Politisk fokus. Der er ting, som bekymrer os meget mere end de grafer, de viser på Marienborg, siger Alternativets leder Uffe Elbæk.
Foto: Lars Just

Politisk fokus. Der er ting, som bekymrer os meget mere end de grafer, de viser på Marienborg, siger Alternativets leder Uffe Elbæk.

Debat

Det er ikke os, men vores kritikere, der er de naive

Der er nogle, som gerne vil caste os som et uansvarligt hipsterparti fra Kødbyen i København. Men det er da os, ikke kritikerne, der har fokus på den klima- og ulighedsdagsorden, der er afgørende for de fremtidige generationer, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

Debat

»Henrik Sass Larsen har sagt meget. Rigtig meget vrøvl, hvis du spørger mig. Hans påstand om, at vi er et bluffnummer, er helt forkert. Vi oplever os selv som et meget ansvarligt parti, men vi synes, der er nogle af vores kollegaer herinde på Christiansborg, som ikke tager udfordringerne på klima- og ulighedsdagsordenen nær så seriøst, som de burde. Det er dem, som ikke anser de to dagsordener for at være de afgørende, som er de uansvarlige. Det er ikke os, men vores kritikere, der er de naive, når de tror, vi kan fortsætte, som vi plejer«.

Sådan siger Alternativets leder, Uffe Elbæk, når han bliver bedt om at forholde sig til kritikken af Folketingets nyeste parti, liste Å, som i dag holder årsmøde i Odense. Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har kaldt partiet et »bluffnummer«, og Henrik Dahl fra Liberal Alliance mener, at det er et klasseparti for den kreative klasse. Men de har misforstået tingene, siger Elbæk.

»Jeg så godt, at jeres egen avis i lørdags gav plads til Henrik Dahls synspunkt. Men det er vrøvl. For det første: Hvad betyder den kreative klasse? Bruger vi som Richard Florida (amerikansk ophavsmand til begrebet ’den kreative klasse’, red.) en stram definition? Begrebet er fuldstændig diffust og handler kun om at lave fjendebilleder, som man kan putte alt muligt ind i. For det andet kommer vores medlemmer fra hele landet. Der er nogle, som gerne vil caste os som et hipsterparti nede fra Kødbyen på Vesterbro. Men vores lokalafdelinger skyder op alle steder. I yderkanten. Jammerbugt, Mariagerfjord, Ringkøbing, Kalundborg. Det billede, som de tegner, kan jeg slet ikke genkende«.

Men hvem er det, I kæmper for? Hvem skal samfundet være bedre for?

»Jamen, for det første mener jeg da, at samfundet skal være godt for alle«.

Er der nogen grupper, som I kæmper mere for end andre?

»Ja. Når vi siger, at klimadagsordenen og ulighedsdagsordenen er de vigtigste for os, så kæmper vi for de marginaliserede og for fremtidens generationer. Og så kæmper vi for alt det imellem også. Men når vi har defineret klimakrisen og ulighedskrisen som afgørende, siger det jo noget om, hvad det er, vi vil stå op for«.

Livskvalitet som mål

I denne uge havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviteret til økonomisk topmøde på Marienborg for at diskutere vækst og produktivitet. Men Uffe Elbæk mener, det er et forkert fokus.

»Der er ting, som bekymrer os meget mere end de grafer, de viser på Marienborg. Det, der undrer mig, er, hvorfor vi – politikere og økonomerne – ikke stiller os selv dette spørgsmål: Hvorfor følger danskerne ikke de råd, som kommer her fra Christiansborg, om bare at gå ud og shoppe for at få gang i hjulene? Forklaringen kunne jo være, at flere og flere har fået nok. Måske er vi i en situation, hvor vi ikke skal forbruge mere, men forbruge bedre«.

Så økonomisk vækst er ikke et mål for jer?

»Nej, nej, overhovedet ikke. Det, der er et mål for os, er livskvaliteten«.

Men det er vel også livskvalitet, hvis en arbejdsløs kan få et job, fordi der er vækst i samfundet?

»Ja, ja. Men det er ikke sikkert, at du bliver gladere af at forbruge to fladskærme«.

Det er paradoksalt, at Socialdemokratiet så konsekvent går ud og siger: Vi har lyst til at føre borgerlig økonomisk politik. Det overrasker mig

Det lyder, som om du synes, at økonomisk vækst er dårligt?

»Nej. Noget vækst er godt. Men andet er absolut ikke godt. Måske bliver det for langhåret for jer, men jeg plejer at bruge dette billede: Det er meget godt, at jeg vokser til cirka 174 centimeter. Men hvis jeg blev ved med at vokse, så var det sgu ikke så fedt. Hvis mine celler bliver ved med at dele sig, er det det, vi kalder kræft. Sådan er det også inden for andre områder. Der er steder, vi siger: Hertil og ikke længere. Vi må ikke bruge flere af Jordens knappe ressourcer, end Jorden er i stand til at gendanne«.

HENRIK DAHL

Men for nogle mennesker er det jo meget konkret: I økonomiske opgangstider har de et job. I nedgangstider har de ikke et job. For mennesker, der ikke har et job, kan det måske lyde lidt luksuspræget ikke rigtig at ville arbejde for økonomisk vækst ...

»Overhovedet ikke. Der er ikke noget luksuspræget over det, vi siger. Vi siger f.eks., at vi må se i øjnene, at robotiseringen betyder, at vi kan miste en masse jobs. Hvad gør vi så ved det? Vi mener, at vi skal ned i arbejdstid, for at alle kan blive en del af et forpligtende arbejdsfællesskab for netop at adressere spørgsmålet om den enkeltes rolle. Det er også derfor, vi vil erstatte kontanthjælpen med en fast basisydelse uden særlige modkrav. Det er også derfor, vi siger, at det første trin på arbejdsmarkedet må blive lavere, fordi det er for svært at komme ind, hvis man først er marginaliseret. Vi tager den sociale ulighed dødsens alvorligt. Jeg tror bare ikke, at de løsninger og grafer og økonomitænkning, der bliver snakket om på Marienborg, er løsningen«.

Så når Løkke siger, at vi har et produktivitetsproblem. og vil gøde jorden for reformer, hvad siger Uffe Elbæk så?

»Så siger jeg, at jeg bliver helt træt. Jeg bliver hamrende træt. Jeg tror, det er de forkerte spørgsmål og det forkerte perspektiv, vi snakker ud fra. Jeg bliver meget træt«.

Vi skaber værdi

Når man ser bort fra, at I gør tingene på en anden måde, hvad er det så, I leverer?

»I stedet for at bruge ordet ’leverer’, vil jeg gerne sige, hvad det er for en værdi, vi er med til at skabe. Vi havde 2.000 medlemmer for et år siden. Nu har vi 10.000. Så bliver jeg endnu gladere, når jeg ser, at mange af dem aldrig før har haft lyst til at være med i et parti. Det, synes jeg, er værdiskabelse. I forhold til Christiansborg er noget konkret og noget mere umåleligt. I betragtning af, at vi ikke er med i det politiske flertal, som regeringen bygger på, bliver jeg stolt, når vi har været med til at stille i hvert fald to og et halvt beslutningsforslag, hvor vi har fået et flertal uden om regeringen. Det er medicinsk cannabis, borgerdrevne beslutningsforslag og så det halve, der er transkønnede på sygdomslisten, som vi stillede sammen med Enhedslisten«, siger Uffe Elbæk, som også nævner forliget om boligjobordningen, som et resultat, han er stolt af.

OPINIONSREDAKTØR

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu har i siddet i Folketinget i næsten et år. Er det ikke sådan, at når det kommer til klimakrisen og ulighedskrisen, har Alternativet indtil nu ikke gjort en særlig stor forskel?

»Jeg tror, det har gjort en enorm forskel. Vi skal måles på de muligheder, vi har på Christiansborg, hvor vi jo er et oppositionsparti. Desuden er vi med til at påvirke den offentlige debat. Et lille eksempel: Da vi under valgkampen sidste år sagde, at de offentlige institutioner en gang om ugen skulle have vegetarisk mad, så gik alle jo amok. Så argumenterede vi med, at kødproduktionen er med til at øge CO2-niveauet mere end den samlede transportsektor. Så går der et år, og så kommer Etisk Råd ud og siger, at det her er faktisk noget, vi skal forholde os til, og vi skal faktisk finde ud af, hvad oksekød skal koste. Jeg siger ikke, at der er en 1:1-relation. Og vi er ikke de eneste, der gør det. SF gør det. Enhedslisten gør det. Vi skal ikke tage patent på det. Men vi er med til at flytte noget, som jeg synes er sindssygt vigtigt: Hvornår er vækst godt, og hvornår er vækst absolut ikke godt?«.

S-R-SF’s største fejl

Bortset fra, at personen ikke er borgerlig, har Alternativet endnu ikke besluttet, hvem der er partiets statsministerkandidat til næste valg. Og beslutningen forventer Uffe Elbæk først efter valget.

Han er bekymret over udsigten til, at Socialdemokraterne vil lave økonomiske reformer hen over midten, som Sass Larsen har sagt.

»Det er paradoksalt, at Socialdemokratiet så konsekvent går ud og siger: Vi har lyst til at føre borgerlig økonomisk politik. Det overrasker mig. Det er hverken politisk klogt eller særlig tillidsskabende over for de partier, som eventuelt skal bakke en socialdemokratisk ledet regering op«.

I betragtning af, at vi ikke er med i det politiske flertal, som regeringen bygger på, bliver jeg stolt, når vi har været med til at stille i hvert fald to og et halvt beslutningsforslag, hvor vi har fået et flertal uden om regeringen

Han siger vel bare, at de vil fortsætte med at føre økonomisk politik på den måde, de gjorde det i den regering, du selv var en del af?

»Og det, synes jeg, var den største fejl, vi overhovedet begik i den regering. Det var derfor, vi ikke genvandt magten. Det var derfor, at mange af dem, der havde stemt på os, var desillusionerede og havde mistet engagementet. Den tidligere regering lavede også gode ting som en ambitiøs klimaaftale og i forhold til kontanthjælpsloft og andre ting. Men der var mange vælgere, der blev skuffet. Det håber jeg ikke kommer til at gentage sig. Vi er klar til at vælte en regering, hvis den politik, som den fører, markant forringer Danmarks muligheder for at agere fornuftigt i forhold til henholdsvis klimakrisen og ulighedskrisen«.

Forsvar for solceller

Alle partier i Folketinget undtagen jer besluttede at lukke solcelleordningen, fordi uventet mange ansøgninger kostede milliarder. Sass bruger det som eksempel på, at I ikke tager ansvar. Hvad siger du til den kritik?

»Vi synes, det er ærgerligt, at den ordning er blevet lukket. Vi kunne sagtens se, at den skulle justeres, men vi synes, det er virkelig ærgerligt, at den blev lukket, fordi vi bør understøtte vedvarende energi, og det var en måde at gøre det på. Vi bruger 1,5 milliarder om året på at støtte, at landbruget betaler markant mindre for den diesel, de forbrænder. Vi vil hellere bruge penge på vedvarende energi«.

UFFE ELBÆK

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du sagde tidligere, at I er mere end et parti – at I er en platform. Hvad betyder det?

»Socialdemokratiet udfoldede sig i sin tid på tre sektorer: Det offentlige med partiet. Den frivillige del, som fagforeningerne voksede ud fra. Og den private med kooperationen, Arbejdernes Landsbank og medier. Socialdemokratiet agerede inden for alle tre sektorer, og det er faktisk den selvforståelse, vi har. På den platform, som vi nu er ved at etablere, står et parti og en bevægelse. Men der kan også stå en tænketank, en uddannelse, et medie, der kan stå et telefonselskab, der kan stå alt muligt, så længe de står på værdier. Vi eller vores medlemmer kan sagtens finde på at etablere ting på den her platform, som vi slet ikke i dag har fantasi til at forestille os«.

Så det er ligesom arbejderbevægelsen i gamle dage – ’Fra vugge til grav’?

»Ja, i princippet. Nu er vi 10.000 medlemmer. De 10.000 medlemmer, de handler, rejser, køber ind, bliver kloge sammen, uddanner sig, ser film, søger nyheder, gør alt muligt. Hvad kan man med 10.000 mennesker? Hvad kan vi sammen? Hvad kan de skabe af nye arbejdspladser af nye muligheder? Det synes vi er enormt interessant. Og vi har kun startet diskussionen«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden