Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)
Foto: Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debat

Læge: Kropsaktivister gør overvægtige en bjørnetjeneste

Selvfølgelig skal folk elske sig selv, siger overlæge Jens-Christian Holm. Men han insisterer på at behandle overvægt som en sygdom.

Debat

Hvordan ser du som læge på hele ’elsk den tykke krop’-debatten?

»Helt overordnet er overvægt problematisk for samfundet, fordi vi ved, at 50 procent af de unge mellem 3 og 22 år, som vi har taget i behandling for fedme på Holbæk Sygehus, har begyndende for højt eller for højt blodtryk, mens 31 procent har fedtlever, 28 procent har forhøjet kolesterol, og 15 procent har forstadier til sukkersyge. Det er man nødt til at tage med i debatten«, siger Jens-Christian Holm. Men helt simpelt kan man ikke stille det op, medgiver han.

»Jeg har ikke noget imod, at folk elsker sig selv. Det, synes jeg, er smukt. Overvægtige er udsat for at blive diskrimineret og stigmatiseret hver eneste dag. De har ringere jobmuligheder, ringere uddannelsesmuligheder, ringere socialt netværk, større ensomhed og skamfølelse«.

Hvorfor skal vi ikke hylde den tykke krop?

»Kropspositivister kan være mennesker, som har levet et helt liv med svær overvægt og stigmatisering. De får på et tidspunkt nok, og så vil de have lov til at være den, de er. Det er jeg helt enig i. Men de går for langt, når de siger, at vi skal elske den overvægtige krop. Man skal elske sin krop. Men man skal samtidig forstå, at den svært overvægtige krop er i risiko for at blive syg. Nogle børn og unge vejer over 160 kilo, og så har de svært ved at tage strømper på om morgenen. Det er ikke værdigt«, siger han.

Kan man ikke være sund og svært overvægtig samtidig?

»Nej. I USA vinder begreber som healthy obesity frem. Fordi der er enkelteksempler på overvægtige mennesker, der endnu ikke har udviklet nogen af disse følgesygdomme som sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet kolesteroltal og så videre. Men at sige ’Så er de jo sunde’, er det rene vrøvl«.

Hvorfor er det vrøvl, hvis der er enkelttilfælde?

Vi har misforstået, hvordan vi behandler overvægt, og vi svigter de svært overvægtige, hvis vi giver op

»Fordi komplikationerne kommer senere. Overvægtige er i stor risiko for at udvikle de sygdomme. Det er uvidenskabeligt at sige, at man kan have sund svær overvægt. Det er et brud på lægeløftet. For vi ved simpelthen ikke, hvem der får komplikationer. Patienterne får en falsk tryghed, og så får de måske kræft i tarmen«.

Men hvad så, hvis man ikke er svært overvægtig, men bare lidt?

»Ja, så begynder vi at ramme nogle nuancer. For så handler det om, hvordan man skelner mellem overvægtig og svært overvægtig. Fedt er jo godt, og kroppen skal bruge fedt. I den normale fysiologiske ramme. Det er individuelt, men man rammer et sted, hvor kurven knækker, og så kommer følgesygdommene«.

Men er det ikke godt, at alle elsker sig selv?

»Jo. Det er bare meget farligt at sige, at man skal elske sin svært overvægtige krop. Der ligger en potentiel overgivelse i, at ’vi har tabt til overvægten, og vi må bare elske vores 160 kilo’. Det skal vi som ikke samfund ikke acceptere. Jeg vil have, at folk ved, at der er en vej til bekæmpelse af overvægt. Men det skal have hold i virkeligheden«.

Hvad er det for en virkelighed?

»Virkeligheden er, at man bliver syg af svær overvægt. Overvægt er frygtelig stigmatiserende. Det er klart, at man skaber en modreaktion, som siger ’så elsker vi bare os selv’«.

Jens-Christian Holm er bekymret for, at kropspositivismen kan blive et politisk argument for ikke at bruge penge på bekæmpelse af overvægt.

»Der venter enorme sundhedsrelaterede udgifter til svær overvægt. Hvis politikerne begynder at sige, at ’de overvægtige selv er ude om det, og nu synes de jo også selv, det er fedt at være fed, så er der ingen grund til at gøre noget ved det’. Så hopper kæden af for mig«.

Så det er systemet, der er noget galt med?

»Kropsaktivismen er et udtryk for desperation. Vi har 1 million mennesker i Danmark med et bmi over 30. Mange af dem har sukkersyge, fedtlever eller andre følgesygdomme. De får en latterlig behandling: nemlig ingen. Vi har som samfund misforstået, hvordan vi behandler overvægt, og vi svigter de svært overvægtige, hvis vi giver op«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden