grænser. Når 8-årige Caspian ønsker at hente et nyt spil til sin tablet, skal forældrene, Annika Lees og Rune Andersen, først godkende indholdet.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

grænser. Når 8-årige Caspian ønsker at hente et nyt spil til sin tablet, skal forældrene, Annika Lees og Rune Andersen, først godkende indholdet.

Medier

»Skærmtid er en af mine kæpheste«

Mange højtuddannede sætter klare grænser for deres børns skærmtid. Men digitale medier er også et vigtigt redskab for børn, siger ekspert.

Medier

De har været i tvivl længe. Annika Lees forstår stadig ikke rigtigt, hvad hendes snart 9-årige søn skal med en mobiltelefon.

»Vi aftaler alt med ham, og han bliver stadig hentet og bragt«, siger hun med et mindre spørgsmålstegn i panden.

Hans far, Rune Andersen, undrer sig også.

Ikke desto mindre bliver deres søn, Caspian, ved med at tale om mobiltelefonen, der er hans første punkt på ønskesedlen til fødselsdagen, som venter lige om hjørnet, forklarer de dilemmaramte forældre i køkkenet i villaen i Valby.

Som Politiken skrev i går, viser en ny svensk undersøgelse fra Statens medieråd, at børn af højtuddannede forældre bruger færre timer med mobilen, tv’et og tabletten end deres venner i lavtuddannede familier. Primært fordi forældre med længere uddannelser sætter flere grænser for deres børns digitale leg.

LÆS MERE:

»Der passer vi jo meget godt ind«, konstaterer forældrene selv og griner. Annika Lees er kandidat fra Roskilde Universitet og uddannelsesvejleder i Københavns Kommune. Hendes mand er it-konsulent.

På 1. sal i villaen sover 8-årige Caspian og hans 4-årige lillesøster, Luna. På hver sit værelse helt uden fjernsyn, mobiltelefon eller andre digitale forstyrrelser. Det er et bevidst valg fra forældrene. I hverdagen må Caspian for eksempel også kun bruge sin tablet en times tid før aftensmaden.

»Jeg tænker hele tiden over, at de ikke skal have for meget skærmtid. Det er en af mine kæpheste«, siger Annika Lees:

»Jeg tror bare, jeg har set eksempler på børn, der glor alt for meget på en skærm og er overladt alt for meget til sig selv. Der er så mange andre kompetencer, de ikke får udviklet, når de bruger så meget tid foran skærmen«.

Grænser for mediebrug

Det er ikke tilfældigt, siger professor emeritus Per Schultz Jørgensen, Aarhus Universitet, at det netop er forældrenes uddannelsesniveau, der adskiller børnene i den svenske undersøgelse.

»Uddannelse giver nogle helt klare sociale træk, som man også giver videre til sine børn«, siger professoren.

Han deler familierne op i tre grupper: de proaktive, de afslappede og de afmægtige. Når forældrene har længere uddannelser i bagagen og sætter flere grænser for børnene, tilhører de typisk den proaktive gruppe, siger Per Schultz Jørgensen.

De aftaler, organiserer, følger op og sætter rammer for børnene på alle områder. De sluger for eksempel ikke alt tv råt, men kan beskrives som kritiske brugere af digitale medier.

»De slukker hurtigt for noget, der ikke giver dem noget som helst. Det skal passe til deres livsstil«, siger han.

Man tillægger det at have selvkontrol stor værdi, siger professoren.

:

»At man kan sætte sig et mål, sige nej og slukke for fjernsynet kl. 18, hvis det er, hvad det kræver«, siger han.

Hvor de højtuddannede familier sætter sig langsigtede mål, ser gruppen af lavtuddannede forældre deres tilværelse i et kortere tidsperspektiv.

»Skarpt trukket op går den anden gruppe mere på akkord. Børn skal forholde sig i ro og opføre sig ordentligt, om det så kræver, at de måske sidder med mobiltelefonen eller en PlayStation. Man er mere tilbøjelig til at give efter for pres fra ungerne«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Slip fantasien løs

Når Caspian på opfordring fra sine forældre lægger tabletten til side i hjemmet i Valby og i stedet leger med for eksempel legoklodser, giver det ham en anden og meget tydelig glæde, har Annika Lees og Rune Andersen bemærket.

Børn skal have mulighed for og lov til at lave sjove og kreative ting på deres digitale medier, uden at det nødvendigvis handler om at gøre dem til dygtige mediebrugere i fremtiden

»Man er begrænset i at bruge sin egen fantasi, når man spiller på tabletten. Fantasien bruger man til gengæld, når man leger med lego«, siger Rune Andersen.

»Eller skriver historier«, tilføjer Annika Lees. Alligevel er de enige om, at der også kan være meget læring og sjov i det digitale univers. For eksempel brugte Caspian lang tid på at skrive en historie om racerbiler på sin tablet for et par uger siden.

Rune Andersen fremhæver også de gange, hvor han og Caspian ser videoklip på YouTube sammen.

Fordom blandt forældre

Netop muligheden for at lege flere personer sammen gennem digitale medier er vigtig at have for øje, siger lektor Stine Liv Johansen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

»Børn skal have mulighed for og lov til at lave sjove og kreative ting på deres digitale medier, uden at det nødvendigvis handler om at gøre dem til dygtige mediebrugere i fremtiden«, siger hun.

Hun har netop undersøgt, hvordan børn bruger og leger sammen med digitale medier i sfo’en. Resultaterne præsenterer hun i et kapitel i en ny bog med titlen ’Medialisering’.

»Digitale medier, viser mine studier, indgår i den måde, børn skaber relationer, kommunikerer, hygger og leger sammen på. Børn er ikke nødvendigvis asociale, når de bruger digitale medier, selv om det meget ofte er den fordom, som hersker blandt forældre«, siger Stine Liv Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her har forældrene et stort ansvar, mener hun.

»De voksne må tage aktivt del i børnenes omgang med digitale medier og sørge for, at de har gode digitale spil og andet at lege med, så de ikke efterlades med Apples top-50«, siger lektoren.

Tilbage i villaen lader det også til, at Caspian får sin vilje med mobiltelefonen.

»Jeg tror, vi har bestemt os«, siger Annika Lees. Hun smiler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce