Når debattør Karina Pedersen i det ene interview efter det andet fortæller, at vi skal droppe al social hjælp, får jeg lyst til at skrige – så det gør jeg, på civiliseret vis. Mine oplevelser flugter for så vidt meget godt med Karinas. Det er konklusionerne, den er gal med. Set med børneøjne er der meget lidt social hjælp at droppe. Problemet er snarere, at velfærdssamfundet er en saga blot for disse børn.
Vi har gratis folkeskole og bliver betalt for at uddanne os gennem ungdomsuddannelser og universitetet. Vi har gratis lægeadgang for alle og et socialt sikkerhedsnet, det er meningen skal gribe os, hvis vi bliver syge eller mister vores job eller arbejdsevne. Velfærdssamfundet er grundlaget for den høje grad af tillid, lighed og frihed, som langt de fleste af os nyder godt af hver dag. Så langt, så godt.
