Begrebet livsstilssygdomme er en misvisende betegnelse, som kan få uheldige konsekvenser for forebyggelsen af sygdomme. Med betegnelsen giver man indtryk af, at det alene er folks adfærd, som er årsagen til de pågældende sygdomme. Derfor bliver den mest nærliggende forebyggelsesindsats at få folk til at ændre adfærd. Dette er da også højt prioriteret i dansk forebyggelsespolitik bl.a. gennem fokus på KRAM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion.
Betyder adfærden da ikke noget? Jo, bestemt. Men den kan langtfra forklare alt. De fleste, der får lungekræft, er rygere. Men de fleste rygere får ikke lungekræft. Andre forhold end rygning er altså på spil. Man kan f.eks. være genetisk mere sårbar, hvis man udsættes for tobaksrøg, radon eller andre risikofaktorer.
