»De voksende krav og forventninger til mennesker i præstationssamfundet skubber flere og flere mennesker ud over kanten og ned i depressionen. Når vi oplever en bølge af depressioner, skyldes det, at depressionen er den diametrale modsætning til præstationen. Depressionen er ineffektiv, langsom og rigid – alt det, du ikke må være i præstationssamfundet. I den forstand er depressioner en reaktion på kravet om at skulle præstere hele tiden«.
Sådan lyder det fra Anders Petersen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forfatter til den nye bog ’Præstationssamfundet’.
Men der må da være andre måder at sige nej på end at blive deprimeret?
»Problemet med præstationssamfundet er, at man ikke kan sige nej til det. De færreste har modet til at sige: ’Nu magter jeg ikke længere at være det fleksible, omstillingsparate, forandringsvillige individ længere. Nu har jeg ligesom gjort mit. Nu må det edderbaduleme være nok’. Det er et krav, at du skal præstere hele tiden. Det er en forventning, vi hele tiden bliver mødt med. Kravet om præstationen i arbejdslivet, i skolen, i privatlivet, på sociale medier går hen og bliver en kronisk belastning. Det er noget, der hele tiden tynger os, snarere end det er noget, der er med til at berige os. Det er noget, der trykker os ned – nedtrykker os. Når vi vedvarende skal honorere de her krav, så udmatter det os, og det er det, jeg ser som en mulig forklaring på, at depression er blevet den udbredte lidelse, som vi alle kender til«.
Kan du komme med eksempler på, hvordan vi presses?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar