Lyt til artiklen
»Nu lukker Solen sit Øje, snart lukker jeg ogsaa mit, vor Fader i det Høje, Du lukker aldrig dit! Ja, vogt os Allesammen, saa Ingen drømmer stygt, da siger jeg glad mit Amen og sover sundt og trygt.«
Da jeg var lille – eller snarere begyndte at blive større – bad jeg altid aftenbøn. Det var ikke noget, jeg var blevet opdraget til. Det kom helt af sig selv. Jeg havde fundet bønnen i en børneantologi ’Den store vide verden’ eller noget i den stil hed bogen. Bagest, på sidste side var bønnen.
