Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Jernrør og brosten fløj gennem luften, men da betjentene rykkede frem, rykkede de stenkastende unge tilbage«, skriver Poul Aarøe Pedersen. Foto fra begivenhederne onsdag.
Foto: Jacob Ehrbahn

»Jernrør og brosten fløj gennem luften, men da betjentene rykkede frem, rykkede de stenkastende unge tilbage«, skriver Poul Aarøe Pedersen. Foto fra begivenhederne onsdag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uroen på Nørrebro var en lille autonom prut

Den antidemokratiske og våbenbærende del af venstrefløjen er nødlidende.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min første reaktion, da jeg tændte for tv klokken 19 onsdag aften, var: ’Hvorfor er der ikke flere betjente – er der virkelig ikke flere bøller på gaden?’

Iført hjelm og mandsmod stod de uniformerede mænd og kvinder og gemte sig bag sølle tre pansrede vogne og ventede på, at deres indsatsleder gav ordre til at rykke frem.

Jernrør og brosten fløj gennem luften, men da betjentene rykkede frem, rykkede de stenkastende unge tilbage. Ja, de tog simpelt hen nitterne, hanekammen og benene på nakken.

Politiet derimod rykkede frem, og blev ved med at rykke frem, helt ud til Dortheavej i Nordvest. Nærmest uden kamp.

All right, jeg er med på, at vinduer blev smadret, at biler og gadeinventar blev vandaliseret, og uha uha, lad mig da endelig tage afstand fra det hele, forsage djævelen og alle hans autonome gerninger. Og det er hermed gjort.

Men lad os trække vejret og tænke tilbage. For hvordan var det lige, det gik for sig, da den radikale venstrefløj viste aktivistiske tænder for 10 år siden, 20 år siden og 30 år siden?

Da specialenheder fra politiet rykkede ind i Ungdomshuset på Jagtvej 69 om morgenen 1. marts 2007 for at rydde ejendommen, blev det således startskuddet til tre dages voldsomme gadekampe mellem kampklædte betjente og elefanthueklædte unge.

Der var solidaritetsaktioner i 13 danske provinsbyer og i mindst 46 byer fordelt på 22 lande, som det fremgår af bogen ’Kampen om Ungdomshuset’ (2009).

I København alene var resultatet efter tre dages kampe: totalhærgede gader, masser af sårede betjente, et utal af skræmte borgere, 850 anholdte autonome og mere end 200 varetægtsfængslinger.

Sæt lige dette op imod resultatet af optøjerne i København forleden: Her var der 9 anholdte, de blev alle løsladt med det samme, 3 af dem sigtet for vold mod betjente.

Med andre ord: Begivenhederne onsdag aften, anno 2017, var mest af alt en lille autonom prut – sammenlignet med de brostensbrag, som København for 10, 20 og 30 år siden lagde ryg og gader til.

Man får så let uvenner, hvis man bagatelliserer voldsforherligende aktiviteter, så lad mig endnu en gang slå fast, at det ikke er mit ærinde.

Mit ærinde er egentlig blot at fortælle en god nyhed: nemlig, at den antidemokratiske og våbenbærende del af venstrefløjen er nødlidende – og at den tilsyneladende har enormt svært ved at rekruttere nye unge, der kan holde den mest perverterede form for aktivisme i live.

Den knap så gode nyhed er, at den yderste venstrefløj i det hele taget virker nødlidende. Med lukningen af det journalistiske flagskib Modkraft for en måned siden som det mest iøjnefaldende og kedelige eksempel.

Der er sgu da en masse at kæmpe for, hvis man er ung, venstreorienteret og gerne vil skabe en verden, der er et alternativ den frådende kapitalisme, som kan tage pippet fra enhver.

Så opråbet fra denne halvgamle mand skal være: Kom nu i gang!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden