TRANSKØNNEDE
At være transkønnet betyder, at man oplever at være et andet køn end det, man er blevet tildelt ved fødslen.
Det er usikkert, hvor mange transkønnede, der er i Danmark, men et skøn baseret på udenlandske tal er 3.000 personer - lige mange mænd og kvinder.
Ved årsskiftet blev transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens psykiatriske sygdomsliste.
Ønsker man som transkønnet hormonbehandling eller kønskorrigerende kirurgi, skal man udredes på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet
I dag varetages udredning og behandling af transpersoner kun ét sted i Danmark. Det foregår hos det multidisciplinære team forankret på Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden.
Birte Smidt, overlæge, Sexologisk Klinik, hvilken betydning har flytningen af diagnosekoden transkønnethed for jeres udredning og behandling af patienterne?
»Sexologisk Klinik tilrettelægger udredning og behandling efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer/vejledninger, og disse er ikke ændret. Vi ved, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at revidere disse, og Sexologisk Klinik er såvel som interesseorganisationerne blevet hørt herom«.
Fire transkønnede fortæller: Hvad betyder det, at transkønnede ikke længere er 'psykisk syge'?I er blevet kritiseret af transkønnede og Amnesty International for at stille spørgsmål, der krænker patienternes privatliv?
»Efter at Amnesty Internationals rapport udkom, har Sexologisk Klinik haft møder med interesseorganisationer og har til stadighed møder og kontakt med LGBT Danmark m.fl. Her er udredningsprocedure/spørgeskemaer etc. blevet drøftet, og Sexologisk klinik har fået værdifulde input til fortsatte forbedringer. Vi håber, at denne proces/samarbejde kan fortsætte«.
Når en tilstand kræver sundhedsfaglig behandling (medicin/kirurgi), som er irreversibel, bør det enkelte menneske sikres bedst muligt beslutningsgrundlag
Hvorfor er det vigtigt at screene transkønnede så grundigt?
»Det er Sundhedsstyrelsen, som giver retningslinjer for udredningen. Men generelt må siges, at når en tilstand kræver sundhedsfaglig behandling (medicin/kirurgi), som er irreversibel, bør det enkelte menneske sikres bedst muligt beslutningsgrundlag«.
Er det en reel screening, I laver, når transkønnede udveksler oplysninger indbyrdes om, hvad der er ’godt’ og ’ikke godt’ at sige, når de kommer hos jer?
»Sexologisk Klinik ved godt, at der er en idé om, at man kan svare rigtigt/forkert på spørgsmålene, men udredningen består af flere samtaler med udgangspunkt i den enkeltes ønsker/behov og efterfølgende en samlet vurdering. De aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen opererer inden for en binær forståelse af kønsidentitet (at man kan være enten mand eller kvinde, red.), og dette kan måske give anledning til tanken om, at der skal svares på en bestemt måde«.
fortsæt med at læse
