Interview. Anders Krab-Johansen har skrevet en ny bog 'Vi vinder, når vi vågner' om det danske velfærdssamfunds problemer i en globaliseret verden.
Foto: FINN FRANDSEN

Interview. Anders Krab-Johansen har skrevet en ny bog 'Vi vinder, når vi vågner' om det danske velfærdssamfunds problemer i en globaliseret verden.

Debat

Danskerne hygger sig for meget og arbejder alt for lidt

Vi bliver nødt til at ruske i os selv, inden de andre indhenter os, siger chefredaktør Anders Krab-Johansen, der er aktuel med ny debatbog.

Debat

»Danskerne er efter krisen faldet hen i en hyggetilstand, hvor det store flertal hverken evner eller har lyst til at give den en skalle, så vi kan få gang i økonomien igen. Mens andre folkefærd for længst har knoklet sig ud af krisen og verdensøkonomien atter buldrer derudad, sidder danskerne ubekymret tilbagelænet og venter på, at nogle andre kommer og løser det for os. Men kig nu ud i verden, for pokker – vi bliver overhalet og risikerer snart at være helt tabt af ræset!«.

Sådan lyder opråbet fra Børsens ansvarshavende chefredaktør, 48-årige Anders Krab-Johansen, der på tirsdag udgiver debatbogen ’Vi vinder, når vi vågner – Kunsten at forblive et rigt samfund’.

Her hudfletter han både danskernes arbejdsmoral, der er doven og selvforherligende, og medierne, der er alt for ensidige i dækningen af velfærd, arbejdsmarked og virksomheders vilkår.

Vi befinder os i »en hyggetilstand« – hvor ser du den?

»Det lå engang dybt i den danske folkekarakter, at vi rejste os i krisetider, pløjede heden og skabte nogle hæderkronede firmaer, der i dag er blandt verdens største på deres felt. Men inden for de seneste år har velfærdssamfundet pillet lysten til at skabe, tænke og starte nyt ud af vores folkekarakter. Vi er havnet i en situation, hvor alt for mange har det rart med bare at modtage overførselsindkomst eller være ansat i den offentlige sektor, hvor man går hjem, længe før man har fri, uden at man bliver trukket i løn. Jeg tror slet ikke, danskerne har forstået, hvor voldsomt økonomien buldrer frem derude, og hvor lidt vi får gavn af den, hvis vi fortsætter med at sidde og kigge på«.

LÆS KRONIKEN

Vi er simpelthen blevet for magelige?

»Ja, alt for mange danskere er i dag sat uden for markedsmekanismerne og mangler de naturlige incitamenter til at løfte sig selv. Her taler jeg ikke om de ældre, nedslidte eller syge, men om den brede gruppe af danskere, der i dag modtager ydelser eller løn fra det offentlige og derfor aldrig har oplevet, hvad den rigtige økonomi går ud på. Læg hertil et skattesystem, hvor topskatten sætter en naturlig grænse for, hvor meget det giver mening at knokle, og du har opskriften på et samfund, der er totalt blottet for dynamik og iværksættertrang«.

Regeringen har lige erklæret krisen er slut, dansk økonomi er i fremgang, erhvervsfrekvensen er i top, og Verdensbanken har for nylig kåret Danmark som det bedste land i Europa at drive virksomhed i. Går det ikke meget godt?

»Jeg siger ikke, at Danmark er et dårligt land, hvor ingenting fungerer. Men jeg mangler at se, at vi rusker op i os selv, inden de andre indhenter os. Jeg tror desværre, at vi på det groveste undervurderer, hvor voldsomt verdensøkonomien med rå gammeldags kapitalisme i øjeblikket buldrer derudad, og hvor stor efterspørgslen er efter fødevarer, briller, insulin og alt muligt andet. I øjeblikket set det bare ikke ud til, at det bliver danskere, der kommer til at levere særlig meget af det«.

Langt størstedelen af de danske medier har en putte-nutte-tilgang til verden

Hvad skal få os i gang – lavere indkomstskatter?

»Ja, blandt andet. Og jeg mener markant lavere skat. Det er ikke, fordi jeg bare vil have flere penge til mig selv. Jeg har penge nok, så mig skal I ikke have ondt af. Men jeg er helt overbevist om, at hvis vi havde et skattesystem, hvor det bedre kunne betale sig at tjene rigtig mange penge, var der også flere, der ville arbejde mere, og det ville i sidste ende komme fællesskabet til gavn. I dag stopper stort set alle selvstændige med at arbejde, når de når topskattegrænsen. Det er det, man kalder BMW-fælden; hvorfor arbejde mere, når den første BMW er betalt? Samtidig er det afgørende, at vi som samfund genopfinder os selv som en ægte markedsøkonomi. I dag står statslig regulering og støtteordninger ofte i vejen for, at private iværksættere kan starte virksomhed og få del i det globale marked«.

Vi er alt for forkælede

Ifølge Anders Krab-Johansen har vi danskere ikke alene svært ved at komme op i gear. Vi har også et helt forskruet billede af, hvor meget vi i virkeligheden arbejder.

»Almindelige lønmodtagere arbejder typisk 5-6 timer mindre om ugen, end de får løn for. De fleste synes ganske vist, at de arbejder meget mere, men reelt kan de lige snige sig op på en 30-timers arbejdsuge, og oven i det kommer så ferier, orlovsordninger, sygdom, og hvad ved jeg. Vi forherliger altså i vid udstrækning vores egen arbejdsindsats, og det er med til at skade vores lands økonomiske formåen, når virksomhederne kan finde både billigere og mere effektiv arbejdskraft i udlandet«.

Så færre frihedsgoder og længere arbejdsuge skal være Danmarks vej ud af krisen?

»Det ville skabe et meget sundere Danmark. Et arbejdsmarked med en 40-timers arbejdsuge – eller i hvert fald en arbejdsuge på 37 timer, der reelt var 37 timer – færre ferieuger og bedre mulighed for selv at købe sig til fridage ville være klart at foretrække. Det er vildt at tænke på, hvor meget mere produktivitet det ville mase ind i den private og offentlige sektor«.

Anerkender du slet ikke, at mange danskere allerede føler, at de arbejder rigeligt og kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen?

»Nej, det gør jeg faktisk ikke. På det punkt er vi blevet meget forkælede. Det kan aldrig være arbejdsgivernes eller det offentliges opgave at løse den enkeltes problemer med at få hverdagen og familielivet til at hænge sammen. Det må folk altså selv løse ved f.eks. at spare op, så de kan ansætte en barnepige eller sætte børnene i privat daginstitution med udvidede åbningstider, der passer til brugerne. Men jeres spørgsmål er et godt eksempel på den faste fortælling om, at vores problemer altid er nogle andres skyld, og at andre derfor må løse det. Den læser jeg næsten daglig på Politikens debatsider«.

LÆS FILOSOF

Nu er det jo ikke alle, der deler din begejstring for uhæmmet økonomisk vækst. Kan du slet ikke forestille dig andet, vi som samfund bør stræbe efter?

»Økonomisk vækst forudsætter, at vi kan fortsætte med at gøre det, vi gerne vil. De, der vil nøjes med det, de har i dag, er da velkommen til det, men for resten af os, der gerne vil have isoleret vinduerne og have varmepumper i vores sommerhus; der gerne vil ud at rejse og have den bedste behandling på sygehusene, er økonomisk velstand det, vi bør efterstræbe som samfund«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du fnyser?

»De, der ønsker en verden uden økonomisk vækst, er en lille tosset minoritet«.

Mediernes forkerte virkelighed

Når Danmark ifølge Anders Krab-Johansen fortsat sidder fast i hængedyndet, skyldes det ikke mindst medierne, der altid tegner et billede af lønmodtagere som de gode og kapitalisterne som de onde.

»Langt størstedelen af de danske medier har en putte-nutte-tilgang til verden og holder som udgangspunkt hånden over alt, hvad der er grønt, småt, dansk, socialt og skattefinansieret, mens finanssektoren, de store investeringsbanker og virksomheder er dømt ude som skurkene. Det er et kæmpe problem, for når mediebilledet er fordrejet, bliver debatten det også«.

Jeg er ikke ude på at smadre fællesskabet, men siger blot, at flere af os bør bidrage til, at vores samfund fortsat er stærkt og rigt

Hvor ser du det?

»Se f.eks. på, hvordan DR behandlede firmaer i skattely, hvor journalisterne nærmest med tang måtte lede efter problemer et eller andet sted. Både DR og TV 2, men også Politiken, ser virksomheder og banker som nogle værre krabater, der snyder det danske samfund, mens folk, der bliver ramt af nedskæringer, fordi de er alt for dyre i drift, ses som ofrene, som det er synd for«.

Journalisterne er simpelthen for forudindtagede?

»Det er egentlig ikke den enkelte journalist, jeg anklager, men det absurde forhold, at medierne i dag er afhængige af mediestøtte fra den offentlige sektor. DR og TV 2 er to statslige mastodonter, som er direkte statsejede og politisk styrede i bestyrelser. Som offentlige virksomheder har de meget stor forståelse for folk i den offentlige sektor, og det er en virkelighedsopfattelse, der siver ned gennem begge institutioner og ud i journalistikken. Arbejder man selv i en institution, der er beskyttet mod markedet, vil man også opfatte regler og støtteordninger i resten af samfundet som noget naturligt og godt«.

»Jeg ville ønske, der var større pluralisme i det danske mediebillede, så vi oftere hørte historien fra arbejdsgivernes side og fik sat spot på, hvor svært det egentlig er at drive virksomhed i Danmark. Den vinkel er journalistikken stort set blind for i dag«.

Du er selv mediedirektør. Kan du ikke bare give den gas og glæde dig over, at I – ifølge dig – er blandt de få, der tager virksomhedernes vilkår alvorligt?

»Når jeg blander mig i den generelle mediedækning, er det, fordi jeg er oprigtigt bekymret og gerne vil have, at det står lysende klart for alle, at verden i øjeblikket bliver rigere og rigere og mulighederne større og større, mens danskere står på sidelinjen og putter sig med troen på, at væksten vender tilbage af sig selv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Liberal Alliance vil med garanti sige ja til det hele. Hvorfor går du ikke ind i politik?

»Jeg er ikke politiker – jeg er mediemand og har ingen ambition om at fremme et specielt parti. Jeg håber sådan set, at alle partier snart vil vågne op og indse, at vi ikke kan fortsætte på denne måde, hvor alt for mange mennesker kan hygge sig med, at alt for få tjener pengene«.

I dine unge år var du bz’er på venstrefløjen og sidder i dag som ultraliberal erhvervsleder. Hvordan forklarer du selv din ’rejse’?

»Jeg opfatter ikke mig selv som ultraliberal. Overhovedet ikke. Jeg er ikke ude på at smadre fællesskabet, men siger blot, at flere af os bør bidrage til, at vores samfund fortsat er stærkt og rigt. Det er rigtigt, at min verdensopfattelse har ændret sig i kraft af de ting, jeg har oplevet. Jeg har set, hvor gode mulighederne er ude i verden for at opnå det, vi gerne vil, hvis bare vi gider og får friheden til at gøre det«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce