Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Uffe Elbæks kreative klasse udnytter arbejderne med tant og fjas

Nu skal vi gøre op med den kreative klasses grådighed, mener Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Debat

Den kreative klasse har tidligere stemt på SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, men nu har universitetsfolk, ngo-medarbejdere, konsulenter og mediefolk fået en ny darling og et egentligt klasseparti: Uffe Elbæks Alternativet.

Her er et parti, som arbejder for endnu flere privilegier til veluddannede i den offentlige sektor. Det seneste forslag er et institut for alternativ medicin. Og nu skal vi også have offentlige iværksættere. Og flere stresseksperter på finansloven. Og flere miljøfolk. Samtidig ignorerer den kreative klasse, at indvandringen skaber problemer for arbejdere. Det er klassekamp fra oven«.

Sådan lyder det fra Henrik Dahl, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance og sociolog. Han har en fortid i centrum-venstre-miljøet og tilhører selv den kreative klasse. Men nu har han fået nok af dens angiveligt alt for store magt.

»Hvem skal betale, når Alternativet og den kreative klasse vil bruge endnu flere penge på tant og fjas og egne interesser? Det skal arbejderne over skatterne. Taberne er arbejderklassen og den lavere middelklasse, der simpelthen får færre penge til sig selv. Desværre er der ingen, der stiller Alternativet til ansvar«.

Ingen stiller partiet til ansvar?

»Nej, i medierne gælder der ikke de samme regler for alle partier. Mens mit eget parti skal stå til ansvar for hver en krone i vores økonomiske planer, er Alternativet fredet. Men hvis Alternativets planer blev gennemført, ville Danmark blive nedgraderet af kreditbureauer, renten og arbejdsløsheden ville stige, og det ville gå ud over de svageste og arbejderklassen. Dén diskussion burde vi da have. Men den får vi ikke. Da Folketinget skulle lukke et skattehul efter 60/40-ordningen, der ville koste 11 milliarder kroner, var der ét parti, der ikke stemte for at lukke hullet. Alternativet. For ’11 milliarder er da ingenting’. Ingenting?«.

Arbejderne betaler

Ifølge Henrik Dahl går den kreative klasse mest op i egne interesser, mens almindelige arbejdere er de store tabere.

Er arbejderne virkelig tabere? Kan du nævne ét sted i verden, hvor arbejdere er mere privilegerede end i den danske velfærdsmodel med en stor skattefinansieret og lighedsorienteret offentlig sektor?

»Det er rigtigt, at danske lønmodtagere er privilegerede, selv om de røde partier påstår det modsatte i valgkampe. Men vi må alligevel spørge os selv: Hvor dyre skal de her systemer være? Det lyder i mine ører dyrt, at beskæftigelsessystemet koster over 1 million kroner per person, der kommer i job. Tænketanken Kraka har også vist, at cirka hver syvende akademiker sidder i et ikkeakademisk job. Og er det i maskinarbejderens interesse, at der uddannes kandidater i moderne kulturformidling? Måske kunne man trimme systemerne? Arbejderklassen har færre penge til sig selv, fordi man lægger en ufornuftig ’moms’ oven på de offentlige opgaver, som egentlig bare går til tant og fjas i den herskende kreative klasse«.

Ligefrem tant og fjas?

»Hvis man har et uddannelsessystem, der overuddanner, og et sundhedssystem, der overbehandler – eller som de siger i Dansk Metal: ’Der er flere, der lever af arbejdsulykker end folk, der dør af det’ – så er det da rimeligt at spørge: Kan vi ikke fjerne noget af det overflødige? Helt ærligt, vi har i Danmark offentlige udgifter på knap 1.100 milliarder kroner! Det er eddermaneme mange penge«.

Kan vi ikke fjerne noget af det overflødige? Helt ærligt, vi har i Danmark offentlige udgifter på knap 1.100 milliarder kroner! Det er eddermaneme mange penge

Du får det til at lyde, som om vores samfundsmodel er gået grassat. Men i udlandet ser man mod Danmark og tænker: Sikke en fantastisk samfundsmodel. Hvad gør de? Hvordan kan de ligge i verdens top-10, når det gælder bnp per indbygger, social mobilitet, tillid etc.?

»Det er godt at bo i en varm bolig. Men hvis du kan bo i en bolig for det halve olieforbrug, er det da fornuftigt. Men desværre fyrer man i dag ikke kun for fuglene, men også for den kreative klasse, som hele tiden lobbyer for, at man skal åbne vinduerne, for nu at blive i metaforen. Den kreative klasses pres på de offentlige udgifter er gået ud over væksten i samfundet. Danmark befinder sig i en vækstkrise – og Elbæk og Alternativet vil kun gøre det endnu værre«.

Den kreative klasse har magt

I 1973 skrev økonomen og socialdemokraten Jørgen S. Dich bogen ’Den herskende klasse’ om de magtfulde offentligt ansatte. Ifølge Henrik Dahl er der store overlap mellem den kreative klasse og den herskende klasse i samfundet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvad er det for en magt, den kreative klasse har, Henrik Dahl? Er sagen ikke, at Anders Fogh Rasmussen i begyndelsen af årtusindet gjorde op med smagsdommere og kultur- og uddannelseseliten, og at vi i de seneste 14 år har haft borgerlige regeringer i mere end de 10. Hvor er den kreative klasses magt?

»Under Fogh fik den kreative klasse mange af sine dagsordener igennem. Velfærdsinteresserne i Danmark er nemlig lige så stærke som våbenlobbyen i USA. Du kan ikke sige den imod. Der er tale om en ideologi, der er så stærk, så stærk. Anders Fogh Rasmussen turde heller ikke udfordre ideologien, derfor gjorde han ikke op med de store offentlige udgifter. I stedet fik vi rædselsfulde gymnasie- og universitetsreformer, der fik antallet af studerende til at vokse«.

Men hånden på hjertet: Hvor er det, den kreative klasse har været magtfuld i de senere år? Det er jo ikke nedskæringerne på universiteterne? Eller udflytningen af offentlige arbejdspladser? Eller tilbagerulningen af den grønne politik? Eller neddroslingen af ulandsbistanden? Eller omprioriteringsbidraget? Det ligner nederlag på nederlag på nederlag?

»Den herskende kreative klasses magt består i, at den er lykkedes med at fremstille små nedjusteringer af de offentlige udgifter som tsunamiagtige anslag mod velfærdsstaten. Den fordummende samtale finder sted, når man i medierne nærmest får indtryk af, at bevillingerne til universiteterne, ulandsbistanden, den grønne omstilling m.v. er skåret ned til nul. Det er de ikke! Og nej, Liberal Alliance vil ikke slagte velfærdsstaten!«.

Appellen til humanismen

Henrik Dahl mener, at den kreative klasse bruger et særligt kneb for at få ret – appellen til humanismen.

»Som Jørgen S. Dich gjorde opmærksom på, insisterer den herskende kreative klasse på humanisme og på, at alle sjæle skal frelses. Men samtidig har man afskaffet subjektet, så de ikke kan frelse sig selv. Derfor må andre frelse dem. Her har vi den direkte vej til behandlersamfundet, som omfatter syge, gamle, unge, ældre, indvandrere. Det er en omkostningsmaskine, som ingen politikere tør sige nej til«.

Tør ingen politikere sige nej? Vi har jo f.eks. en af Europas strammeste udlændingelove?

»Hør nu her. Der er stort set ingen af de her dag til dag-overskrifter, der er rigtige. Danmark er stadig et af de lande, der, set i forhold til størrelsen, tager flest asylansøgere. Vi har også den højeste anerkendelsesrate. 8 ud af 10 ansøgninger bliver anerkendt. Det er en helt uvirkelig og fordrejet debat, som den kreative klasse har stillet sig i spidsen for. Men det, som den kreative klasse ikke fortæller, er, at det er arbejderne og den lavere middelklasse, der betaler prisen for den store immigration. Som socialdemokraten Morten Bødskov sagde til Uffe Elbæk for nylig: Det er arbejdernes skoler, der forringes. Deres gademiljø, der forværres. Deres indkøbscentre, hvor der er tyverier og bander. Det er den almindelige arbejder, der betaler prisen for, at humanisterne kan pudse glorien«.

Er det ikke også den almindelige arbejder, der betaler prisen for de topskattelettelser, Liberal Alliance vil give?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, for pointen med topskattelettelser er at øge arbejdslysten og arbejdsudbuddet, så der bliver skabt mere vækst og dermed job til arbejdere«.

Betonarbejderen og forfatteren Jakob Mathiassen har i Politiken sagt, at han godt forstår, at kollegerne i skurvognen ikke stemmer på de røde partier. Men han har også sagt, at kollegerne aldrig ville stemme på Liberal Alliance. De ved nemlig godt, at det parti ikke varetager arbejdernes interesser. Hvad tænker du?

»Jeg tænker, at Liberal Alliance har klaret sig godt set i forhold til den store lyst, som omverdenen har haft til at forvanske vores politik. Folk og medier har haft utrolig travlt med at tegne et forkert billede af os. Men jeg har et forslag: Oversæt dog vores 2025-plan til engelsk, og giv den til 20 udenlandske økonomer i en blindtest. Jeg er helt sikker på, at de ville sige: Det her er da et blødt reformsocialdemokratisk forsøg på at få gang i væksten i velfærdsstaten. Liberal Alliance vil nemlig ikke slagte velfærdsstaten. Vi vil bare skrue ned for den herskende kreative klasses grådighed«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden