»Se nu for pokker at få startet det ungdomsoprør!«, tordnede Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, da det i slutningen af august kom frem, at regeringen vil skære i de studerendes SU.
Så hvor bliver det af? Kommer ungdommen snart på barrikaderne? Nytter det overhovedet?
Vi spurgte 7 unge og en lidt ældre på Ungdommens Folkemøde i Søndermarken, København.
Karina Willumsen, musiker, 28 år
»Mange unge kan mærke, at de vil noget andet end den sti, der er lagt ud for dem. Men de er bange for at fare vild. Der skal vi være bedre til sige: Kom, lad os fare vild sammen – det bliver et eventyr. Vi skal insistere på retten til at gøre noget andet end at være cv-orienterede, fra vi går i børnehave, for blot at få det samme rækkehus og lønarbejde som alle andre«.
»Vi skal lave basisgrupper, kunstnerkollektiver og udfordre magten i alle dens former. Vi skal turde sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne og huske os selv og hinanden på, at regler og love kan forandres gennem mod, fællesskab, solidaritet og modstand. Jeg tror på, at vi kan kramme og kysse og danse og drømme revolutionen og oprøret i gang«.
Jonas Slotorub, holder dannelsesår, medlem af Alternativet, 20 år
»Jeg er desværre lidt skeptisk på min generations vegne. Mange er totalt ligeglade med alle regeringens forringelser på SU- og uddannelsesområdet. For mig at se står vi midt i en empatikrise. Vi er alt for fokuserede på os selv, og vi øjner ikke vigtigheden i at kæmpe på vegne af andre end os selv«.
»De fleste føler sig presset, så jeg forstår egentlig godt, hvor egocentrismen kommer fra. Alligevel tror jeg på, at noget er på vej. En ny slags oprør. Vi kommer til at finde sammen om at kæmpe imod presset. Tænk hvis vi begyndte at fejre, hvor fedt det er at være ung. Det skal jo være sjovt! Jeg er slet ikke på denne der ’fuck systemet’-attitude, hvor man står og ser sur ud med et banner i hånden«.
INITIATIVTAGER TIL UNGDOMMENS FOLKEMØDE
Olav Hesseldahl: Vi unge skal stå sammenZahra Khalid, gymnasieelev, 18 år
»Vores generation er opdraget til at følge reglerne og blive til noget. Samfundets krav til os vokser, og hvis vi siger fra, for eksempel ved at demonstrere over beskæringerne i SU’en, får vi at vide, at vi er forkælede«.
»Jeg har ytret mig på Facebook og deltaget i demonstrationer, men jeg tror, at begge dele er nyttesløst. Jeg tror, det sande ungdomsoprør skal foregå ved, at vi hver især gør op med forventningerne til os. Til hvilken uddannelse man skal tage eller hvor tynd man skal være. Vi må gå imod strømmen ved at ignorere det pres, der ligger på os«.
Lawand Hiwa Namo, studerende og medlem af Socialdemokraterne, 21 år
»De gamle skal ikke fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv. Det var jo det, de selv kæmpede imod. Det er sådan nogle gamle røvhuller, der har én bestemt politik, som gerne så et nyt ungdomsoprør. Jeg vil hellere bygge noget op«.
»Alle de unge, der melder sig ind i Liberal Alliances Ungdom, har da også gang i et liberalt oprør. Jeg stemmer selv til venstre for midten, så det gør ondt på mig. Men man bliver nødt til at anerkende virkeligheden, selv om den ikke passer ind i den venstreorienterede fortælling. Jeg tror ikke på, at vi kan finde én sag, der kan samle hele ungdommen. Vi vil forskellige ting. Men det gamle ungdomsoprør havde heller ikke alle med, det var universitetsfolk, der råbte op«.
Stella Marie Tommerup, studerende og medlem af Venstres Ungdom, 20 år
»Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er flere, som beder alle, der klynker over SU-forringelser, om at holde op. Det ville til gengæld klæde os unge at gå sammen om at udfordre de herskende kropsidealer«.
»For det er så tosset sat op, at vi har så store krav til vores krop. Vi skal være bedre til at omfavne vores uperfekte sider. Sige til hinanden og os selv, at vi er okay, som vi er. Drop forestillingen om, at du skal være hende der, som er supertynd, men stadigvæk er vild med burgere. Slap af, når du får en bums. Så længe vi er sunde og raske«.
Unge nyder politisk festival uden lugten af øl og urinPhilip Østergaard, hf-kursist, medlem af SFU, 19 år
»Jeg er træt af at høre Uffe Elbæk efterlyse et ungdomsoprør. Han har selv gang i et gammelmandsoprør, hvor han vil vende alt på hovedet. Men jeg tror på, at man kan ændre mest ved at tage en ting ad gangen og ved at være pragmatisk. Ved at tale om tingene«.
»Det vigtigste at kæmpe for lige nu er, at alle får lige muligheder for at uddanne sig uanset baggrund. Men det kræver et politisk flertal, og det er det, vi må kæmpe for. For det er en anden tid nu. Tingene bliver ikke løst ved at hoppe rundt i et grønt tylskørt«.
Clara Udsen, studerende, SUF (Socialistisk Ungdoms Front), 23 år
»Ungdomsoprøret er lige her. Vi prøver i hvert fald at lave det. Jeg er med i SUF, og vi laver aktioner, hver gang der sker nederen ting, så vi kan ændre vores samfund til det bedre«.
»Om det så handler om at hjælpe asylansøgere med at få genoptaget deres sag eller at stoppe nedskæringerne i SU’en, så hjælper det at dele flyers ud, lave massedemonstrationer og gadeteater for at sætte fokus på problemerne og få taletid i medierne. Det er old school-ungdomsoprør. Og jeg er sikker på, at det er måden at gøre det på, når vi vil et andet samfund, der bygger på mennesker og fællesskab frem for penge og profit«.
Preben Wilhjelm, politisk aktivist og forfatter, 81 år
»Ungdomsoprøret er på vej. Den overraskende store tilslutning til Alternativet viser blandt andet, at noget er i gære. I min ungdom kom det ud af det blå. Der var måske en smule optakt fra politiske revyer og venstreradikale tidsskrifter, men det egentlige ungdomsoprør tror jeg ikke, at der var nogen, som havde forudset. Dengang var det jo i høj grad Vietnamkrigen, der satte det igang«.
»For mig at se kan klimatruslen blive dét, der udløser et nyt oprør. Måske bliver det ikke nær så radikalt, og måske bliver det også mere alsidigt. Det er sikkert meget sundt, for et oprør må aldrig ske for oprørets egen skyld. Men det kan ikke gå uden et oprør, for så går det jo ad helvede til«.
Debatredaktionen
fortsæt med at læse
