Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Folkeskolen formår ikke at bryde den sociale arv

Børn af forældre med ingen eller lav uddannelse bliver fortsat ikke samlet op af folkeskolen.

Debat

På forsiden af Politiken kunne man i maj 2016 læse, at cirka 3.500 af de elever, der i 2014 forlod 9. klasse, undlod at gå op i en eller flere af prøverne i dansk og matematik.

Man kunne også se, at der var en kløft mellem børn af ufaglærte forældre og af forældre med en lang videregående uddannelse.

For børn af ufaglærte forældre var det 12 procent, der ikke gik op.

Hvorfor skal vurderingen af eleverne - ikke blot af deres faglige præstationer, men også af deres adfærd og ihærdighed - afhænge af, hvor lang uddannelse deres forældre har?

For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var det kun 3 procent. Artiklen fastslog helt korrekt, at dette er ulykkeligt for de børn, der ikke gennemfører prøverne, for når der både er adgangskrav til gymnasiet og til erhvervsuddannelserne, er dette en stopklods for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi ved, at unge mennesker, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har større risiko end gennemsnittet for at få et dårligt voksenliv med høj arbejdsløshed og generelt ringere livsmuligheder.

KRONIKEN

Netop dette er antagelig grunden til, at det andet af folkeskolereformens tre mål lyder, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. For at indfri dette mål må vi vide, hvorfor det forholder sig sådan:

Hvilke knapper skal vi skrue på for at reducere betydningen af social baggrund?

Dette fortæller den store undersøgelse fra ’Program for læringsledelse’ noget om.

Ved at kombinere elevernes besvarelser om faglig og social trivsel med klasselærernes vurdering af hver enkelt elev og med forældrenes oplysninger om deres uddannelsesbaggrund, kan vi dokumentere, at børns faglige udbytte afhænger af, hvor lang uddannelse forældrene har.

Det vidste vi godt i forvejen. Men vi kan også påvise, at elever trives dårligere i skolen, des kortere forældrenes uddannelse er.

Og vi kan påvise, at lærernes vurdering af eleverne afhænger af, om elevernes forældre har en kort eller en lang uddannelse.

Ikke mindst det sidste er tankevækkende. Hvorfor skal vurderingen af eleverne – ikke blot af deres faglige præstationer, men også af deres adfærd og ihærdighed – afhænge af, hvor lang uddannelse deres forældre har? Her både bør og kan man gøre en indsats.

Allerede i 0.-3. klasse afhænger elevernes oplevelse af deres egen trivsel af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

Det er muligt, at nogle børn har sværere ved skolearbejdet end andre, men naturligvis bør de ikke trives dårligere

De børn, hvis forældre gik ud efter folkeskolen og ikke fortsatte med anden uddannelse, trives signifikant dårligere end de børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Det er muligt, at nogle børn har sværere ved skolearbejdet end andre, men naturligvis bør de ikke trives dårligere.

JACOB MARK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endnu større bliver forskellene i de ældre klasser. På den 500-points skala, som for eksempel bruges i Pisa-undersøgelser, ligger elevernes vurdering af deres faglige trivsel på 482-490 for elever, hvis forældres uddannelse stoppede efter folkeskolen, mens den er på 515-519 for elever, hvis forældre har mere end 4 års videregående uddannelse. Forskellen er med andre ord ca. 30 point. Det svarer til ca. 12 procents forskel.

Lige så stor er forskellen, hvis man spørger eleverne, om de tror, at de kan klare opgaverne, har tillid til sig selv osv. Da det er veldokumenteret, at positive forventninger er afgørende for læringsudbyttet, er denne forskel af stor betydning for skolegangen.

Sidst, men ikke mindst viser tallene, at lærernes vurderinger af elevernes adfærd afhænger af elevernes sociale baggrund.

Elever, hvis forældres uddannelse stoppede efter folkeskolen, vurderes til 463-467, mens elever, hvis forældre har mere end 4 års videregående uddannelse, vurderes til 519-523. Forskellen er ca. 55 point, hvilket svarer til ca. 20 procent.

Tilsyneladende ’passer’ skolen bedst til de elever, hvis forældre har en lang uddannelse.

Den gode nyhed – her afslutningsvis – er, at det kan man lave om på ved en målrettet pædagogisk indsats: Det drejer sig blandt andet om undervisningsdifferentiering, sociale relationer mellem lærer og elever og understøttelse af såkaldt positive mestringsforventninger blandt eleverne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce