Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Debat

»Det kræver en særlig form for logik at forstå, hvorfor man med det ekstra SU-år ligefrem skal belønne studerende for at forlænge studierne«

Politiken har bedt DI's Charlotte Rønhof og Danske Studerende Fællesråds Yasmin Davali om at duellere på ord og argumenter i en brevveksling om SU'en.

Debat

Danmark bruger i dag flere penge på SU-stipendier end på de videregående uddannelser.

Det går ud over kvaliteten af vores uddannelser, og derfor er det nu de studerende, der må holde for, mener forskningschef og underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

Vrøvl, SU’en er ikke et pengetræ, der kan løse alle uddannelsespolitiske problemer, og nye SU-besparelser vil især ramme de studerende, vi i dag hylder som mønsterbrydere, mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale har på ny sat gang i debatten om en SU-reform.

Derfor har Politiken bedt Charlotte Rønhof og Yasmin Davali om at duellere på ord og argumenter i en brevveksling.

Kære Yasmin

Danmark har brug for veluddannede unge. I dag bruger vi imidlertid kun ca. 14 milliarder kroner på videregående uddannelser, mens vi bruger hele 15 milliarder kroner på SU-stipendier. Af finansloven fremgår, at den gennemsnitlige årlige investering per universitetsstuderende er faldet med over 11 procent fra 2010 til 2017.

Med statsministerens nytårstale lysner det dog. Regeringen ønsker højere kvalitet i uddannelserne og har et mål om, at der skal investeres lidt mindre i SU-stipendier og til gengæld satses mere på uddannelse.

Jeg synes, det er sund fornuft at bruge flere penge på at investere i fremtiden end på forsørgelse.

Fakta er jo, at universitetsstuderende har udsigt til at få indtægter i den høje ende.

Mon ikke I selv kan klare at investere f.eks. 50.000 kr. ekstra i egen fremtid med lån, der hurtigt vil være tjent ind? Er det et urimeligt ønske fra samfundet?

Det er til gengæld en berettiget frygt, om en større grad af lånefinansiering vil få færre unge fra mindre ressourcestærke hjem til at udnytte deres lyst og evner til en videregående uddannelse.

Faktum er dog, at gruppen af børn af velhavende forældre får langt størstedelen af SU’en i dag.

Al forskning peger også på, at den sociale arv skal brydes tidligere. Så hvis målet er flere mønsterbrud, er det i daginstitutioner og skoler, vi skal sætte ind.

Vi er ikke i mål med social mobilitet, og den opstår ikke gennem SU alene. Men det må aldrig blive et argument for at give op på forhånd og skabe dårligere betingelser for mønsterbrydere

Danske unge modtager langt mere i stipendier til uddannelse end studerende i andre lande – selv i vores nordiske broderlande. På trods af den høje danske SU er vi dog ikke væsentlig bedre end disse lande til at skabe mønsterbrydere.

Men derfor kan man jo godt i en SU-reform lade sig inspirere af de stipendier, som findes i andre lande, til fremme af kvikke studerende født uden en sølvske i munden.

Hvis dine medlemmer føler trang til at gå på barrikaderne, så bør det være for mere og bedre undervisning: Mindre til SU og mere til uddannelse.

Bedste hilsner, Charlotte

Kære Charlotte

Du har ret i, at Danmark har brug for veluddannede unge, og at vores uddannelser er groft underfinansierede. Desværre virker det ikke, som om du har overvejet, hvad der skaber kvalitetsuddannelser.

Hvis vi skal have stærke uddannelser, kræver det feedback, timer og gode rammer. Det kræver også en studenterbefolkning, der afspejler resten af befolkningen, som udfordrer og sikrer, at ny viden er til gavn for hele samfundet.

Derfor er modsætningen mellem at ’investere i fremtiden’ og ’forsørgelse’ forkert. Vi skaber ikke kvalitetsuddannelser uden også at skabe forudsætninger for, at unge, uanset baggrund, kan uddanne sig.

Vi er ikke i mål med social mobilitet, og den opstår ikke gennem SU alene.

Men det må aldrig blive et argument for at give op på forhånd og skabe dårligere betingelser for mønsterbrydere.

Derfor ærgrer det mig også, at du bruger dit krudt på at foreslå at kannibalisere på uddannelseskvaliteten.

De seneste år har du jævnligt smidt SU’en på banen som pengetræet, der skulle løse alle uddannelsespolitiske problemer.

Det var dit svar på, hvordan man fik fremdriftsreformen afskaffet. Nu skal SU’en bruges til at lappeløse problemerne med underfinansiering.

Jeg frygter for dagen, hvor jeres pres virker. SU’en er væk, men de politiske prioriteringer er de samme.

At udgifterne til uddannelse er lige så lave som udgifterne til SU, skyldes, at politikerne længe har nedprioriteret uddannelse til fordel for f.eks. skattelettelser og billigere biler.

De prioriteter ændrer sig ikke, fordi man ofrer mønsterbryderne.

I stedet for at skændes om, hvorvidt der skal skæres på uddannelsessektoren, skulle vi så ikke snakke om, hvordan vi presser på for en reel prioritering af uddannelse, så kommende generationer får mindst lige så gode vilkår som de foregående?

Bedste hilsner, Yasmin

PS. Bare rolig. Så sent som i oktober var vi tusinder ’på barrikaderne’ for at forsvare både uddannelse og SU.

Jeg er helt med på, at det gør ondt at miste velerhvervede rettigheder. At det kan være vanskeligt at forestille sig, at man som studerende selv skal tage et større økonomisk ansvar for sin uddannelse

Hvis man gør sig umage, kan man nemlig godt forestille sig et uddannelsessystem, der er så godt, at man ikke behøver vælge mellem feedback og husleje.

Kære Yasmin

Som du ved, vil DI meget gerne arbejde sammen med de studerende om, hvordan vi løfter kvaliteten på de videregående uddannelser.

Dygtige højtuddannede medarbejdere er helt afgørende for virksomhedernes internationale konkurrenceevne og for vores samfund.

DI har derfor også igennem de seneste mange år arbejdet for højere studieintensitet og for, at studerende får mere feedback og flere undervisningstimer.

Sammen med dine forgængere har vi søgt at hæve kvaliteten igennem projekter som ’Retten er sat’, og ’Sådan får vi gode uddannelser’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DI var også en af de parter, der pressede på, for at der kom en forhøjelse af taksten til universitetsuddannelser i 2010.

Men for DI er det også afgørende, at vi respekterer, at skatteindtægter er skabt ved hårdt arbejde, og derfor skal vi bruge pengene med stor omtanke.

Her springer det altså i øjnene, at vi på de videregående uddannelser bruger flere penge på SU-stipendier end på selve uddannelserne.

Det kræver også en særlig form for logik at forstå, hvorfor man med det ekstra SU-år ligefrem skal belønne studerende for at forlænge studierne.

Jeg er helt med på, at det gør ondt at miste velerhvervede rettigheder. At det kan være vanskeligt at forestille sig, at man som studerende selv skal tage et større økonomisk ansvar for sin uddannelse.

Det er derfor, jeg beder dig og dine medstuderende tænke på, at der er mange grupper i samfundet, som i et livsperspektiv er langt mere økonomisk trængte end jer.

Selv efter regeringens forslag til mindre ændringer af SU-systemet vil alle studerende – uanset baggrund – have de økonomiske forudsætninger for at kunne uddanne sig.

Danmark vil stadig have nogle af de højeste stipendier i verden, og der vil være gode, attraktive og billige lånemuligheder.

Lad os sammen arbejde for at få løftet uddannelsesmidlerne, men erkende, at pengene til et kvalitetsløft skal findes, og så hellere spare på SU end på uddannelse.

Bedste hilsner, Charlotte

Kære Charlotte

Vi er glade for, at I vil samarbejde om den del af uddannelseskvaliteten, der handler om finansiering.

Men hvis I samtidig ofrer den del, der handler om en forskellig artet studenterbefolkning, når vi ikke i mål.

Det kræver en særlig form for logik at forstå, hvorfor man ønsker at forbedre uddannelserne, når man samtidig forringer muligheden for at gennemføre og fordybe sig i selvsamme uddannelser

Vi har brug for dygtige og kritiske studerende fra alle dele af samfundet.

Både til at udfordre den viden, vi udvikler, men også så de muligheder, uddannelse skaber, ikke bliver et privilegium for en lille elite.

Det kræver et uddannelsessystem, hvor kvaliteten ikke kun bliver målt på, hvorvidt den gavner virksomhedernes konkurrenceevne, men også på at skabe sammenhængskraft og udvikling i hele samfundet.

Til det uddannelsessystem skal vi bruge SU’en.

Det er den, der sørger for frihed til fordybelse og til den ro og stabilitet, der kommer af at vide, at man kan betale huslejen.

Det kræver en særlig form for logik at forstå, hvorfor man ønsker at forbedre uddannelserne, når man samtidig forringer muligheden for at gennemføre og fordybe sig i selvsamme uddannelser.

Mange af jer, der vil skære i SU’en, plejer ikke at mene, at det vil have betydning for, hvem der starter på en uddannelse, hvem der gennemfører, eller hvor dygtige vi bliver.

Tilsyneladende er politikere og interessenter i skærehumør bedre til at vurdere, hvilke konsekvenser deres politik har for studerendes liv, end studerende selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I tror, vi bliver forsinkede, fordi vi bliver ’belønnet for det’, og tilliden til studerende er minimal.

Den indstilling har allerede bragt os fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis SU-nedskæringerne presses igennem, så går det galt igen.

Det ville være spændende at se DI tale for investeringer i daginstitutioner, mønsterbrudsstrategier og forsvar for de økonomisk trængte uden at have SU-nedskæringer i baghovedet.

Ingen er uenige i, at vi skal bruge vores fælles midler klogt.

Jeg mener, det er klogt at give unge mulighed for at definere deres eget liv og bidrage til det fælles bedste, uden at sætte økonomiske barrierer op for dem.

Bedste hilsner, Yasmin

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce