Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

INDFLYDELSE. Den nordiske model gør Norden selvskrevet til en røst i G20, skriver nordiske fagbevægelser. Billedet er taget ved G20-mødet i Tyrkiet, 2015.
Foto: Susan Walsh/AP

INDFLYDELSE. Den nordiske model gør Norden selvskrevet til en røst i G20, skriver nordiske fagbevægelser. Billedet er taget ved G20-mødet i Tyrkiet, 2015.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Giv Norden en samlet stemme i G20

Beskæftigelse er på programmet, når G20-gruppens arbejdsministre mødes i Beijing i dag. Dog uden de nordiske lande, selv om vores region er verdens tolvtestørste økonomi. De nordiske fagforeninger opfordrer vores regeringer til at søge mere indflydelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I kølvandet på finanskrisen er det blevet sværere at tage vigtige beslutninger i FN-systemet, Verdenshandelsorganisationen og andre internationale institutioner. Konsekvensen af dette er, at uformelle sammenkomster mellem G20-landene har fået en større betydning, og at vigtige beslutninger i praksis allerede er aftalt, inden de formelt har været behandlet i de internationale organer.

De lande, som ikke er med i G20, må derfor nøjes med en tilskuerplads og mister vigtig indflydelse. Det gælder også de nordiske lande, som hver for sig ikke kvalificerer sig til en plads i G20.

Vi opfordrer de nordiske regeringer og Nordisk Ministerråd til hurtigt at søge indflydelse i G20

KRONIKEN

Den dagsorden, som G20 arbejder med, er blevet udvidet fra spørgsmål af strengt økonomisk karakter til eksempelvis statsstøtte til fossile brændstoffer og beskæftigelse. Beskæftigelsesspørgsmålet er på dagsordenen, når G20-gruppens arbejdsministre mødes i Beijing fra i dag til onsdag. Dog uden nordisk tilstedeværelse.

De nordiske lande har imidlertid alle forudsætninger for at søge et dybere samarbejde med G20. Trods vore få indbyggere, knap 26 millioner, er vores region verdens tolvtestørste økonomi. Ud over en stærk tradition for medvirken i internationale organisationer, hvor vi opfattes som en samlet region, som ofte tænker ens, vil det samme og ofte stemmer ens, har vi også vores eget stærke mellemstatslige samarbejde gennem Nordisk Ministerråd.

Samtidig er den nordiske model i søgelyset, senest ved de nordiske stats- og udenrigsministres forsommerbesøg hos præsident Barack Obama. Faktum er, at de nordiske lande i et internationalt perspektiv ofte beskrives som konkurrencedygtige, fremgangsrige og som rollemodeller. Orden og redelighed i økonomien plus en kombination af vækst, konkurrenceevne og social tryghed vækker nysgerrighed – også i Det Hvide Hus.

I en globaliseret verden har udenrigshandlen stor betydning, særligt for små, åbne økonomier. Dette passer i allerhøjeste grad på os i de nordiske lande. Vi har vist, at det ikke bare er muligt med held at kombinere økonomisk vækst og konkurrenceevne med en omfattende velfærdsstat og høj økonomisk lighed, det er også ønskværdigt.

MOGENS LYKKETOFT

Den nordiske model har tiltrukket opmærksomhed hos blandt andet OECD og World Economic Forum som en fleksibel samfundsmodel med bedre forudsætninger for at håndtere kriser end mange andre modeller.

Kilden til fleksibiliteten finder man i det organiserede arbejdsmarked, en mildt sagt vigtig brik i den nordiske model. Blandt de utallige lister, hvor Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har topplaceringer – i f.eks. ligestilling, lighed, optimisme og lykke – findes der en særskilt liste, hvor Norden lyser op som en ensom stjerne på det arktiske himmelhvælv til efterfølgelse for andre lande.

I den frie verden har vi verdens højeste organiseringsgrad. Vores egen nordiske paraplyorganisation, Nordens Faglige Sammenslutning, samler ikke færre end 9 millioner medlemmer. To ud af tre lønmodtagere er fagligt organiserede i et af de 400 fagforbund i landsorganisationerne, tjenestemands- eller akademikerbevægelserne i Norden. Kun Belgien er med i konkurrencen; der er hver anden lønmodtager fagligt organiseret. Vi kan desværre konstatere, at de resterende lande i OECD ikke er i nærheden af at udmanøvrere vores position.

I Norden har fagbevægelsen således samfundsinteresse. Det stiller høje krav til ansvar, hos os og hos vor modpart. En central del af den nordiske model og det organiserede arbejdsmarked er nemlig et jævnbyrdigt samspil mellem stærke, selvstændige parter og forhandlinger, som baserer sig på tillid, ansvar og pragmatisme.

Den høje faglige organiseringsgrad har ledt til, at de nordiske lande har en relativt lille grad af arbejdsmarkedslovgivning. I stedet reguleres arbejdslivet af parterne gennem aftaler og overenskomster, som indeholder alt fra løn og kompetenceudvikling til omstruktureringer og pensioner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi må være til stede i Beijing og ved fremtidige G20-møder for på et tidligt tidspunkt at påvirke vigtige, internationale beslutninger i en retning, som gør, at værdierne fordeles i verden gennem et bæredygtigt, inkluderende og retfærdigt arbejdsliv

Aftalernes løbetid varierer, men det er væsentligt, at i gyldighedsperioden råder der fredspligt. Samtidig med at modellen giver arbejdsgiverne albuerum til forhandlinger og fleksibilitet, lægger den altså også grunden til et holdbart og forudsigeligt arbejdsmarked med høj tryghed i ansættelsen, overenskomstmæssige lønninger og anstændige arbejdsvilkår.

Til forskel fra tunge, parlamentariske lovgivningsprocesser indebærer den nordiske model med forhandlede spilleregler og en relativt lav grad af lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, at de nordiske økonomier og arbejdsmarkeder er fleksible og lette at manøvrere på. Desuden giver løndannelse under ordnede forhold – som fremmer høj produktivitet, strukturtilpasning og omstilling – vores region gode chancer for at håndtere finansielle kriser og det globale pres for øget konkurrenceevne.

Dette er en af de vigtigste grunde til, at de nordiske samfundssystemer har mestret finanskriser på en måde, som i internationale sammenhænge er godkendt og som har bidraget til et renommé som foregangsland. Modellen er imidlertid ikke bare reaktiv i den forstand, at den reagerer på konkurrencen fra omverdenen. Den er også den motor, som driver et konkurrencedygtigt Norden frem.

SOCIALDEMOKRAT

Gode velfærdsordninger, et generelt højt uddannelsesniveau, anstændigt arbejde med rimelige lønninger og ferie bidrager til ligestilling, lighed, lykke og optimistiske medborgere.

Det er grunden til kreative og produktive medarbejdere; samme medarbejdere, som i forlængelse skaber konkurrencedygtige virksomheder – ja, vi ligger også i top på disse lister. Måske var det derfor, at Spotify i fjor bekendtgjorde, at alle deres ansatte verden over skulle have mindst seks måneders barselsorlov.

I Norden har vi længe haft dette privilegium og i fagbevægelsen glæder det os derfor, når forretningslivet anstrenger sig for ikke bare at eksportere musik, men også dele af den nordiske model.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi i den nordiske fagbevægelse mener dog, at for at den nordiske model rigtigt skal være en rigtig foregangsmodel, kan vi ikke længere nøjes med at sidde på tilskuerpladsen, vække nysgerrighed eller eksportere udvalgte dele af modellen. Vi må være til stede i Beijing og ved fremtidige G20-møder, for på et tidligt tidspunkt at påvirke vigtige, internationale beslutninger i en retning, som gør at værdierne fordeles i verden gennem et bæredygtigt, inkluderende og retfærdigt arbejdsliv. Det er kernen i den nordiske model og det, der gør Norden til en selvskrevet røst i G20.

Vi opfordrer derfor de nordiske regeringer og Nordisk Ministerråd til hurtigt at søge indflydelse i G20. Verden har brug for os, og vi har brug for verden.

Indlægget er skrevet af: Karl-Petter Thorwaldsson, formand, LO Sverige, Eva Nordmark, formand, TCO Sverige, Göran Arrius, formand, Saco Sverige, Lizette Risgaard, formand, LO Danmark, Bente Sorgenfrey, formand, FTF Danmark, Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne Danmark, Jarkko Eloranta, formand, FFC/SAK Finland og Nordens Faglige Samorganisation, Antti Palola, formand, STTK Finland, Sture Fjäder, formand, Akava Finland, Gylfi Arnbjörnsson, formand, ASÍ Island, Elín Björg Jónsdóttir, formand, BSRB Island, Gerd Kristiansen, formand, LO Norge, Ragnhild Lied, formand, Unio Norge og næstformand, Nordens Faglige Samorganisation, Jorunn Berland, formand, YS Norge og Magnus Gissler, generalsekretær, Nordens Faglige Samorganisation

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden