0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uffe Elbæk: Der tegner sig et verdensbillede, som mest af alt minder om årene lige før 2. Verdenskrig

Men hele verden er vidne til det, der nu sker, og vi finder os ikke i det. Trump og slæng, I kan bare komme an.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Minchillo/AP
Foto: John Minchillo/AP

Millioner demonstrede til den historiske Women's March imod Trump.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den sidste uge har været helt overvældende. Forfærdelig. Det er som at stå midt i et politisk jordskælv af – for mig – ukendte dimensioner. Det oprindelige, første jordskælv – Trumps valgsejr over Hillary – har nemlig resulteret i en række endnu kraftigere efterskælv. Det ene mere voldsomt end det andet. For et var selve resultatet af valget. Noget helt, helt andet er den sidste uges daglige politiske udmeldinger, beslutninger og dekreter fra Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus.

Vi har været vidner til, at den nyvalgte præsident fra dag ét er gået i krig mod ikke bare kritiske journalister, men hele medier. Der er også blevet tid til at opfinde sin helt egen trumpske virkelighed frit svævende mange luftlag over al faktuel viden og anerkendt forskning. Og som om det ikke var nok, så har Trump også nået at sende nogle af USA's allernærmeste allierede, EU og NATO og ikke mindst nabolandet Mexico, igennem en decideret verbal spanking-maskine og dertil lukket munden på den amerikanske miljøstyrelse og dens ansatte. I samme ombæring er budgetterne for igangværende og kommende klimaforskningsprojekter indefrosset, hvilket underminerer det internationale forskningssamfunds mulighed for at overvåge og følge klimaforandringerne.

Men her stopper det ikke. Trump har også valgt at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af valghandlingen. Og som prikken over i’et fik den nytiltrådte præsident sidst på ugen både slået fast, at brug af tortur er okay, mens han har forbudt mennesker fra specifikke lande og trosretninger indrejse og asyl i USA, hvorved Trump bryder med folkeretten.

Det var den første uge i vores alle sammens nye Trump-virkelighed. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at der tegner sig et tydeligt politisk mønster i den nye amerikanske præsidents ageren. Nemlig at vi – alle os på begge sider af Atlanten, der vil en anden og mere humanistisk, progressiv og grøn vej for verden – skal lynbombarderes med det ene (vanvittige) politiske udspil og dekret efter det andet.

Det er midt i dette omfattende system-sammenbrud, at Trump sætter yderligere turbo på og kaster den ene politiske håndgranat efter den anden

Hvad rationalet er i det, kan man kun gisne om. Men et godt bud kunne være, at Trump og hans regering, bakket godt op af markante økonomiske interesser inden for ikke mindst den gamle fossile industri, har den ambition, at vi som borgere skal miste først overblikket, dernæst orienteringsevnen og til sidst vores politiske jordforbindelse.

Det vil sige vores fornemmelse af, hvad der er menneskeligt rigtigt og forkert i denne verden. Givetvis med den forhåbning, at det ender med, at vi alle står som handlingslammede rådyr fanget i den modkørende bils forlygter. Hvis det først lykkes, er der åbnet en politisk ladeport for endnu mere radikale politiske og økonomiske forandring. Til gavn for de få superrige (hvide mænd), den fossile industri og de mest højreorienterede kræfter. Ikke bare i USA, men også her i Europa.

Det, jeg her har skrevet, lyder allermest som en sci-fi-politisk-thriller grænsende til en full-blown konspirationsteori. Indrømmet. Men jeg har heller ikke i hele min levetid oplevet noget tilsvarende det, der sker i disse uger. Det, vi er vidne til, er ikke ba