Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Fire transkønnede fortæller: Hvad betyder det, at transkønnede ikke længere er 'psykisk syge'?

Danmark har som det første land i verden flyttet transkønnethed fra diagnoselisten over psykiske sygdomme. Men kodeflytningen gør det ikke alene, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der i sidste uge slog et slag for vigtigheden af, at transkønnede bliver mødt med respekt og værdighed, når de søger hjælp til udredning og behandling i sundhedsvæsnet. Fire transkønnede fortæller her om nogle af de udfordringer, de oplever i deres liv.

Laura Mølgaard Tams, transkvinde, blogger på killjoy.dk:

»Folketingets politikere er stolte af, at Danmark som det første land i verden har flyttet diagnosen transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Men det er ren symbolpolitik. Reelt set har det ingen betydning for os. For vi er fortsat tvunget til at gennemgå en udredning i det psykiatriske system, før vi kan få behandling. Som det er i dag, er det kun Sexologisk Klinik – som er en del af psykiatrien i Region Hovedstaden – der må udrede og behandle transkønnede. Og de ser os som psykisk syge. Amnesty International har i en rapport kritiseret Sexologisk Klinik for at krænke vores menneskerettigheder i form af retten til privatliv, blandt andet fordi de kræver svar på meget private og intime spørgsmål som ’hvordan onanerer du’, og ’er du blevet udsat for seksuelle overgreb i din barndom’. Det er spørgsmål, vi er nødt til at besvare, hvis vi gerne vil have en medicinsk behandling senere.

Folketingets politikere er alt for slatne

Det er, som om Sexologisk Klinik prøver at finde frem til en grund til, at man er transkønnet. Problemet er, at de ikke ved, hvad de laver, og hvad de leder efter. Reelt set laver de forskning på os, hvor de prøver at finde en grund til, at nogle er transkønnede. Det er useriøst og ikke i orden.

Jeg synes, politikerne på Christiansborg er slatne. At fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme er en gratis omgang, for ligesom indførelsen af retten til et juridisk kønsskifte (der blev indført i efteråret 2014, red.) er det noget, der ikke koster politisk kapital. Hvis det står til mig, skal man forpligte sundhedsministeren til at sørge for, at transkønnede ikke skal være i en psykiatrisk udredning som konsekvens af ændringen af diagnoseklassifikationen. Ellers har det ingen betydning overhovedet«.

Storm Lillevang, transperson, cand.soc.:

»De fleste mennesker, jeg møder nu, tror, at jeg er en mand. Det har stor betydning for de forventninger, fremmede har til mig. For den måde, de taler til mig. Jeg bliver mødt med en ligeværdighed – som en person, der har forstand på ting og kan fikse ting, uden at jeg nødvendigvis er det.

Da min ekskæreste og jeg skulle have lavet noget i vores lejlighed, var det mest hendes projekt, men selv om hun førte ordet over for håndværkerne, blev de ved med at henvende sig til mig og høre, hvad jeg syntes. Det har jeg ikke oplevet på samme måde førhen. Dengang jeg blev læst som en maskulin kvinde.

Samfundets kønskasser er meget begrænsede

Jeg synes, det er vildt fjollet og svært at være i. I vores samfund skal man enten være i kategorien mand eller kategorien kvinde, ellers skal andre nok sørge for at få proppet en derhen. Men jeg synes, at begge kasser er meget begrænsende.

Jeg er en genderqueer person. Jeg er et menneske. Kan folk ikke bare opfatte mig sådan?«.

Moeisha Aden, transkvinde, tolk og aktuel i teaterstykket 'I Am Also Somalia':

»Jeg synes selvfølgelig, at det er positivt, at transkønnede er flyttet fra listen over psykiske sygdomme. Men uanset hvad er der andre ting, der også fylder enormt meget for mig, når det gælder behandlingen af transpersoner i Danmark.

For hvor er heterokvinderne henne, når det gælder transkvinders rettigheder? Det er tydeligt, at kvindeorganisationer, der ellers praler af at være meget inkluderende, tænker, at ’rigtige kvinder’ kun er de kvinder, der er født med kvindelige kønsorganer. Så når vi transkvinder har brug for hjælp, overlades vi fuldstændig til os selv og til LGBT-miljøet, hvor vi ikke alle føler, at vi hører til.

Hvor er heterokvinderne, når vi har brug for dem?

Når jeg hører om organisationer som Kvinfo tale om ligestilling, handler det om ligeløn og kvinders andele i bestyrelser. Men tænk hvis de spørgsmål, der bliver stillet til mig, for at jeg kan få behandling blev stillet til andre kvinder. Hvordan onanerer du? Hvem tænker du på imens? Ja, så ville de nok begynde at protestere og demonstrere. Men når det ’bare’ er os transkvinder, der må finde os i det, så er de ligeglade.

Det samme gælder os transkvinder med minoritetsetnisk baggrund. Når der er høring i Folketinget, og ordførerne skal tale om integration, taler de aldrig om minoriteterne i minoriteterne. Det er lige præcis sådan nogle som mig. Held og lykke med at være muslim og transperson i Danmark, siger jeg bare! Hvordan kan politikerne forvente, at imamerne taler med os, når ikke de selv vil?«.

Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson for LGBT Danmark:

»Selvfølgelig har det en betydning, at der ikke længere står ’transkønnethed’ i et afsnit af listen med psykiatriske diagnoser, hvor blandt andet ’pædofili’ også står. Det er klart med til at påvirke mit selvværd. Da vi fik ret til juridisk kønsskifte, troede jeg, det var ligegyldigt, men der kunne jeg også mærke, at det har gjort en stor forskel for mig, at jeg nu har fået et lige cpr-nummer. For mig at se er det langt mere end blot symbolsk. Nu er vi ikke længere syge, vi står i dag i registret samme sted som ’rask forsøgsperson’ for eksempel står. Jeg tror, det er med til at flytte holdninger både hos politikere og behandlere. Når det er sagt, mener jeg, at der ikke skal være en udredning af os overhovedet. Vi fejler ikke noget. Og nu er vi den eneste gruppe af mennesker, der ikke er psykisk syge, der skal være i kontakt med det psykiatriske system for at få behandling. Efter min mening bør det fremover være tilstrækkeligt, at vi via egen læge kan henvises til en gynækolog, der kan igangsætte en behandling med hormoner, og kun skal kunne henvises til en psykiater, hvis der er en begrundet mistanke om psykisk sygdom.

At blive set som 'rask' er klart med til at påvirke mit selvværd

Det er spild af samfundets resurser at screene alle transkønnede, som vi bliver i dag på Sexologisk Klinik. Især når man tænker på, at der er mennesker, der rent faktisk er syge, som ikke kan få plads på de psykiatriske behandlingssteder.

Det er dybt problematisk, at der ikke findes nogen evidens for, at den nuværende udredning virker. De undersøgelser, der er lavet, viser, at transkønnede, der får lov til at komme i behandling efter en udredning på Sexologisk Klinik, har været helt klar over, hvad behandleren gerne ville høre.

Det er ganske normalt, at man i facebookgrupper skriver sammen om, hvad der virker godt at sige over for de forskellige behandlere, og så kan man jo ikke tale om en reel screening af patienterne.

Det kan godt være, Sexologisk Klinik finder en enkelt ud af 100 i udredning, der viser sig ikke at være transkønnet. Men hvis der er en ud af de 100, der bliver reddet, og 25, der samtidig bliver ofret, fordi de får nej til behandling, er det ikke det værd«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden