Simon Emil Ammitzbøll (SEA) gør sig til talsmand for det, han kalder velfærdsstatens ofre i sit debatindlæg i Politiken 5.8. Arbejdsløse, alvorligt syge, de kontrol- og evalueringsplagede, de ulykkeligt forelskede. Det er, så krokodilletårerne står ham i øjnene.
Men selv om der er al mulig grund til at have ondt af disse grupper, så bygger hele Ammitzbølls argumentation på en forfalskning. De nævnte grupper er ikke velfærdsstatens ofre, som han påstår. De er tværtimod ofre for velfærdsstatens galopperende afvikling.


