Debatten i de amerikanske udenrigspolitiske cirkler har længe stået mellem dem, der troede på blød magt, og dem, som troede på hård magt.
Under Bill Clinton var det den bløde magt, der var i fokus. Begrebet blev opfundet af Harvard-professoren Joseph Nye i slutningen af 1980’erne, og ideen er, at selve Amerikas enorme kulturelle indflydelse i resten af verden og dets status som et yndet mål for immigranter er langt bedre egnet end rå magt til at forme verden, som USA ønsker og har interesse i. Den slags blide metoder var ikke noget for Bushregeringen.
Under hans otte år i Det Hvide Hus satsede Amerika mest på krudt og kugler, kampfly og helikoptere. Krigen mod terror blev primært ført med militære midler, man forsøgte ganske enkelt at knuse fjenden på den gode gammeldags maner frem for – som den bløde magts venner ville foretrække – at fratage dem ønsket om at blive terrorister, før det overhovedet blev aktuelt. Det bedste fra den bløde og den hårde Men også på dette punkt er en ny tid oprunden med Barack Obama.
