Tegning: Philip Ytournel
Debat

It-direktør: Frygten for robotterne er vildt overdrevet

Den digitale omstilling sker her og nu, og vi skal hellere fokusere på udviklingen i de næste par år frem for at kigge i krystalkuglen for de næste 10-20 år, mener it-direktør André Rogaczewski.

Debat

Jeg har hørt historien hundredvis af gange. Der findes et helt korps af 35-årige mænd fra Silicon Valley, der i øjeblikket rejser rundt med den samme fortælling om, at verden vil ændre sig så fundamentalt i løbet af de næste 10-15 år, at alle værdikæder, organisationer og samfundsformer, som vi kender dem, vil være fortid. At vi enten ender i et nirvana, hvor det er computerne, der skaber værdierne, og hvor vi andre slapper af til borgerløn – eller i et ragnarok, hvor vi ikke kan styre udviklingen, hvor værdikæderne bliver brudt for hurtigt, hvor der kommer oprør og uro, og civilisationen falder sammen.

Men det er her, historien fra Silicon Valley slutter – i enten nirvana eller ragnarok. Og den historie er jeg godt nok træt af. Vi er nødt til at gå op imod den, for det passer jo slet ikke. Jeg sidder faktisk og bygger mange af disse digitale systemer. Jeg har masser af private og offentlige kunder, men jeg har endnu ikke en eneste gang oplevet, at vi har fået færre arbejdspladser på grund af de systemer, vi har introduceret – tværtimod«.

Sådan siger André Rogaczewski, administrerende direktør og partner i Netcompany, en af Danmarks hurtigst voksende it-virksomheder, der netop har rundet 1.000 ansatte og i øjeblikket ansætter en ny medarbejder om dagen.

Han var blandt deltagerne i det møde på Marienborg i december, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede planerne for det såkaldte Disruptionråd. Et råd, der skal bestå af politikere, eksperter og erhvervsfolk, og som med Lars Løkke selv for bordenden skal se nærmere på de risici og muligheder, den fjerde industrielle revolution skaber – som følge af udviklingen inden for digitalisering, automatisering, kunstig intelligens og robotter.

»Der er ingen tvivl om, at det kommer til at gå hurtigt de næste 10-15 år. Men vi er nødt til at droppe dommedagshistorierne og fokusere på, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske i de næste 2-3 år. Lige nu bliver der skabt masser af arbejdspladser som følge af digitaliseringen. Og ja, det er rigtigt, at der er nogle gamle arbejdspladser, der bliver erstattet af teknologi, men der kommer nye til. Det hører med til billedet«.

Hvordan kan du være så sikker på det?

»Jeg laver minimum 100 it-projekter om året. Jeg er endnu ikke stødt på et eneste projekt, hvor der er forsvundet en masse arbejdspladser, så det her er empirisk begrundet. Det, vi ser i stedet, er, at virksomheder og offentlige institutioner får frigjort nogle midler, som hidtil har været brugt til administration og nu kan bruges til andre formål«.

Men virkeligheden vil jo være konkret for de mennesker, der varetager en funktion, som bliver overflødig, og som derfor – rent faktisk – mister deres job?

»Selvfølgelig vil der være en overgangsfase, som for nogle kan føles ubehagelig. Men vi skal nu ikke være så kede af, at disse arbejdspladser går tabt, for bundlinjen er, at vi ender med at veksle dem til nye arbejdspladser, som er langt mere orienteret mod kundernes eller borgernes behov. Vi får, populært sagt, mulighed for at gå fra kolde til varme hænder, og det tror jeg, de færreste vil begræde«.

Vi er nødt til at droppe dommedagshistorierne og fokusere på, hvad der sker lige nu

Kan du nævne eksempler?

»Hvis vi tager det offentlige – uanset om vi taler om et plejehjem, et sygehus eller et rådhus – hvad er det så, der sker mandag morgen, som kræver administration? Der skal være strøm og varme, der kommer mad, der skal udbetales løn og betales regninger, og der sker i det hele taget en hel masse cykliske ting. Langt det meste af dette kan uden videre digitaliseres. Mange af de borgere, der henvender sig, spørger om det samme. Selvfølgelig vil der ske nogle nye ting indimellem, men langt de meste af det, der sker, og som vi i dag har mennesker til at administrere, er det samme. Og det er i virkeligheden, undskyld mig, ikke nødvendigvis særlig spændende opgaver. Over tid vil disse opgaver forsvinde. Til gengæld vil vi kunne bruge de penge, vi i dag bruger til løn til disse mennesker, til andre opgaver, som er tættere på borgerne«.

Nye arbejdspladser i horisonten

André Rogaczewski mener, at debatten om disruption i den offentlige sektor er helt forfejlet. Digitaliseringen kan netop ikke erstatte de funktioner, der er mest efterspurgt, men vil typisk erstatte de funktioner, der handler om »blind administration«:

»Jeg hører hele tiden folk, der råber på flere penge, så de kan få mere kvalitet ind i den offentlige sektor. Men jeg hører ikke nogen, der siger, at vi skal have flere penge, så vi bedre kan administrere vores rådhuse eller plejehjem. Sandheden er jo, at de jobfunktioner, der forsvinder, ikke er læreres, sosu-assistenters eller sygeplejerskers. Når det handler om, at det offentlige skal møde menneskelige behov, vil de fleste foretrække at have menneskelig kontakt. Til gengæld tror jeg, de fleste vil være bedøvende ligeglade med, om det er en robot, der kører madvognen«.

Hvad så med de mange manuelle jobs, der i de kommende år vil forsvinde til fordel for robotter i landets produktionsvirksomheder?

»Tænk engang på, hvor mange af disse manuelle jobs der allerede for længst er blevet outsourcet til billigere produktionslande. Det, vi ser nu, er faktisk den modsatte udvikling – at flere og flere jobs f.eks. kan flytte hjem til Brande, fordi produktionen bliver automatiseret og robotiseret. Det er simpelt hen blevet billigere at producere i Danmark end i Kina, men ikke nok med det: Den virksomhed, der nu har sat robotter til at producere aluminiumsdimser, kan jo hele tiden omkonfigurere sin robot til at producere en anden type aluminiumsdimser i morgen og en tredje type i overmorgen. Det betyder, at virksomheden samlet set får flere salgskanaler og flere kunder; og at den kan lave digitale partnerskaber med andre leverandører og indgå i nye værdikæder«.

Du får det til at lyde så simpelt – er det så let og ligetil?

»Det er det faktisk. I stedet for at producere ét produkt i Kina kan vi nu blive i stand til at lave flere produkter til mange forskellige kunder. Og f.eks. gå fra at være 30 til 100 medarbejdere. Men det kræver, at virksomheden er innovativ og ser det i tide. Det, der er kunsten, er at sørge for, at vi vinder i Danmark. Jeg er overbevist om, at nettoresultatet bliver mange flere arbejdspladser. Men der er en transitionsfase – og den kan være meget forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra land til land. Så hvis man er en stor industrivirksomhed i Ohio, der i 20 år ikke har tænkt på, at der kommer robotter en dag, og ikke har forædlet sit produkt, så får man et chok. Det handler om rettidig omhu. Det er denne rettidige omhu, jeg håber, at Disruptionrådet kan skabe«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eleverne skal ikke bare have en iPad – de har allerede fem iPads derhjemme, så det er spild af penge. Men de skal lære at skabe digitale løsninger

Men du mener samtidig, det er vigtigt, at Disruptionrådet ikke kigger for langt ind i fremtiden, men snarere fokuserer på, hvad der sker her og nu – hvorfor?

»Folk forstår det ikke. Jeg forstår det ikke. Når jeg hører Silicon Valley-foredraget om, at digitaliseringen fuldstændig forandrer vores værdikæde, så ved jeg ikke, hvad det betyder. Det handler i stedet om at komme helt ned på jorden og i øjenhøjde. Hvis du arbejder i en produktionsvirksomhed i Ikast, skal du kunne se og forstå, hvilke konkrete udfordringer og muligheder din virksomhed har i forhold til disruption. Man kan selvfølgelig ikke sige det med 100 procent sikkerhed, men man kan med en vis sandsynlighed forudsige, hvilke jobs der bliver erstattet af en robot i løbet af de næste par år. Når robotten så kommer, kan man få nogle nye muligheder, og hvad vil du og din virksomhed så bruge det til? Skal du så ansætte nogle nye sælgere – for så skal du måske gøre det allerede nu«.

Realistiske scenarier, tak

André Rogaczewski mener, at almindelige mennesker og mange virksomhedsejere og beslutningstagere vil miste både orienteringen og lysten til forandring, hvis man lige pludselig skal forholde sig til de næste 20-30 års teknologiske kvantespring.

»Hvis man fortalte mennesker i 1970’erne, at de skulle bruge flere timer hver dag foran forskellige lysende skærme både på jobbet, derhjemme og i bussen frem og tilbage, ville man stå over for en kæmpe folkelig modstand. I dag er der vel ikke mange, som kan forestille sig en verden uden internet, devices og løbende opdateringer. Derfor skal vi også holde op med at fokusere så meget på selvkørende biler og flyvende postbude og i stedet koncentrere os om den udvikling, der ligger lige på dørtrinnet. Vi har behov for at høre om nogle realistiske scenarier – og trække al den snak om disruption ned på jorden. Ellers risikerer vi bare, at en masse mennesker bliver unødigt bekymrede«.

Men er der da slet ikke noget at bekymre sig over?

»Jo, men lige nu er det faktisk folks frygt, vi skal bekymre os mest om. Folk tænker i billeder. Og hvis de tænker på en virksomhed, der har fået robotter ind og samtidig har fået flere ansatte, holder de jo op med at være bange for det. Hvis de tænker på et sygehus, der behandler patienter bedre, fordi der er flere varme hænder, bliver de heller ikke bange. Så det handler om at få nogle gode billeder frem – og meget gerne få personificeret de gode historier«.

Hvad mener du?

»Jeg tror, det er vigtigt, at vi har ’digitale helte’ på virksomhedsniveau, så unge mennesker, virksomhedsejere og offentlige beslutningstagere kan få nogle forbilleder, så det hele ikke virker så skræmmende. Som virksomhed skal man kunne se, hvordan man transformerer sig til den postindustrielle tidsalder. På tilsvarende vis skal man i den offentlige administration kunne se, hvordan man skaber moderne offentlig administration«.

Men jeg tænker også, at der er brug for mere substantielle politiske tiltag, når vi skal omstille samfundet, for eksempel når det handler om uddannelse?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, og her håber jeg igen, at Disruptionrådet kan blive den afgørende faktor. Jeg er selv stor fortaler for, at vi får informatik ind i folkeskolen. Eleverne skal ikke bare have en iPad – de har allerede fem iPads derhjemme, så det er spild af penge. Men de skal lære at skabe digitale løsninger. Inden de går ud af 9. klasse, skal de bygget deres første program. Uanset om de kan programmere eller ej, skal de have tænkt disse tanker. Informatik er den grundvidenskab, som det digitale samfund kommer til at hvile på, ligesom matematikken er den grundvidenskab, som fysik, biologi og økonomi hviler på. Derfor er vi nødt til at indføre grundlæggende informatik tidligt i forløbet. Det er et langt sejt træk – og resultatet får vi først om 10-20 år«.

Når jeg hører Silicon Valley-foredraget om, at digitaliseringen fuldstændig forandrer vores værdikæde, så ved jeg ikke, hvad det betyder

Men hvad med dem, som er på arbejdsmarkedet i dag – er de parat til morgendagens arbejdsmarked?

»Selvfølgelig er der mange, der skal omstilles til nye jobfunktioner. Men husk på, at vi allerede i dag har mange selvstændige og kreativt tænkende mennesker, så Danmark er bedre stillet end mange andre nationer til at skabe gode rammer for denne omstilling. Også fordi vi har så flade organisationer, som stimulerer medarbejderne til at tænke selv og kreativt. Men generelt kommer vi ikke uden om, at vi også vil komme til at mangle arbejdskraft, så vi bliver nødt til – hurtigst muligt – at tiltrække dygtige indvandrere. Jeg taler ikke om eksperter, der skal rejse til Danmark og sidde 6 måneder på en greencard -ordning, før de rejser hjem igen. Jeg taler om mennesker, der skal være med til at bygge det her samfund. 20-årige mennesker, som får en uddannelse her, bosætter sig, gifter sig og betaler skat her. Det skal vi gøre noget ved, for lige nu er der en international kamp om at lokke de rigtige mennesker til huse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce