Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Jørn Villumsen.

Tegning: Jørn Villumsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste ende handler skatteunddragelse om moral

Højere etisk standard skal stoppe skatteflugt

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var – undtagelsesvis – en god nyhed, der kom fra Skat i går. I kølvandet på de Panama Papers, der på verdensplan har afsløret systematisk skatteunddragelse i en hidtil uset skala, har Skatterådet nu besluttet at give de danske skattemyndigheder bedre mulighed for at slå bremserne i over for den galopperende skatteunddragelse.

Fremover vil Skat kunne pålægge banker at udlevere oplysninger om alle, som har konto i banken, og som har trodset deres skattepligt i Danmark og gennemført transaktioner med et skattelyselskab.

Det er naturligvis dårligt nyt for alle de grådige og usolidariske rigmænd, der har gjort skatteunddragelse til en naturlig del af deres fortsatte formueopbygning. Men for alle os andre er det et kærkomment skridt i den rigtige retning.

Der er dog intet, der tyder på, at man kan regulere sig til en fremtid uden skatteflugt. De folk, som er forhippede på at føre deres formuer uden om fællesskabet, vil også fremover finde smuthuller.

Dette stiller høje etiske krav til de banker, der hjælper privatpersoner med at få placeret deres formuer.

Afsløringen af Nordeas på en gang dybe og vidtforgrenede involvering i skattefifleriet viser, at det ikke er nogen garanti for høj etisk standard, at man har hjemme i Norden eller er en højt respekteret finansiel aktør.

Det taler for, at det også er her, man skal finde en fremtidig løsning: National og international regulering kan kun hjælpe os et stykke af vejen.

Søndag kunne Politiken afdække, hvordan selv ledende medarbejdere i årevis har benyttet ’Panama-finten’ til at smugle millioner i skattely. Sagen bliver altså værre og værre for Nordens største bank.

Kort efter Panama-lækken satte Nordeas topchef, Casper von Koskull, gang i en kulegravning, der skal vise, hvor langt nede i skatteunddragelsessølet banken reelt har været. Man kan undre sig over, at denne ikke allerede blev iværksat, før Panama Papers afslørede banken som en af de store syndere.

For det var hverken nyt for banken eller myndighederne, at Nordeas forretningsstandarder åbnede en ladeport for gedulgte transaktioner, der kunne føre til alt fra hvidvaskning til terrorfinansiering. Siden 2010 har banken fået både kritik og påbud, og så sent som i 2015 en bøde på hele 40 mio. kr. som følge af sin lemfældighed.

SE OGSÅ:

Tankevækkende nok er det først nu, efter at pressen har givet offentligheden syn for sagn – og banken moralske kvababbelser – at Nordea skrider til handling.

Det taler for, at det også er her, man skal finde en fremtidig løsning: National og international regulering kan kun hjælpe os et stykke af vejen.

I sidste ende handler skatteunddragelse om moral. Hvis Nordea og andre danske banker ikke vil høre til de anløbne, men til de anpriste, må de fremover afvise alle de kunder ved døren, som ønsker at unddrage sig den forpligtelse, der ligger i et fællesskab. Også selv om det betyder, at bankerne tjener et par mio. kr. mindre i næste kvartal end i forrige.

pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden