»Læg nu mobilen væk!«. »Sluk nu for Facebook!«. Forældrekommentarer som disse høres i mange danske hjem, og vi unge opfordres konstant til at mindske brugen af medierne.
Vi ved godt, at det er et stort problem. Det har mange konsekvenser for verden, klimaforandringerne og ikke mindst os selv. En konstant opladning af mobilen er en stor belastning for verden, da der hele tiden skal produceres strøm. Det hele bliver kun værre, når vi skifter elektronikken ud. Elektronik kræver mange ressourcer at komme af med på den rigtige måde. Løsningen er dog ikke altid bare at lægge mobilen væk.
Hvordan en time på Instagram fra eller til kan gøre den store forskel i verden, er svært at få til at hænge sammen. Men en time ganget med Jordens befolkning er lige pludselig noget andet. Voksne påpeger altid, at vi unge mennesker bruger for lang tid klistret til en skærm, men hvad med dem selv?
Det gør helt klart en stor forskel, at de voksne, som burde være vores forbilleder, ikke er dobbeltmoralske. Hvordan kan I sidde og skælde os ud og fortælle, hvor skidt vores brug på mobilen er, når I selv sidder med øjnene i en skærm? Vi kan godt se, at meget af brugen af medierne er unødvendig og frivillig. Kigger du derimod gennem en helt almindelig 8. klasses lokale, vil du finde en computer på hvert bord. Vi har i hvert fald obligatorisk brug af computeren i vores klasse, og det er en nødvendighed for vores læring i hverdagen.
»Skærmtid er en af mine kæpheste«Måske skulle man ikke stoppe brugen af elektronik, men forbedre måden, vi bruger den på? Elektronik har store konsekvenser, men sandelig også mange fordele. Det er ikke just den frivillige brug på Snapchat, der er skyld i hele væksten i forbruget, som påvirker klimaforandringerne. I en verden som den, vi har i dag, ville et liv uden den elektroniske brug på medierne m.m. være umuligt. Tænk engang på din arbejdsplads, hvordan ville den fungere uden elektronik? Kigger vi på vores skoledage, så er størstedelen af vores bøger nu på nettet. Lidt stof til eftertanke.
Efterhånden er det ikke kun størstedelen af vores bøger, men også størstedelen af vores liv, der er online. Ud over at det kan være spændende at kunne følge med i andres liv over mobilen, ligger der også et vist pres på de unge. Det er lidt blevet en selvfølge, at man hele tiden skal være online og opdateret. Ifølge de unge gør vi det rigtige, når vi næsten dagligt opdaterer forskellige medier hele tiden. Der mener de voksne det stik modsatte. Vi føler selv, at vi har kontrollen over tiden på medierne. Men følelsen af at ryge ind i en tidslomme, når alle medier skal tjekkes, er da også genkendelig. Pludselig er der gået en time med stort set ingenting. Vi har reelt kun scrollet op og ned på vores Instagram-feed i 60 minutter.
Ja, vi ved godt, at det er langt lettere at fortælle alt det forkerte at gøre end at komme med en løsning. Men en løsning for to teenagepiger vil ofte blive set som useriøs, da ’alle teenagere jo kun har et liv på internettet’. Vi vil alligevel komme med vores bud her. Først og fremmest bliver vi nødt til at ændre synet på elektronik. Sociale medier kan have mange positive virkninger på unge, spørgsmålet er bare i hvor høj en grad?
Børns medievaner afhænger af forældrenes uddannelsesniveauLøsningen er ikke at fjerne alt det, som er blevet opbygget på internettet – derimod at kontrollere det. Men hvordan gør vi lige det? I voksne må forstå, at den bedste løsning for os er ikke at skrue ned for mobilen, men at skrue op for verden udenfor. Interessante fritidsaktiviteter og aftaler uden for medierne. Sæt fokus på, at det er det ’rigtige’ sociale liv, der tæller, uden at fortælle os, at brugen af mobil er forbudt. Det virker ofte ikke, og det kan vi sige med sikkerhed. For helt ærligt, forældre: Verden er så fuld af wi-fi, og vi unge mennesker kender efterhånden alle tricks til at snyde sig til mere mobiltid.
fortsæt med at læse
