Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Just
Foto: Lars Just

Alternativet er et grønt parti, ikke et rødt parti eller blåt parti, skriver Uffe Elbæk.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uffe Elbæk: Vi peger ikke nødvendigvis på Socialdemokratiet

Mit håb er, at andre partier end Dansk Folkeparti får held med og lov til at rykke Socialdemokratiets politik. Så kan vi for alvor skabe et interessant, politisk alternativ til den nuværende regering

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Socialdemokratiet forventer, at de øvrige oppositionspartier automatisk peger på Mette Frederiksen som statsminister, så beder de samtidig det samlede centrum-venstre om at sluge de massive ryk mod det yderste politiske højre, som Socialdemokratiet har foretaget i de senere år.

Det går ud over min forstand, at Socialdemokraterne tilsyneladende tror, at det vil og kan ske uden nogen form for dyb, politisk diskussion.

Men det tror de åbenbart.

»Alle ved, de ingen andre muligheder har«, skriver socialdemokraten Peter Hummelgaard på Twitter om Alternativets muligheder. Der tager han imidlertid fejl: Der er altid et alternativ.

Polemikken er affødt af, at Alternativet har sendt en orienteringsmail til medierne, der blot gentager det, vi hele tiden har sagt:

Alternativet er et grønt parti, ikke et rødt parti eller blåt parti.

Alternativet vil langt hellere snakke politik end personer.

Alternativet ser sig selv som en del af oppositionen og vil under ingen omstændigheder pege på Lars Løkke som statsminister. Det politiske projekt, han deler med de regeringsbærende partier, ligger alt, alt for langt væk fra vores.

Tilbage til det parti, der etablerede Danmark som grønt foregangsland, det parti, der sikrede god og gratis uddannelse til alle, det parti, der forstod, at når kulturen er stærk, så er samfundet godt, det parti, der ikke lod solidariteten stoppe ved den danske grænse

Der er intet nyt i nogle af de tre punkter. Men af en eller anden grund har Socialdemokratiet reageret ved at antyde, at Alternativet så ville kunne pege på Lars Løkke Rasmussen. Det har vi ellers slået fast igen og igen, at det kunne vi aldrig drømme om at gøre – og nu er det hermed gjort igen.

Et entreprenant parti

Brug nu lidt flere ressourcer på at overbevise os om kvaliteterne i jeres eget politiske projekt, kære socialdemokrater. Og prøv at overbevise os om – både i ord og handling – at det vil give mening for et grønt, progressivt og entreprenant parti at pege på jeres kandidat og særligt jeres politik.

Det kræver diskussioner. Vi fem partiledere i oppositionen har ikke siddet i samme lokale for at diskutere politik i over et år. Hvis ikke vi taler om politik, hvordan skal vi så kunne vide, hvad vi er enige om, og hvad vi er uenige om? Hvordan skal vi så kunne præsentere et levedygtigt alternativ?

I Alternativet har vi det sådan, at demokratiet skal være levende, ikke fastlåst. Vi skal diskutere, blive klogere og flytte os. Lade argumenterne vinde og kompromiserne forme sig. Bloktænkningen er usund, og jeg tror ikke på, at vores demokrati bliver bedre af, at der kun er to muligheder: Mette eller Lars.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I stedet for at låse os fast og være kategoriske, så lad os da bruge de næste par år, indtil der igen er valg, på at have en inspirerende og ambitiøs og vild og vovet og modig politisk samtale om, hvordan vi bygger den næste udgave af velfærdssamfundet: Fremtidens bæredygtige Danmark, et mere entreprenant Danmark og et mindre ulige Danmark.

Hvis det ender godt, hvis vi sammen er dygtige og ambitiøse, ja, så kan det meget vel være, at Mette Frederiksen vil være det bedste bud på en kongelig forhandler for Alternativet, når næste valg kommer. Men det kræver altså noget – et fælles projekt, en retning, en vision. Vi har ikke tænkt os at pege på nogen og deres politik, fordi der er en eller anden forståelse af, at vi ikke kan pege på andre; fordi det bliver udlagt som om, der ikke er andre muligheder. Det er simpelthen for tamt.

Vil det i øvrigt ikke også føles meget bedre at blive valgt til, kære Socialdemokratiet, end at blive valgt, fordi I ikke tror, vi kan vælge jer fra?

Legitimerer ikke et nyt DF

Vi har allerede en udgave af Dansk Folkeparti, og jeg har ikke lyst til at legitimere en ny udgave af Dansk Folkeparti ved at pege på deres statsministerkandidat, selv om hun hedder Mette Frederiksen. Ikke som det politisk ser ud nu i hvert fald. Ikke før jeg har forsøgt at rykke hende tilbage til det progressive og overskudsagtige udgangspunkt, som kendetegnede Socialdemokratiet som parti, da de opbyggede velfærdsstaten.

Første skridt på vejen er at stille os i den frie, tredje position, som var Alternativets udgangspunkt

Tilbage til det parti, der etablerede Danmark som grønt foregangsland, det parti, der sikrede god og gratis uddannelse til alle, det parti, der forstod, at når kulturen er stærk, så er samfundet godt, det parti, der ikke lod solidariteten stoppe ved den danske grænse, men gjorde Danmark til en humanitær stormagt, det parti, der ville investere og ikke bare spare sig til fremgang, det parti, der gik kritisk til magten og ikke bare ville magten for magtens skyld.

Jeg er overbevist om, at det parti er her endnu et eller andet sted i det vidt forgrenede socialdemokrati. Men jeg er også kommet til den konklusion, at det skal hjælpes på vej. Det skal ikke længere være sådan, at det kun er Dansk Folkeparti, der har held med og får lov til at rykke Socialdemokratiets politik. I Alternativet håber vi, at vi lykkedes med vores forsøg. Og jeg håber det øvrige centrum-venstre vil være med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det handler om politik. Intet andet.

Og første skridt på vejen er at stille os i den frie, tredje position, som var Alternativets udgangspunkt, og som stadig er her, hvor vi føler os bedst hjemme. Det må I have respekt for, kære socialdemokrater. For vi bliver stående. Men vi vil også gerne lave noget godt sammen med jer, selv om vi står her. Så lad os komme i gang. På tværs af partierne i oppositionen.

Lige til sidst: I siger, at vi, fordi vi insisterer på, at være grønne og ikke røde eller blå, skaber tvivl om, hvorvidt der er et alternativ til den nuværende regering. Det er ikke vores ønske. Men det vigtigste for os er, at det alternativ, vi sammen kan præsentere, rent faktisk bliver et alternativ. På det politiske. Ikke bare på statsministerposten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden