Frankrig er revolutionens land, det ved enhver. Bastillen, 1789, alt det. Men nok så afgørende: Frankrig er revolutionernes land. De store omvæltninger er kommet cirka hvert halve århundrede siden den store revolution. Somme tider som rigtige revolutioner med blod og borgerkrig, andre gange som statskup og retur til varierende grader af konge- eller kejserdømme. Svikmøllen kører, revolution og reaktion.
Det særlige ved situationen, siden Frankrig fik sin nuværende ’Femte republik’ i 1958-62, har været blandingen af begge dele: republik og kongedømme. Den femte republiks præsident er så stærk, at han har majestætisk magt, men han er omgivet af et parlament, et senat og republikanske institutioner. En royal republik, som blev skræddersyet til general de Gaulle og kun for alvor fungerer, når præsidenten fylder forfatningen ud i stil med generalen.
