i gang med garagen og vores biler. Rasmus kigger lidt på dem og går så hen og stiller sig i udkanten af deres leg. Jeg holder øje med ham, da jeg vil se, om han selv formår at komme med i legen, eller om han skal have hjælp.